fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Sony Digital Book Reader PRS-T2

Anmeldelse: Sony Digital Book Reader PRS-T2

Reader_WiFi_Black_touching-screen-3766

En tablet er uden tvivl en smart gadget at have og mange er efterhånden også hoppet med på vognen, men for dem der blot ønsker en enhed til at kunne læse i ny og næ mens de er på farten så er en digital bog-læser som Sony Reader PRS-T2 et billigere og mere praktisk alternativ. Lad os kigge nærmere på hvor praktisk Sony Reader PRS-T2 i virkeligheden er og hvor den eventuelt ikke brillerer.

Hvad er der i kassen?

Foruden selve Sony Reader PRS-T2 får man et USB-kabel til dataoverførsel og opladning samt en stylus-pen skulle man foretrække at navigere med denne fremfor sine fingre.

Design og funktionalitet

Fronten af den mat-sorte Sony Reader PRS-T2 består af en 6” skærm og under denne finder man fem navigationstaster, der skal holde de fedtrige fingre væk fra skærmen så vidt som muligt. Skærmen har en opløsning på 800×600, hvilket på intet tidspunkt viste sig at være for lidt for tekst og billeder blev vist så præcist som det var at forvente af denne type skærm og enhed. Skærmen i Sony Reader PRS-T2 er af E-ink-typen som giver en lang opdateringstid så det føles at skærmen er i stykker, hver gang den skal loade en ny side eller ny information, men netop denne teknologi gør det muligt for Sony Reader PRS-T2 at have utrolig lang batteritid, blandt andet. Jeg savnede dog en mulighed for baggrundsbelysning for selvom dette ville forringe batteritiden gevaldigt ville det gøre det muligt at læse når man havde svag eller ingen belysning omkring sig.

De fem taster til navigering benyttes til hurtigt at komme til startmenuen, tilgå diverse indstillinger eller navigere rundt på siderne og gå tilbage til forrige menu.

Toppen af skærmen har information om status, såsom Wi-Fi tilslutning, batteritid og sync-status.

Sony Reader PRS-T2 har en passende størrelse, hvis den skal bruges med en hånd og især hvis man skal læse længere tid ad gangen da den blot vejer en smule mere end en almindelig mobiltelefon trods den større skærm og form.

Sony Reader PRS-T2 kan læse et hav af forskellige formater, såsom epub og pdf, så hvad dette angår er man meget godt dækket ind. Jeg oplevede dog en smule besvær med at zoome i diverse pdf filer og fandt det nemmere at vende billedet 90 grader og læse i liggende stilling. Dette gjaldt for få filer jeg havde uploadet til enheden, mens resten var nemme at håndtere. At overføre filer til Sony Reader PRS-T2 foregår ganske simpelt ved at installere den software der følger med på enhedens indbyggede hukommelse, som gøres tilgængelig ved at tilslutte den via USB og der er både software til Windows såvel som til Mac. Det kræver en registrering til Reader Store for at kunne overføre til Sony Reader PRS-T2, men det er dog gratis og tager et kort øjeblik.

Man kan forbinde Sony Reader PRS-T2 til internettet via en Wi-Fi forbindelse og på denne måde tilgå mange flere funktioner end blot bøger, da enheden har indbygget browser. Det er også den nemmeste måde at hente nye bøger på, hvis man ønsker at være uafhængig af computeren.

Browseren i Sony Reader PRS-T2 er som forventet ikke verdens hurtigste. Den føles tung, og da den er i sort/hvid er det også begrænset hvad man kan bruge den til andet end at læse, men eftersom det som nævnt var forventet så er det bestemt ikke en skuffelse, men tværtimod en velkommen feature. Så slipper man for at stå op skulle man få brug for at google noget man netop har læst eksempelvis.

Hvis man er den sociale type så er der også mulighed for at koble Sony Reader PRS-T2 til facebook, så man kan fortælle sine venner, hvad man læser for tiden. Derudover er det også muligt at tilslutte sig sin Evernote konto, så man kan hente sine noter og læse disse på farten også.

Den interne hukommelse på 2 GB er måske ikke nok for alle og derfor er det godt at Sony Reader PRS-T2 understøtter micro-SD kort så man kan fylde den med alle sine bøger og eventuelt billeder, men man skal være opmærksom på at de vil kun være synlige i sort og hvid.

Reader_Wifi_Cover_Black_open-8086

Konklusion

Sony Reader PRS-T2 er en nips lille e-bogs læser der æder de fleste formater råt og giver dig mulighed for at læse mens du er på farten og blot have en enhed på under 200 g i bagagen. Stylus penne der medfulgte kunne man dog risikere at miste da den ikke kan sættes fast til enheden på nogen måde vi så det muligt. En lang batteritid, Wi-Fi tilslutning og Evernote-synkronisering er også blandt de ekstra features der gør denne Sony Reader PRS-T2 til et anbefalelsesværdigt produkt, men ingen baggrundsbelysning og en pris over gennemsnittet trækker desværre også en smule ned.

[checklist]

  • God størrelse
  • Rent design
  • God skærm
  • Mulighed for udvidelse af hukommelsen med microSD

[/checklist]
[badlist]

  • Ingen plads til medfølgende stylus pen
  • Ingen baggrundsbelysning

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 1106,-

Find forhandler og den bedste pris på Sony PRS-T2

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. Hej
    Ved du hvordan man sætter den op til at være på dansk? altså menuer mv.
    Og når man skal søge på nettet via wifi – så er der ikke et dansk tastatur?

    mvh susanne

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

En tablet er uden tvivl en smart gadget at have og mange er efterhånden også hoppet med på vognen, men for dem der blot ønsker en enhed til at kunne læse i ny og næ mens de er på farten så er en digital...Anmeldelse: Sony Digital Book Reader PRS-T2