fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Seagate Business Storage 2-bay NAS

Anmeldelse: Seagate Business Storage 2-bay NAS

seagate-business-storage-2bay-front

Sidst vi testede og anmeldte en NAS fra Seagate, var det deres serie rettet mod private, nemlig Seagate Central, denne gang tager vi skridtet op til Deres Business-serie, som ganske enkelt hedder Seagate Business Storage. Serien omfatter 3 modeller, den primære forskel ligger i hvor mange harddiske der kan monteres – 1, 2 eller 3 stk, modellen som vi har testet understøtter 2 harddiske og dermed også RAID (1). Modellen fås både uden harddisk, eller med 4, 6 eller 8 TB hukommelse.

Denne model er anbefalet til brug i virksomheder med op til 20 Windows eller Mac baserede arbejdsstationer, altså er den rettet mod de mindre virksomheder eller hjemmekontoret/hjemmet.

Hvad er der i kassen?

Seagate Business Storage 2-bay NAS leveres i en traditionel og små-kedelig emballage der er meget “business-agtig” og i kassen finder man:

  • Seagate Business Storage 2-bay NAS
  • Strømforsyning
  • Ethernet kabel
  • Quick start guide
  • DVD med software, bl.a. til backup

Udvalgte specifikationer

  • CNS3420 Dual Core 700MHz CPU
  • 512MB DRAM
  • 2x 3,5″ (SATA-II) Hot-swapable
  • 2x Gigabit Ethernet
  • 2x USB 3.0
  • 1x USM port
  • 256MB flash memory til OS

Design

Som nævnt indledningsvis, så er Seagate Business Storage-serien rettet mod virksomheder og det betyder at designet måske er mere konservativt og traditionelt end det er smart og spændende, i hvert fald set med “forbrugerøjne”.

Når det så er sagt, så er Seagate Business Storage 2-bay en ganske nydelig NAS server med front i sort højglans, mens resten af kabinettet er i metal og mat sort farve, hvilket er ganske pænt og nydeligt og giver indtryk af et gedigent produkt. På fronten er der øverst et USM (Universal Storage Module) slot, heri kan indsættes en understøttet ekstern harddisk for nem backup eller filoverførsel til/fra denne. Slottet understøtter USB 3.0 så man biholder den høje hastighed og den eksterne disk “slides” blot ind og ud, nemmere kan det næsten ikke være. Naturligvis er det også muligt bare at tilslutte en ekstern harddisk via en af USB 3.0 portene, men dette er lidt nemmere og meget smartere end at skulle rode med stik og kabler.

seagate-business-storage-2bay-front-open

Under USM slottet er en forholdsvis stor låge, åbnes denne får man adgang til de 2 drevbåse der der kan monteres 2 stk. 3,5″ SATA-II/III harddiske, disse monteres uden brug af værktøj i rammer der klikkes ind og låses fast, så simpelt kan det gøres!

Nederst på fronten er 2 knapper, en tænd/sluk og en knap der aktivere “backup” funktionen hvis der er indsat en USM enhed, derudover er der 2 indikatorer for aktivitet og én enkelt USB 3.0 port der kan bruges til tilslutning af en ekstern harddisk.

På bagsiden af Seagate Business Storage 2-bay sidder en enkelt mindre blæser, der er én USB 3.0 port for tilslutning af en ekstern harddisk eksempelvis samt 2x Gigabit ethernet.

seagate-business-storage-2bay-back

Installation

Seagate Business Storage 2-bay findes både med og uden harddiske, har man valgt modellen uden, skal man lige montere én eller 2 harddisk deri, det foregår uden værktøj og er hurtigt overstået. Har man deriod valgt en model med harddiske, er der ingen “fysisk” installation der skal overståes.

Modsat mange andre NAS-servere så har Seagate Business Storage 2-bay en indbygget hukommelses som rummer selve OS’et (Styresystemet), det betyder at den første installation er ret hurtigt overstået, da den blot består i en evt. klargøring af de installerede harddiske, der skal ikke installeres og opsættes et OS fra bunden som vi normalt kender det fra de fleste consumer NAS fra QNAP, Synology og ASUSTOR bl.a. Der skal dog stadig gennemføres en grundlæggende konfiguration hvor man lige får opsat en administratorkonto, opsat tid/dato og andre småting. Herefter er Seagate Business Storage 2-bay faktisk mere eller mindre klar til brug – og dog…

Da Seagate Business Storage 2-bay er en NAS rettet mod mindre virksomheder og ikke privatpersoner, er den måske knap så brugervenlig og “lettilgængelig” som vi, i hvert fald her på redaktionen, efterhånden har vænnet os til. I praksis betyder det bl.a. at man manuelt skal ind og oprette et eller flere disk “volumes” og vælge om disse skal kører i RAID mode, og i så fald om det skal være RAID 0 eller RAID 1 og dette er gældende for de fleste ting, eksempelvis også oprettelse af brugere, delte mapper og andet, alting skal opsættes manuelt og der er ikke en “guide” der popper op og hjælper en igennem den grundlæggede opsætning af brugere, delte mapper, services og lign., der fordres det at man har et vis kendskab til netværk og opsætning af NAS servere.

//media.ereviews.dk/#!album-125

Funktionalitet

En NAS server kan bruges til mange forskellige formål, men det primære formål vil som oftest være en eller anden form for deling og udveksling af data mellem flere pc’er på et netværk, og det kan Seagate Business Storage 2-bay så afgjort også bruges til, men den kan også bruges til en række andre formål som vi her vil forsøge at beskrive, omend man ikke kan beskrive alle funktioner som den tilbyder.

seagate-business-storage-nas-interface-disk-manager

Fildeling

Først og fremmest kan Seagate Business Storage 2-bay naturligvis bruges til deling af filer og der er rig mulighed for at oprette delte mapper, samt brugere og brugergrupper med forskellige rettigheder. Der er også mulighed for at tilslutte eksterne harddisk til enheden som vil kunne tilgås fra alle pc’er med adgang til NAS’en, det kan være både midlertidigt eller mere permanent som en udvidelse af lagerpladsen.

Der er også en indbygget, rimelig simpel, download manager, herfra man man sætte større web-downloads i kø eller time downloads, det kunne eksempelvis være at man hver dag kl. 08.00 ønskede at hente en fil på en given URL.

seagate-business-storage-nas-interface-protect-jobs

Backup

Seagate Business Storage 2-bay kan bruges til backup af både PC’er og Macs, sidstnævnte via Time Machine. Til PC’erne kan hentes særlig backu software som automatisk sørger for synkronisering og opdatering mod Seagate Business Storage 2-bay så der altid er en “frisk” backup af den enkelte PC på NAS’en.

Der er også mulighed for NAS -> NAS backup, hvis man eksempelvis har flere NAS servere som man ønsker at lave backup af, mellem hinanden.

seagate-business-storage-nas-interface-remote-access

Webadgang

Via “Global Access” kan man gøre det muligt at tilgå Seagate Business Storage 2-bay fra enhver PC der har en internetforbindelse, så den måde kan man altid tilgå ens lokale filer, uanset hvor i verden man befinder sig. Der er også mulighed for at man, eller medarbejderne, kan tilgå indholdet på Seagate Business Storage 2-bay via en app til deres tablet eller smartphone, uanset hvor de befinder sig, så længe Global Access” er aktiveret.

seagate-business-storage-nas-interface-media-server

Media Server

Selvom Seagate Business Storage 2-bay er et “business” produkt, har de udstyret den med en media server der er DLNA kompatibel, i praksis betyder det at der kan streames musik, film og billeder fra Seagate Business Storage 2-bay til kompatible enheder, via netværket.

seagate-business-storage-nas-interface-power-management

Strømstyring

Via webinterfacet er der mulighed for at opsætte skemaer ift. tænd og sluk af enheden, det kunne eksempelvis være at man ikke ønskede den stod og snurrede om natten når den alligevel ikke var i brug, eller man ønskede den skule lukke ned i weekenden, der er mulighed for at opsætte strømstyring ned på minuttet, hver enkelt dag!

Daglig brug

Grundlæggende set så tilbyder Seagate Business Storage 2-bay det kan normalt vil forvente af en NAS server og lidt til, men det er dog tydeligt at der er fokus på erhvervslivet og mindre på hjemmebrugeren og denne eventuelle behov. Bl.a. er data’en på Seagate Business Storage 2-bay beskyttet med yderst stærk hardware kryptering og som nævnt tidligere er der mulighed for at tage backup af både PC’er og Mac’s via medfølgende software, så pc’erne også hurtigt kan “rulles tilbage” hvis der skulle opstå fejl på disse. Der er også mulighed for at tilslutte en USB printer til Seagate Business Storage 2-bay og dele den med alle andre pc’er på netværket, på den måde sparer man en printserver hvis ikke printeren er udstyret med ethernet eller Wi-Fi.

Til hjemmet vil man måske nok savne lidt flere “medie-funktioner” og en lidt mere avanceret download-klient og ift. QNAP, Synology og ASUSTOR vil man måske også savne muligheden for at hente og installere flere apps, igen er det nok omvendt også vigtigt at holde for øje at Seagate Business Storage 2-bay er rettet mod erhvervslivet.

Én ting der dog er svær at se bort fra, er støjen – her er det helt tydeligt at Seagate har fokuseret på en klippestabil løsning og ikke tænkt så meget over støjen, for blæseren støjer ganske meget, trods der hverken læses eller skrives til harddiskene. I hjemmet, eller et mindre kontor hvor den står fremme – vil jeg mene den vil være for støjende. Er der mulighed for at placere den i et server-rum for sig eller lign. er støjen jo intet problem og vil derfor ikke være en deal-breaker. Set i forhold til alle de andre NAS servere jeg har haft mellem hænderne de sidste par år, kan jeg dog godt have lidt svært ved at forstå hvorfor det er nødvendigt at Seagate Business Storage 2-bay skal støje så meget…

Benchmark

Seagate Business Storage 2-bay er testet på et Gigabit netværk med en TP-Link Archer C7 router og en Windows 7 baseret PC med Gigabit ethernet.

Der er brugt 2 stk. Seagate ST4000VN0 NAS 4TB harddiske, sat op i RAID 0.

ATTO Disk Benchmark

seagate-business-storage-4tb-atto

Maks skrivehastighed: 61 MB/s
Maks læsehastighed: 115 MB/s

LAN Speed test (1000MB fil)

seagate-business-storage-4tb-lan-speed-test

Skrivehastighed: 427 Mbps
Læsehastighed: 547 Mbps

Konklusion

Seagate Business Storage 2-bay er grundlæggende en ganske udmærket NAS server, som nok primært vil appellere til den mindre virksomhed der søger en klippestabil løsning til centralisering af deres data, der samtidig er sikker ift. hardware-kryptering og muligheden for RAID 1 hvor begge diske vil have identisk indhold, så man har et “spejl” af harddisken hvis én af harddiskene skulle stå af. Det er ydermere nemt at installere eller udskifte harddiske, da de 2 hot-swap bays ikke kræver brug af værktøj! Med 2 ethernet porte er der mulighed for “fail-over”, i praksis betyder det at NAS’en altid vil være tilgængelig, selvom den ene ethernet port skulle stå eller fejle. Dette er måske nok af mindre vigtighed for hjemmebrugeren, men for firmaet vil det formentlig være høj prioritet at Deres data altid er tilgængelig.

Opsætningen kunne være mere brugervenlig og forklarende, men omvendt er det ret enkelt at finde rundt i både opsætning og web-interfacet efterfølgende, selvom der er en del ting man manuelt skal opsætte eller aktivere.

Ydeevnen er rimelig, i hvert fald set i forhold til den hardware den er udstyret med, men den sætter bestemt heller nye standarder for læse/skrivehastighed.

Samlet set er Seagate Business Storage 2-bay helt afgjort interessant til den mindre virksomhed, både som fil og backup-server, ligesom det er smart at medarbejderne kan tilgå data eksternt fra en app på Deres tablet eller smartphone.

[checklist]

  • Datasikkerhed, RAID og hardware-kryptering
  • Nem udskiftning af harddiske, uden brug af værktøj
  • 2 x ethernet

[/checklist][badlist]

  • Støjen
  • Web-interface og opsætning kunne være mere brugervenligt
  • Ingen mulighed for installation af andre applikationer og services

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 1200,- (Uden harddiske)

Find forhandler og den bedste pris på Seagate Business Storage 2-bay

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Sidst vi testede og anmeldte en NAS fra Seagate, var det deres serie rettet mod private, nemlig Seagate Central, denne gang tager vi skridtet op til Deres Business-serie, som ganske enkelt hedder Seagate Business Storage. Serien omfatter 3 modeller, den primære forskel ligger i hvor mange harddiske...Anmeldelse: Seagate Business Storage 2-bay NAS