torsdag, maj 2, 2024
ForsideAnmeldelserSandberg BatteryCase for iPhone 4

Sandberg BatteryCase for iPhone 4

Endnu engang har vi modtaget et såkaldt “mobility” produkt fra Sandberg, denne gang er der tale om et cover til iPhone 4, som kan oplade batteriet!

Lad os se hvad der er for noget…

Hvad er der i kassen?
Sandberg BatteryCase for iPhone 4 kommer i en nydelig emballage i Sandberg’s gule/lilla farver, og i denne finder man en lille manual, selve batterycasen og et USB kabel.

Design og funktionalitet
Sandberg BatteryCase for iPhone 4 er lavet af plast,  med en “rubberized” overflade. selve coveret virker solidt, og gennemført – jeg havde nok frygtet det var i tarvelig kina-plast, så kvaliteten overraskede mig positivt.

Sandberg BatteryCase for iPhone 4 består af 2 dele, selve toppen kan “slides af”, så du kan skubbe din iPhone 4 ned i coveret, når dette er gjort sætter du toppen på igen, og telefonen holdes fast i batterycasen. Nederst i selve batterycasen er et normalt Apple datastik, som du kender det fra en oplader, dock eller lignende, og så er der 2 huller der “viderefører” lyden fra højttalerne, så de ikke blokeres når coveret bruges. Bagpå er et diskret Sandberg logo, og en knap der viser aktuel spænding når man trykker derpå, spændingen vises via 4 dioder der oplyser op.

Knapperne, stik osv. er stadig tilgængelige selvom man benytter Sandberg BatteryCase for iPhone 4, dog er nogle af dem lidt sværere at få ram på – men det er dog muligt.

Sandberg BatteryCase for iPhone 4 fungere ved at den oplades via USB 4-5 timer, når så du har brug for at lade din iPhone 4, så du den bare i coveret og tænder for batterycasen, så oplades telefonen “trådløst”, men du kan bruge den på helt normal vis, dog med den “ulempe” at batterycasen er forholdsvis stor og klodset, så din iPhone 4 er altså noget mindre fiks og fræk med dette cover på.

Du kan bruge Sandberg BatteryCase for iPhone 4 fast på din iPhone 4, da det også fumgere som beskyttelsescover, og så snart din iPhone 4 mangler strøm, kan du blot tænde for batteriet og lade den lade indtil batteriet igen er fuldt opladet, alternativt kan du bare have Sandberg BatteryCase for iPhone 4 med i tasken, i bilen eller lignende, og bruge den i “nødssituationer”.

Konklusion
Som “cover” er Sandberg BatteryCase for iPhone 4 nok ikke lige den mest fikse løsning, men som backup når din iPhone 4 er ved at løbe tør for strøm er den ret genial, fordi alle stik/knapper er tilgængelige og du stadig kan bruge telefonen på helt normal vis, uden at være afhængig af en ledning eller et kabel mellem iPhone 4 og en lader-dims af en eller anden art.

Har man en iPhone 4, ved man formentlig også at man på et eller anden tidspunkt kommer til at løbe tør for strøm, for selvom man har både 12 volt i bilen og en 220 volt lader på kontoret og derhjemme, så er der altså situtationer hvor man gerne vil lade op, på farten, i ordets bogstaveligste forstand, og det er muligt med Sandberg BatteryCase for iPhone 4.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 299,-

Find den bedste pris på Sandberg BatteryCase for iPhone 4

Udlånt af
Sandberg

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Endnu engang har vi modtaget et såkaldt "mobility" produkt fra Sandberg, denne gang er der tale om et cover til iPhone 4, som kan oplade batteriet! Lad os se hvad der er for noget... Hvad er der i kassen? Sandberg BatteryCase for iPhone 4 kommer i en...Sandberg BatteryCase for iPhone 4