lørdag, april 27, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: DBA til iPad

Anmeldelse: DBA til iPad

Den Blå Avis, eller DBA i daglig tale, kræver næppe en større introduktion. DBA er Danmark”s største handelsplads og indtil nu har man kunne handle via den fysiske avis, DBA.dk samt app’s til smartphones.

Nu er DBA endelig klar med en app til tablets, dog desværre kun iPad’en i første omgang. Men kigger man på iOS markedsandele på tablet-markedet i Danmark, forstår man DBA’s beslutning om at fokusere på denne app førs – mon ikke en Android version følger indenfor kort tid?

Indtil nu har DBA’s apps været rettet mod smartphones og derfor tilpasset den mindre skærm, hvilket også betyder man har måtte undvære nogle af de funktioner man kender fra DBA.dk, med introduktionen af DBA til iPad er der pludselig blevet mere skærmplads at lege på og det har DBA naturligvis udnytte til sikre man får så meget af DBA.dk med som muligt.

Det første man mødes af, er en ny forside hvor man har direkte adgang til de forskellige kategorier i venstre side og udvalgte annoncer i højre side – præcist som man kender det fra DBA.dk. Det er muligt at “bladre” igennem de viste annoncer som er opdelt i kategorierne “Lige oprettet på DBA”, “Nær dig” (Såfremt du har accepteret af app’en kender din placering og “Fremhævet”.

IMG_20131206_115129

Øverst til venstre er søgefeltet hvor du søger på hele DBA og nederst et link til oprettelse af en ny annonce.

Ved oprettelse af en ny annonce får man som det første mulighed for at tage et billede eller vælge fra ens album, dernæst skal kategori, salgspris og lign. udfyldes. Det hele er samlet på 2 skærmbilleder hvilket gør det enormt overskueligt at oprette nye annoncer, ligesom det er nemt at tilkøbe eventuelle “pakker” for yderligere promovering af annoncen. Jeg savner dog mulighed for at angive hvorvidt varen kan sendes – men dette ønske gælder for både DBA til iPad og DBA.dk.

IMG_20131206_120005

Har man egne annoncer på DBA er det også blevet langt nemmere og mere overskueligt at administrere disse, uanset om man skal rette tekst, prisen, deaktivere eller helt fjerne annoncen. Derudover så fungerer “Spørgsmålog svar” direkte i app’en – fedt!

IMG_20131206_120052

Øverst i højre hjørne er der adgang til selve menuen i app’en hvor man kan oprette annoncer, se egne annoncer og gå direkte til spørgsmålog svar, hvor man kan følge med i om der er kommet nye spørgsmål eller svar på de annoncer man spørger til.

IMG_20131206_120252

Selve søgningen via kategorierne fungerer ualmindelig godt, i hvert fald hvis man er vant til at bruge DBA via deres mobilsite – hvilket jeg personligt, som en af de få Windows Phone brugere, har været nødsaget til når jeg er på farten.

Du har umiddelbart adgang til præcist de samme filtreringer som på DBA.dk og særligt mulighed for at angivne hvor varen befinder sig, er en funktion jeg har savnet enormt meget i udgaven til iOS.

IMG_20131206_120806

Konklusion

Med DBA’s første app til smartphones var de allerede nået et godt stykke vej, men med introduktionen af DBA til iPad får man en oplevelse der er så tæt på DBA.dk som det er muligt og på mange måder faktisk endnu bedre og mere brugervenligt – da du i højere grad guides igennem bl.a. oprettelse af annoncer, søgning i kategorierne og ikke forstyrres af andre unødvendige elementer end et par enkelte banner-annoncer.

Jeg må bøje mig i støvet – DBA’s udviklere har lavet en virkelig god app, hvor man har taget udgangspunkt i det der virker rigtig godt på DBA.dk og har overført dette til et enkelt og brugervenligt interface, tilpasset en touchskærm.

[checklist]

  • Flot interface – brugervenligt og nemt at gå til
  • Gode filtrerings muligheder
  • Nem oprettelse af annoncer i 2 trin
  • Nemt at rette i egne annoncer

[/checklist]

[badlist]

  • Savner mulighed for at “hente” billeder til annoncer fra ex. Dropbox

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Er tilgængelig nu i Apple’s App Store, søg efter “DBA”
App’en er pt. kun tilgængelig i “tablet” udgave til iOS/iPad, til gengæld er den ganske gratis!

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design & interface
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Den Blå Avis, eller DBA i daglig tale, kræver næppe en større introduktion. DBA er Danmark''s største handelsplads og indtil nu har man kunne handle via den fysiske avis, DBA.dk samt app's til smartphones. Nu er DBA endelig klar med en app til tablets, dog desværre...Anmeldelse: DBA til iPad