fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse - Philips GoGear Ariaz 16GB

Anmeldelse – Philips GoGear Ariaz 16GB

Som noget forholdsvis nyt her på eReviews.dk, har vi fået besøg fra hollandske Philips, og første produkt på testbænken er en MP3-afspiller.

Som alle nok ved, så er Apple uden tvivl de største på markedet for MP3-afspillere, og så er der ”alle de andre”, som Philips hører til. Philips er dog en af dem der klarer sig ganske glimrende på markedet, og har en fornuftig markedsandel.

GoGear Ariaz findes med 4, 8 og 16GB kapacitet, og er bl.a. udstyret med features som Full Sound, FM-Radio, MP3 og video-afspilning.

Men la’ os se om Philips GoGear Ariaz 16GB er et alternativ til den altoverskyggende iPod.

Hvad er der i kassen?
Philips GoGear Ariaz 16GB leveres i en mindre æske, hvori man finder selve afspilleren, et USB kabel ti forbindelse mellem PC og afspiller, manual samt hovedtelefoner. Hovedtelefonerne er lidt specielle i forhold til hvad man normalt støder på, da de er støjisolerende og faktisk lukker helt til i dit øre – og det virker perfekt.

Design
Philips GoGear Ariaz 16GB er udført i let metal, og virker meget lækker og eksklusiv at have i hånden. Selve overfladen er lidt ru, og alle knapper på nær ”play/pause” er præget ned i selve fronten.

På forsiden af Philips GoGear Ariaz 16GB er der 7 betjeningsknapper, og på toppen er der volume op/ned, tænd/sluk og ”lås” og i bunden er der USB tilslutning og mini-jack til hovedtelefoner. Selvom man måske kan få indtrykket af at det er touch-knapper, er der tale om alm. trykknapper.

Størrelsesmæssigt minder Philips GoGear Ariaz 16GB nok mest om en mellemting mellem en iPod Nano og en iPod Classic, den er hverken stor eller lille, og har efter min mening faktisk en perfekt størrelse til dagligdags brug.

Vægten er holdt nede på 91 gram, og selvom vægten er forholdsvis lav, er der stadig en god fornemmelse af at der er tale om ”kram” og ikke bare endnu en billig plastik-afspiller.

Skærmen er på 2,4” og opløsningen på 320×240 er meget passende til skærmstørrelsen.

Funktionalitet og lyd
Philips GoGear Ariaz 16GB har en meget nem og brugervenlig menu, der består af 8 punkter;
Mappe –Visning, FM-Radio, Optagelser (Diktafon), Billeder, Musik, Video, Tekstlæser og indstillinger.

De fleste punkter burde forklarer sig selv, men det er værd at fremhæve diktafon-funktionen, FM-radioen og tekstlæseren. Sidstnævnte gør det muligt at få læst en tekstfil op, dvs. du kan i teorien copy-paste fra nettet ind i en tekstfil, og smide den på Philips GoGear Ariaz 16GB hvorefter du kan flytte til teksten i bussen, toget eller hvor du måtte benytte Philips GoGear Ariaz 16GB.

Et sted hvor Philips GoGear Ariaz adskiller sig fra mange af konkurrenterne, er med hensyn til de medfølgende øretelefoner, som er den type in-ear som lukker helt til – og som vitterligt sidder fast i øret, og ikke konstant falder ud. Det betyder også at du ikke behøver en høj volumen, da lyden rent faktisk går ind i dit ører, og ikke ”rammer” ved siden af, og det må alt andet lige være et plus, når vi alle ved at det ikke er sundt med høj musik direkte i ørerne i længere perioder.

Philips GoGear Ariaz 16GB har en indbygget feature kaldet ”Full Sound”, og det er en feature/teknologi som Philips har udviklet der gør det muligt at ”udfylde” huller i lydbilledet, så det burde lyde mere fyldigt. Jeg har testet Philips Philips GoGear Ariaz 16GB med systemet slået til og fra – og ved forskellige typer musik, og generelt synes jeg ikke forskellen er enorm, men har man MP3-filer med en lidt lav bitrate kan det muligvis hjælpe en smule, det gør dog ikke musikken kunstig, og det er måske nok det vigtigste.

Som tidligere nævnt er Philips GoGear Ariaz 16GB udstyret med en skærm på 2,4” med opløsningen 320×240. Denne opløsning er nok til at vise lidt billeder, og vise/se et lille videoklip, men ret meget mere synes jeg dog ikke at skærmen indbyder til – den er ganske enkelt for lille. Dog er det en ganske fin feature at have ved hånden, så man, ligesom på sin mobiltelefon, altid kan have små videoklip og billeder ved sig.

Når man bruger Philips GoGear Ariaz 16GB til at afspille video, skal den benyttes i vandret tilstand, da skærmen ikke automatisk skifter efter hvordan man vender den.

Noget der dog må siges at være et plus, er at batteritiden er på op til 45 timers musik, eller 5 timers video – det er ret imponerende på én enkelt opladning.

Lydmæssigt er Philips GoGear Ariaz 16GB et godt stykke foran mange andre konkurrenter, for lyden i de medfølgende hovedtelefoner er på både detaljeret, præcis og så er der ingen problemer med at håndtere hverken diskant, mellemtone eller bas – næsten uanset volumen.

Konklusion
Philips GoGear Ariaz 16GB er en fremragende MP3/4 afspiller der afspiller både musik, video, billeder og samtidig kan fungere som tekstoplæser, FM-radio, diktafon og et simpelt datalager – da den fungere som et USB flash drev når du slutter den til din computer, så kan blot bruge ”drag and drop” til at flytte musik, billeder og film til Philips GoGear Ariaz 16GB – ikke noget med 3. parts programmer (Host… iTunes) – det hele virker bare, og du risikere ikke at miste alle dine numre hvis du skulle være så letsindig at tilslutte din Philips GoGear Ariaz 16GB til en anden PC end den derhjemme (Host… iTunes)

Samlet set er Philips GoGear Ariaz 16GB en rigtig fornuftig MP3/4 afspiller der har alle de funktioner man forventer af en afspiller i dag, og når man samtidig får et sæt rigtig fornuftige hovedtelefoner med i salgspakken, så virker de ca. 850,00 som Philips GoGear Ariaz 16GB kan findes til, som en ganske rimelig pris hvor de fleste kan være med.

+
Gode medfølgende hovedtelefoner
Alle features samlet i én enhed
Pænt og nydeligt design/finish


Lidt kedeligt design
Lille skærm til en ”multimedie afspiller”

Karakter
80 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til 844,-

Find den bedste pris på Philips GoGear Ariaz 16GB

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Philips Danmark A/S

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer