lørdag, april 27, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Logitech Ultrathin Keyboard mini

Anmeldelse: Logitech Ultrathin Keyboard mini

Custom_format_UltrathinKBCoverMini_BLK_CTG

Udvalget af tilbehør til iPad Mini vokser hele tiden og efterhånden ser man mange iPad produkter der skrumper og tilpasses iPad Mini’ens mindre format, bl.a. Logitech Ultrathin Keyboard mini der er en “skrumpet” udgave af Logitech Ultrathin Keyboard Cover som vi tidligere har anmeldt. Spørgsmålet er så bare om den “skrumpede” udgave gør det lige så godt som sin storebror?

Hvad er der i kassen?

Logitech Ultrathin Keyboard mini kommer i en rigtig flot gave-æske, som faktisk er lidt udover det sædvanlige, selvom Logitech generelt er ganske godt med når det kommer til lækre emballageløsning. Det føles “lækkert” at pakke Logitech Ultrathin Keyboard mini ud og man fornemmer helt klart at Logitech har brugt både tid og energi på at udvikle en lækker emballage til produktet.

I kassen finder man først og fremmest Logitech Ultrathin Keyboard mini, dernæst et USB kabel til opladning, pudseklud og naturligvis diverse manualer og dokumentation.

Se vores unboxing af Logitech Ultrathin Keyboard mini nedenfor.

[youtube id=”ZVSxbWQypXs” width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet

Grundlæggende er Logitech Ultrathin Keyboard mini identisk med sin storebror, størrelsesmæssigt er det bare skrumpet en smule så det passer med formatet på iPad Mini’en.

Selve tastaturet har sorte taster med hvid skrift og er af en rimelig størrelse, omend de sidder forholdsvis tæt. På tastaturet er der en række genvejstaster øverst som kan aktiveres efter behov, bl.a. direkte adgang til lommeregner, billeder ol. Selve layoutet er der ikke ændret på og det virker også rimelig godt, jeg kunne dog godt have brugt en “backspace” knap der var en smule større og nemmere at ramme end den lille snoldede knap der er fundet plads til øverst i højre hjørne.

Tasterne er rare at trykke på og tasterne har en overflade der er en smule ru – således at fingrene ikke glider henover det lille tastatur. Det hverken støjer eller kræver hårdt tryk for at reagere – herligt!

Selve tastaturet er, indvendigt, udført i blank sort plast – dette betyder at fedtfingre suges til overfladen. Heldigvis set dette dog ikke rigtig andre steder end øverst hvor iPad Mini’en kan dockes og den flade er ret nem at tørre af med den medfølgende pudseklud.

Over tastaturet er den “rille” der agerer dock for iPad Mini’en. Denne er beklædt med en lille tynd gummi-liste som både holder iPad Mini’en fast og beskytter mod ridser og skrammer. Mellem “dock” og tastaturet er 2 LED indikatorer der viser om der er strøm på og om hvorvidt der er forbindelse til en bluetooth enhed. Desværre er der ikke mulighed for justere vinklen på iPad’en, der er kun én vinkel at vælge imellem.

Bagsiden af Logitech Ultrathin Keyboard mini er i aluminium og i samme farve og materiale som iPad Mini’en – alt efter om det er den hvide eller sorte udgave man har anskaffet sig, Logitech Ultrathin Keyboard mini fås nemlig i disse 2 farver. I den ene side er selve magneten der “hægtes” på siden af iPad Mini’en og gør at Logitech Ultrathin Keyboard mini kan bruges som et cover – helt samme princip som Apple’s eget SmartCover som de fleste har stiftet bekendskab med, således at skærmen er beskyttet under transport.

På den højre side er placeret et USB stik der bruges til opladning, en of/off knap og en dedikeret blueooth knap der bruges når der skal skabes forbindelse til nye enheder.

Logitech Ultrathin Keyboard mini vejer ikke ret meget og er derfor ikke nødvendigvis meget tungere end et iPad Mini Cover – så der er ingen undskyldninger for ikke at have det med på farten. Faktisk vejer det kun 208 gram, hvilket svarer nogenlunde til 1/3 af en iPad Mini.

Selve installationen, eller opsætningen er lynhurtigt overstået. Tænd for Logitech Ultrathin Keyboard mini, aktiver bluetooth på din iPad Mini – søg efter BT enheder og vælg Logitech Ultrathin Keyboard mini. De to enheder vil nu være parret og fremadrettet finder de automatisk hinanden når de begge er tændt og har BT aktiveret, nemt og enkelt.

Det indbyggede batteri giver op til 3 måneders batteritid, baseret på 2 timers daglig brug jf. Logitech oplysninger, hvilket umiddelbart ser ud til at passe fint i forhold til Vores tests.

Custom_format_UltrathinKBCoverMini_BLK_Profile_Side

Konklusion

Logitech er blandt kongerne indenfor mus & tastaturer og det er fedt at de har kunne overfører dette til en “ny” kategori som tilbehør til tablets nu engang er. Logitech Ultrathin Keyboard mini er, ligesom storebroderen, et gennemført produkt der både tilbyder beskyttelse og ekstra funktionalitet og dette uden man oplever at kunne gå på kompromis trods denne “2-i-1” funktionalitet.

Først og fremmest får man mulighed for at omdanne sin iPad Mini til en lille PC, ved at docke den i Logitech Ultrathin Keyboard mini, det er nu meget nemmere og hurtigere at skrive notater, e-mail eller lign., men da ikke alt kan styres fra keyboardet slipper man ikke får at bruge skærmen når man skifter mellem apps ol., dette er dog ikke Logitech’s skyld, men skyldes den måde iOS er indrettet på. Tastaturet er ganske behageligt at skrive på, selvom der er begrænset med plads, knapperne har en ret fornuftig størrelse og der er stadig blevet plads til en smule luft imellem tasterne. Det er derudover ret støjsvagt og kan derfor sagtens bruge i undervisning ol., hvor ingen gider hører på “klaprende” taster.

Logitech Ultrathin Keyboard mini er et produkt der skal købes pga. keyboard funktionaliteten, altså alle dem der har behov for at skrive møde-notater, e-mails på farten, skrive på en opgave eller lign., det er både hurtigere og meget nemmere at taste på et “rigtigt” tastatur og som en ekstra bonus får man vinklet skærmen så skærmen er nemmere at se. Beskyttelsesdelen er bare en ekstra feature som er rigtig god tænkt og som gør det muligt at have Logitech Ultrathin Keyboard mini med allesteder, risikoen for at glemme Logitech Ultrathin Keyboard mini er minimal, da den bare hægtes på og beskytter skærmen undervejs.

[checklist]

  • Nemt at bruge
  • Lang batteritid
  • Gode taster
  • Pænt design

[/checklist]
[badlist]

  • Backspace knappen er en tand for lille
  • iPad Mini kan kun stå i én vinkel

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 699,-
Er i butikkerne nu.

Find forhandler og den bedste pris på Logitech Ultrathin Keyboard mini

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Udvalget af tilbehør til iPad Mini vokser hele tiden og efterhånden ser man mange iPad produkter der skrumper og tilpasses iPad Mini'ens mindre format, bl.a. Logitech Ultrathin Keyboard mini der er en "skrumpet" udgave af Logitech Ultrathin Keyboard Cover som vi tidligere har anmeldt. Spørgsmålet...Anmeldelse: Logitech Ultrathin Keyboard mini