lørdag, april 27, 2024
ForsideNyhederGamingNyhed: ZOWIE klar med deres trådløse gaming mus, U2

Nyhed: ZOWIE klar med deres trådløse gaming mus, U2

Den trådløse e-sportsmus, Zowie U2, giver spillere al den fleksibilitet, de kunne ønske sig, i et upåklageligt og præcist design.

ZOWIE, BenQ’s varemærke for professionelt e-sportsudstyr, præsenterer den trådløse gamingmus, U2. Musen har en nydesignet form, der er udviklet gennem avanceret forskning indenfor idrætsvidenskab, så den passer til konkurrerende spilleres behov. Det specielle indadbuede design på begge sider er tilpasset til klogreb samtidig med, at spilleren kan navigere smidigt i flervinklede bevægelser. U2 har også en forbedret modtager, der giver en overlegen trådløs signalstabilitet samt jævn plug-and-play-funktionalitet. Musens nydesignede fødder gør, at den glider jævnt på en måde, der minder om ZOWIEs mus med ledning.

Design baseret på idrætsvidenskab

Indenfor ZOWIE-serien bliver alle nye former skabt som følge af omhyggelig forskning, og udviklingsteamet evaluerer forskellige designforslag ved hjælp af sportsvidenskabelige eksperimenter. Alle prototyper gennemgår omfattende brugstest, før de lanceres som færdige produkter. ZOWIE mener, at design baseret på både kvalitative og kvantitative data gør spilleren i stand til at præstere bedre.

Bedre fleksibilitet og stabilitet

Takket være den indadbuede form på begge sider giver U2 et stabilt greb, når spilleren løfter den. Det buede design på venstre side, i kombination med krumningen på bagsiden, reducerer tommelfingerens vinkel og giver mulighed for hurtigere pegefingerklik. Den buede højre side letter fingerplaceringen og giver hånden mulighed for at holde lige fast på begge sider, hvilket forbedrer stabiliteten under musebevægelser. Ved at eksperimentere med forskellige former og positioner er sideknapperne på U2 placeret ergonomisk, så de er nemmere at nå med tommelfingeren.

U2 er udstyret med den gennemprøvede 3395 sensor, som garanterer lang levetid og komponentstabilitet. Den øverste halvdel af musens glidende fødder er også blevet forstørret for at give ZOWIE-brugere en mere velkendt glidefornemmelse.

Tilgængelighed og pris

ZOWIE U2 Wireless kan købes fra i dag hos udvalgte forhandlere til en vejledende udsalgspris på 169 EUR.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. Hey,
    Du har ret og jeg har rettet overskriften til. Beklager fejlen =) vil gøre mere ud af at faktatjekke kilder næste gang.
    Mvh
    Goran

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer