lørdag, april 27, 2024
ForsideNyhederGamingNyhed: Logitech G præsenterer Adaptive Gaming Kit

Nyhed: Logitech G præsenterer Adaptive Gaming Kit

Logitech går ind for at alle skal have mulighed for at game. De er derfor klar med deres Adaptive Gaming Kit til PlayStation 5, som gør det muligt for gamere med handicap nemmere at være med.

Denne samling af ekstra knapper og udløsere er kompatibel med Access™ Controller til PS5 Console, og giver spillere med handicap en bedre oplevelse

Logitech G har annonceret at det prisvindende Logitech G Adaptive Gaming Kit i januar bliver tilgængeligt til Access™ controller til PS5.

Logitech G Adaptive Gaming Kit til Access controller er et officielt tilbehørssæt, designet til at imødekomme gamere, som har et øget behov for fleksibilitet og tilgængelighed, ved at tilføje robuste knapper og udløsere med høj ydeevne.

“Vi er stolte af at samarbejde med Sony om at levere Adaptive Gaming Kit til Playstation fans,” udtaler Ujesh Desai, general manager hos Logitech G. “Det nye kit vil give endnu flere tilpasningsmuligheder til gamere med handicap, som ser frem til udgivelsen af Access controller til PS5.”

Med Logitech G Adaptive Gaming Kit til Access controller kan gamere skræddersy deres spil med en række kontrolmuligheder, som ubesværet kan tilpasses forskellige situationer og konfigurationer.

“Access controlleren er designet som en ’ud af boksen’ løsning til mange spillere med handicap, men vi er selvfølgelig klar over, at der eksisterer et bredt spektrum af behov inden for disse fællesskaber,’’ udtaler Hideaki Nishino, Senior Vice President af Platform Experience hos Sony Interactive Entertainment. ’’Vi sætter stor pris på Logitech G’s kollaboration i forbindelse med udviklingen af det officielle tilbehørssæt, som giver spillere endnu større fleksibilitet og afspejler vores dedikation til at tilbyde så mange konfigurationsmuligheder som muligt.’’

Det inkluderende sæt indeholder et bredt udvalg af knapper og udløsere, som alle er udstyret med gaming-grade komponenter, som sikrer en optimal ydeevne og holdbarhed.

Logitech G Adaptive Gaming Kit til Access controller inkluderer også to små og to store knapper, der har gaming-grade mekaniske brydere. Derudover er der to lette trykknapper, to variable udløserkontrollere, tilpasningsdygtige og faste gamingmåtter med et krog- og løkkesystem, brugerdefinerede PS5-controllermærkater og velcro-bånd for at maksimere monteringsmulighederne.

Priser og tilgængelighed
Logitech G Adaptive Gaming Kit til Access™ controller forventes at være tilgængelig i løbet af januar 2024 på LogitechG.com samt hos udvalgte forhandlere til en vejledende pris på 599 DKK. For at kunne benytte Logitech G Adaptive Gaming Kit, er det nødvendigt både at have PS5 console samt Access controller, som blev tilgængelig globalt den 6. december 2023.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer