fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0

Anmeldelse: Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0

Det danske firma Sandberg sender jævnligt nye produkter på gaden, og det er sket endnu engang,

Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0 er, som navnet antyder, et sæt 2.0 højttalere med USB tilslutning, det betyder ikke at der er indbygget lydkort i dem desværre, de får blot strøm via USB – der skal stadig benyttes minijack til selve lydforbindelse til computer, iPod eller lignende.

Ifølge Sandberg skulle Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0 være et godt alternativ til de højttalere der er indbygget i de fleste bærbare computere i dag, så lad os da finde ud af om denne påstand holder vand.

Hvad er der i kassen?
Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0 leveres i den vanlig Sandberg blisterpakning, klar til at hænge på et display i butikken, og indeholder selve højttalerne, en lille manual og det er faktisk det!

Design
Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0 består af 2 små firkantede højttalere, med USB og minijack stikkende ud fra den ene højttaler. USB kablet forsyner Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0 med strøm , mens minijack stikket forsyner sættet med lyd, uagtet om lyden kommer fra en MP3-afspiller, computer eller lignende.

På bagsiden af den ene højttaler er en volumeknap, samt mulighed for at tilslutte et sæt hovedtelefoner. Det er en meget fin feature

Højttalerne er meget lett, og udført i blank piano-sort finish, med en krom ring omkring den blottede højttalerenhed i sølv.

Bunden er en gennemsigtig plastplade, der oplyses af blåt lys når der er strøm til sættet – det er vist mest til de unge, og lidt ærligt at de lyser konstant.

Lydkvalitet
Sandberg har markedsført Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0 som et alternativ til de indbyggede højttalere i bærbare computere i dag, og sammenligner man en gængs bærbare computer, så er der da også væsentligt bedre lyd i Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0. Det er dog nok ikke lige sættet du bruger til at spille værelset op med, men det er et fint alternativ til den bærbare computer, uanset om det er derhjemme hvor du ønsker en lidt mere dyb og kraftig lyd, eller måske til møder eller præsentationer hvor du har brug for at nå lidt længere ud i rummet end normalt.

Til musik, film ol., så kommer Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0 altså lidt til kort, men holder man volumen på et rimelig niveau, så spiller de fint. Den voldsomme bass og høje lydstyrke, skal man dog bruge et andet sæt højttalere for at frembringe.

Med andre ord, så er Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0 fint som et supplement til den bærbare, eller kontoret hvor man bare skal bruge noget der kan give lidt lyd fra sig, for det er ikke den store hifi-oplevelse som Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0 byder på. Det skulle et eller andet sted også være underligt når man kigger på både pris og størrelsen.

Konklusion
Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0 spiller ikke fantastisk, men absolut heller ikke dårligt. De er et fint supplement til højttalerne i den bærbare computer, som ofte er utrolig dårlige, og da Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0 kan trække strøm direkte fra USB porten, skal du ikke tænke på at slæbe rundt med en ekstern strømforsyning…

Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0 er et fornuftig valg til folk på farten der har brug for at opgradere lyden I Deres bærbare computer.

+
Ingen strømforsyning


Konstant blåt lys i bunden af begge højttalere

Karakter
75 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 119,-

Find den bedste pris på Sandberg USB Cube Speaker Set 2.0

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Sandberg

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. Hey’a!
    Fin anmeldelse! Jeg funderer på, om de fungerer hvis man sætter dem til en anden usb-strømkilde? De vil være et hit for mig, hvis jeg f.eks. kan sætte dem til min iphones oplade-agregat. Har du testet noget i den stil?

  2. Hej Morten,

    Det bør ikke umiddelbart være et problem hvis den kan lade en iPhone.

    Jeg forhører mig lige ved Sandberg også!

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer