fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Junglebogen (blu-ray)

Anmeldelse: Junglebogen (blu-ray)

Junglebook_BD_3D_dk

Der har altid været noget specielt ved Junglebogen – om det er på grund af barndomsminder eller den fantastisk musikalske opbygning i filmen, er ikke til at sige, men den er i hvert fald unik. Desuden er det også en speciel film, da det er den allersidste Disney-film, som blev produceret af selveste Walt Disney, som desværre døde under produktionen af selve filmen. I nyrestaureret udgave er det endnu en gang blevet muligt at lade sig underholde af junglens musik og ballade.

Filmen følger den unge dreng Mowgli, som har levet i den barske jungle hos en venlig ulvefamilie. På trods af menneskets malplacering i jungleverdenen, fungerer sammenholdet overraskende godt. Det varer dog ikke evigt, da den modbydelige tiger Shere Khan har sat næsen op efter Mowgli. Ulveflokken overtaler derfor den fornuftige panter Bagheera til at følge Mowgli ind til den lokale landsby, hvor han kan få et normalt liv. Dette byder på noget af en eventyrlig rejse, hvor de bl.a. møder den afslappede Baloo, den jazzsyngende kong Louie og ikke mindst den hypnotiserende slange Kaa. Sammen med gode venner får Mowgli sit livs oplevelse, men han har svært ved at vurdere, hvorvidt junglen eller landsbyen er det rette sted for ham.

Dette er uden tvivl en af de mest klassiske Disney-film, som man kan mindes. Den bliver med nød og næppe overgået af Snehvide og de syv små dværge på den ikoniske front, men udover den er der ikke mange, der kan hamle op med det unikke, afslappede og ikke mindst unikke udseende. Det som gør filmen yderst seværdig, er uden tvivl de seværdige karakterer, som hver især bygger en stemning op omkring Mowglis rejse til landsbyen. Selve rejsen er også en speciel form for morale omkring overgangen fra dreng til mand og hele udviklingen såvel som Mowglis påvirkning af de forskellige bekendtskaber gør det til et unikt portræt af livet. Baloo er uden tvivl den mest karismatiske karakter, da han repræsenterer den afslappede holdning til livet og hans sang ’det rent og skært nødvendige’ er så ørehængende, at man stadigvæk kan gå og nynne den 15 år efter, aå man så den første gang. Bagheera som den snusfornuftige personlighed overfor den kølige og lidt irrationelle Kong Louie giver også filmen et lækkert mix af forskellige livsretninger – man bliver påvirket af så mange mennesker i sit liv, men man har selv et valg og det formår filmen at følge op til punkt og prikke.

Næst efter karaktererne er det uden tvivl den musikalske effekt i filmen, som trækker flest point. De helt gamle og klassiske produktioner har altid gjort brug af musikalske effekter på handlingen, og i denne sammenhæng fungerer det helt eminent. Hele junglen kommer nærmest til livs og lige så mange forskellige aspekter af dannelsesrejsen for Mowgli, mindst lige så mange forskellige sange og rytmer finder man på rejsen. Selvom jeg ofte falder tilbage på de danske stemmer i disse klassiske Disney-produktioner, så vil jeg alligevel anbefale de amerikanske stemmer på denne film. Sangene er både fantastiske på dansk og engelsk, men stemmerne er mere veludførte og passende på det originale sprog. Mowgli virker ikke så ung i sin stemme på dansk, men hele konceptet fungerer helt perfekt på engelsk. Filmen er et unikt eksempel på, hvordan man kan pakke vigtige livslektioner ind i en fornem kombination af underholdning for børn og voksne.

Samlet set er Junglebogen er sand klassiker, som underholder alle aldre på grund af det interessante koncept og de karismatiske karakterer. Den kan måske ikke måle sig med nutidige produktioner i forhold til tempo og humor, men alligevel skal man lede længe efter noget så originalt som denne.

Bonusmateriale

Her finder man et stort udvalg af forskelligt underholdningsmateriale, hvor man bl.a. kan finde optagelser med de originale ’ni mænd’, som startede firmaet op fra grunden. Her kommer man helt bag kulisserne og ser nogle af datidens måder at skabe filmmagi på. Derudover er der også en masse lækkert materiale til den yngste målgruppe, hvor en masse forskellige sange og karaoke-spil kan underholde børnene i flere timer. Samlet set er bonusmaterialet helt eminent på denne genudgivelse.

Pris og tilgængelighed

Release: 14-08-14 på DVD og Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Junglebogen

Junglebogen Trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer