ForsideAnmeldelserComputer tilbehørTest: Xtrfy M3 Heaton optisk gaming mus

Test: Xtrfy M3 Heaton optisk gaming mus

Gaming mus fås efterhånden i alle former og afskygninger, men det er som om man i enkelte tilfælde har glemt det gode ved en god og simpel gaming mus uden alt for meget udenomsnak, såsom farver, 20 knapper og lignende. Xtrfy M3 er en sådan mus med de essentielle funktioner og et simpelt design, som i øvrigt er designet af selveste Emil “HeatoN” Christensen, som nogle måske kender som stifteren af Ninjas in Pyjamas gaming holdet. Om man savner noget ved Xtrfy M3 vil vi naturligvis se nærmere på i denne test.

Hvad er der i æsken?

Æsken til Xtrfy M3 er simpel og indholdet er ligeså beskedent. Det består af selve musen, samt nogle Ninjas in Pyjamas klistermærker. Mere er der faktisk ikke at komme efter end den obligatoriske manual.

Design

På en eller anden måde er man ikke i tvivl om at Xtrfy M3 er en gaming mus, selvom den ikke skriger dette i sit design. Selv når musens belysning er slukket og man ser bort fra det flettede gul/sorte kabel er man ikke i tvivl om at der er tale om en gaming mus. Om det skyldes størrelsen eller formen har jeg svært ved nøjagtigt at sætte fingeren på.

At Xtrfy M3 er udviklet i samarbejde med Ninjas in Pyjamas er for mange et kvalitetsstempel i sig selv. Der er tale om en relativt lang mus, 130mm, som også har en del bredde på bunden, 70mm, og er 39mm høj. Især højden gør at denne mus for mit vedkommende passer godt i hånden da den fylder temmelig meget. Xtrfy M3 føles ganske behagelig at have i hånden, i hvert fald for mit vedkommende da jeg bruger palm grip når jeg spiller. Med 104 gram rammer Xtrfy M3 også et godt punkt med hensyn til vægten. Personligt havde jeg gerne set 5-10% mere tyngde, men vigtigst af alt føles musen ikke for let.

På det bredde bagcover finder man et Xtrfy logo assisteret med Heatons signatur oven over, som begge lyser gult op når man sætter musen til computeren. Det samme gør sig så gældende for scroll-hjulet og en streg omkring toppen af musen. Lyset kan ikke slukkes, men det lærer man nok at leve med, for så ofte kigger man ikke på sin mus alligevel. Når det nu alligevel er så er den gule farve ikke den mest irriterende for øjet.

For enden af Xtrfy M3 musen er der et flettet kabel i musens farver på 2 meter. Det flettede kabel giver både mere robusthed, men samtidigt er det også mindre tilbøjeligt til at blive viklet ind. Vigtigt da det ikke er hvad man gider døje med når man skal spille eller for den sags skyld skille setuppet fra hinanden for at tage det med til LAN eller lignende.

Bunden af en mus plejer ikke at være særligt spændende. Tidligere kunne man finde diverse funktioner, såsom styring af polling, følsomhed osv. Det har man ikke anvendt i lang tid, men det bringer Xtrfy M3 altså tilbage. Man har på undersiden af musen en skydeknap til justering af opdateringshastigheden samt en trykknap til skift af den optiske sensors følsomhed.

Funktionalitet

Der medfølger ikke nogen softwarepakke man skal installere for at få Xtrfy M3 musen til at spille sammen med ens computer. Det betyder samtidigt at musen er ret ligeglad om man kører på Windows eller Mac eksempelvis, selvom der ude i marken kan være delte meninger om, hvorvidt sidstnævnte er en gaming platform. Personligt har jeg i mange år spillet på Mac uden problemer, men er gået over til Windows for at få adgang til lidt flere hestekræfter.

At der ingen software er betyder at brugeren er afhængig af de hardwaremæssige features, som Xtrfy M3 er udstyret med. Dette kan for nogle være en begrænsning, som de eventuelt ikke vil kunne leve med og det er forståeligt nok, for knappen til justering af følsomhed på Xtrfy M3 giver brugeren adgang til fem forskellige indstillinger af CPI (counts per inch); 400, 800, 1600, 3200, 4000.

Til trods for at disse er på en anerkendt optisk sensor, Pixart 3310, så falder jeg selv mellem de to stole af 1600 og 3200. Den ene er for langsom mens den anden er for voldsom. Det er dog ikke værre end at man kan indstille følsomheden i de fleste spil og programmer alligevel. På sin vis er det jo rart at man ikke er afhængig af en software, som er installeret på ens PC.

En anden indstilling man kan pille ved er opdateringshastigheden på musen, som enten kan operere under 125, 500 eller 1.000 Hz og det er altså, hvor mange opdateringer den laver mod USB porten på computeren . Med 1.000 Hz har man dermed den hurtigste opdatering og det svarer til 1 ms.

Ydelse

Med teknologien på plads så har man også ret store forventninger til en mus, som er udviklet af professionelle eSports udøvere, hvilket Xtrfy M3 altså er. Den optiske sensor har en relativt høj CPI, i hvert fald høj nok, hvis man spørger mig, men for dem der har mus med langt højere opløsning på sensoren skal nok kigge andetsteds.

Det første jeg gør ved test af en ny mus er at indstille den nogenlunde til min liking og så hopper jeg ellers ud i det spil jeg nu engang spiller på det givne tidspunkt for at se om jeg bliver hæmmet af den nye mus på nogen måde. Det kan jeg ikke ligefrem sige var tilfældet med Xtrfy M3. Tværtimod havde jeg en ganske fin K/D i Battlefield 1 og musen var et fint supplement, idet den var både præcis og responsiv. Der var ingen udfald eller ujævne bevægelser at bemærke og en konsistent ydelse er uhyre vigtig, især for mere professionelle spillere end jeg kan tillade at kalde mig selv.

Man savner slet ikke de mange indstillingsmuligheder og remapping af knapper, når de essentielle funktioner i en mus spiller som de gør i Xtrfy M3.

Komfort og anvendelse

Der er tale om en mus for højrehåndsspillere og trods det at producenten mener denne skulle være velegnet til enhver grebs-stil, så synes jeg den bedst gør sig egnet til palm grip. Jeg spiller selv med palm grip, så jeg kan godt være farvet i mit syn herpå, men jeg føler at når jeg forsøger de andre grebsstile, så føles det mere akavet end når jeg har prøvet mus, der er mere gearet til denne anden måde at holde om musen på.

Til gengæld er musen utrolig behagelig at spille med og man føler man har godt greb om den, hvilket er vigtigt når man vil bibeholde kontrol over bevægelserne og det føler jeg at jeg kan rigtig godt med Xtrfy M3.

Konklusion

Xtrfy M3 er en no-bullshit mus, der ikke er betinget af en softwarepakke, som skal gøre brugeren i stand til at konfigurere den. Det betyder naturligvis at man er begrænset til de standard-knapper, som denne mus er bestykket med og dets funktioner, men til gengæld kan man lynhurtigt skifte CPI direkte på knappen på musen og være godt kørende. Formen og vægten er efter min mening spot on, og samtidigt er designet egentlig ret lækkert. Personligt savner jeg ikke at kunne konfigurere knapperne, men hvis man spiller eksempelvis skydespil er det begrænset, hvad man har brug for foruden standard funktionerne. Så hvis man leder efter en stabil, præcis og komfortabel mus, der ikke skal kunne lyse i regnbuens farver og eller programmeres så er Xtrfy M3 en ganske fin mus til netop denne type af brugsmønster.

 

 

[checklist]

  • Simplicitet
  • Størrelse og form

[/checklist]
[badlist]

  • Knapper i bunden

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 521,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Gaming mus fås efterhånden i alle former og afskygninger, men det er som om man i enkelte tilfælde har glemt det gode ved en god og simpel gaming mus uden alt for meget udenomsnak, såsom farver, 20 knapper og lignende. Xtrfy M3 er en...Test: Xtrfy M3 Heaton optisk gaming mus
Exit mobile version