torsdag, juni 5, 2025
ForsideAnmeldelserTest: Mova E30 Ultra robotstøvsuger

Test: Mova E30 Ultra robotstøvsuger

Vi er blevet udstyret med en robotstøvsuger fra Mova i form af deres E30 Ultra, der er seriens top version med basestation og mulighed for både støvsugning og vask af gulv. Læs med om den er en værdig suppleant til hjemmerengøringen.

Hvad er der i æsken?

Hvad er der ikke med ville nok være et nemmere spørgsmål at svare på. Mova E30 leveres i en temmelig stor æske, som gemmer på støvsugeren, børster, basestation, der i sig gemmer på to vandtanke og en støvsugerpose. Basestationen agerer nemlig også som tømmestation for både vand og støv. Dertil er der et strømkabel også.

Design

Mova E30 er en hvid enhed, hvor både den runde robotstøvsuger og basestationen er hvide. Der er sorte elementer, der hvor sensorerne og kamera er placeret, men udover det er der tale om et rent hvidt look.

På den måde synes jeg at basestationen faktisk trods sin størrelse fint passer ind i resten af vores hjem, og gør sig ikke så bemærket som man kunne frygte. Den er ikke til at overse hellere og basestationen gør at du ikke kan gemme det hele under et møbel eksempelvis, som du ellers kan med de robotstøvsugere, som ikke har en basestation.

Hvis du synes at Mova E30 ligner noget fra Dreame, så er det måske fordi det er samme virksomhed, der egentlig står i spidsen. Mova brandet er introduceret, som et prisvenligt alternativ, hvilket afspejles i prisen, men altså ikke også den designmæssige kvalitet (ud fra min vurdering i hvert fald).

Designmæssigt synes jeg ikke at kunne spore noget, hvor jeg sammenlignet med de Dreame tests jeg har lavet, kan sætte fingeren på noget, der ikke virker tilfredsstillende. Tværtimod, så føles Mova E30 veludført og flot.

Det er trods alt en støvsuger, og en robot-en af slagsen, så mine forventninger er ikke at jeg kommer til at være i direkte berøring eller håndtering af den. Overfladen er pæn og det hvide design på Mova E30 gør at den pænt “gemmer” sig diskret dér hvor du måtte placere den.

Hængslerne til diverse åbninger virker til at være med en smule modstand og altså ikke bare noget blafrende plastik. Igen et tegn på at designmæssigt der fejler Mova E30 ikke umiddelbart noget.

På toppen af støvsugerenheden har du sensorerne, der assisterer kameraet i at navigere robotten rundt i dit hjem. Disse skal være med til at undgå at køre ind eller over ting, som den ikke burde.

På bagsiden af basestationen har producenten husket at tage en kabelholder med i betragtning. For hvis din stikkontakt er i nærheden af din basestation er der ikke nogen grund til at kablet ligger og flyder.

Funktionalitet

Du finder ikke Mova produkterne på Dreames hjemmeside. De to brands forsøger de at holde separeret, men opsætningen af din nye Mova E30 foregår (for nuværende) gennem Dreames mobile app, så helt separeret eller skjult foregår det altså ikke.

At Mova E30 benytter Dreame appen er ikke nogen skidt ting i øvrigt. Det er en app, som er relativt nem at finde ud af. Det som dog undrer mig er at man ikke kan genbruge en oversigt over sit hjem, som en tidligere Dreame-kompatibel robot har scannet. Jeg forstår godt at nye robotter har bedre teknologi, men det er ikke fordi jeg kan se det slår ud på den mapping, som Mova E30 laver i forhold til den eksisterende oversigt, som D10s Pro robotten lavede.

I appen kan du lave forskellige indstillinger og omorganisere dit hjems oversigt, således at robotten ved, hvor den ikke skal vaske gulv, fordi der er følsomme gulve eller tæpper, der skal undgås. Jeg synes godt at den med sine mange sensorer kunne være lidt bedre til selv at finde ud af hvad der er et tæppe og hvad der ikke er.

Derudover kan du sørge for at den ikke går ud af en bestemt dør, selvom denne skulle være åben tilfældigvis. Hvis ikke du afgrænser dette og blot lukker døren ved den initielle opsætning/scanning af hjemmet, så er det altså ikke ensbetydende med at Mova E30 ikke forsøger at bevæge sig derud næste gang.

Selve mappingen tager nogle få minutter og her har Mova E30 robotten fart på. Når den så til gengæld skal vaske gulv er det en lidt anden historie. Her bruger robotten en del flere kræfter og en opladning på 51% var ikke nok for at den kunne nå at støvsuge og vaske gulv på de 33 kvadratmeter vores stueplan er på.

Rengøringen fejler dog ikke noget for Mova E30 gør det egentlig ganske fint på dette punkt. Den døjer stadig med at den nogle enkelte gange med sin børste kommer til at skubbe noget et sted hen, hvor den har været og dermed bliver det altså stående på gulvet, men det sker nok i virkeligheden yderst sjældent.

Det er nok mere fordi jeg smider både havregryn og ris på gulvet i relativt store mængder for at teste dens evne til at få dem samlet op og den opsamler da mere end 95% af det jeg hælder på gulvet.

Takket være den store base, så er du fri for at skulle interagere med Mova E30 særlig ofte. Den kører selvdrevet, tømmer både skidt og beskidt vand, så du egentlig blot skal sørge for at rense cirka en gang om ugen for at den kan køre optimalt.

Når den tømmer støvsugerenheden så er det en relativt højlydt, men kort proces. Til gengæld så er den flere timer om at tømme vandet, hvor den så også samtidigt renser børsterne. Det er derfor en god idé ikke at placere basestationen til Mova E30 et sted, hvor lyden kan genere for selvom den ikke er særligt høj, så varer den længe.

Konklusion

Jeg har med test af Mova E30 Ultra haft en blandet oplevelse. For det meste er den ret god og klarer den daglige rengøring, mens familien er ude af hjemmet. Opsætningen af både start og de forskellige aspekter af hjemmet er utrolig nemt. Den er dog lidt langsom og hvis ikke jeg lader den oplade fuldt ud så risikerer jeg at den skal rengøre hjemmet ad to omgange. Udover det så synes jeg den har for mange sensorer til stadigvæk at blive fanget af kabler og snørebånd, hvilket den altså også døjer en smule med. Rengøringsmæssigt er der dog ikke noget at sætte fingeren på. Man skal ikke forvente at gulvvask er fejlfri for helt det samme tryk som du kan lave med en moppe har denne robot altså ikke. Det til trods synes jeg den giver et pænt nok resultat således at der kan gå længere tid mellem de gulvvaske jeg selv skal lave manuelt. Helt overordnet set synes jeg at Mova E30 Ultra er en fantastisk løsning til netop dét at skulle slippe for selv at skulle gøre rent ligeså ofte. Den klarer rengøringen ganske fint så man næsten altid har et rent hjem eller i hvert fald så ofte som man sætter den til at køre.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi er blevet udstyret med en robotstøvsuger fra Mova i form af deres E30 Ultra, der er seriens top version med basestation og mulighed for både støvsugning og vask af gulv. Læs med om den er en værdig suppleant til hjemmerengøringen. Hvad er der i...Test: Mova E30 Ultra robotstøvsuger