fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Stand Up Guys (Blu-ray)

Anmeldelse: Stand Up Guys (Blu-ray)

StandUpGuys_BD_3D_scandi

Der findes vel næppe noget mere bad ass end Al Pacino og Christopher Walken i sammen film. Det er i hvert fald det tema der lægges op til i krimidramaet Stand Up Guys, hvor temaet næsten synes at være, at ”de gamle” nu skal vise de unge actionhelte hvordan en film skal skæres.

Vi følger Val (Al Pacino) der netop er blevet løsladt fra fængslet efter 28 år. Han findes sammen med sin gamle partner Doc (Walken) for at slå sig lidt løs og snakke om gamle dage. Hvad Val ikke ved er, at Doc har fået ordre af den store gangsterboss Claphands, til at dræbe Val. Dette skaber naturligvis nogle lidt beknebne situationer og sjove optrin som d’herrer spiller rutinemæssigt, men glimrende. Lidt forudsigelig ender de naturligvis undervejs med at møde deres tredje kompagnon og noget ukendt familie samtidig med at Doc ændrer holdning til at slå Val ihjel, hvilket munder ud i et brag af en finale.

Det som fungerer for Stand Up Guys er helt klart vores tre hovedrolleindehavere, Pacino, Walken og Alan Arkin. Deres charme og karisma, samt generelle talent gør, at man ikke føler sig i dårligt selskab på noget tidspunkt. De formår også at få det maksimale ud af en tyndt og rodet manus og man føler da heller på noget tidspunkt, at de tre herrer virkelig bliver udfordret. De kunne i princippet bære en hvilken som helst anden film.

Det virker til, at skaberne bag filmen ikke rigtig har kunnet bestemme sig for, hvilket tema filmen skal have. Om det skal være humoristisk, dramatisk, slap stick eller gangster/buddy film. Det påvirker filmens tempo, der hoster og hakker. Dertil er plottet også ganske forudsigeligt.

Ekstramateriale

Der er ikke fantastisk meget at komme efter. 2 slettede scener har fået deres eget menupunkt og de er ret uinteressante. Ellers har Bon Jovi fået deres sang med, og der er lidt produktionsomtale mm. Helt på det jævne og det gør hverken fra eller til.

Konklusion

Se Stand Up Guys, hvis i er glade for de tre gentlemen eller hvis i kan relatere til pensionist/gangstertilværelsen. Ellers er filmen lidt for kedelig og desværre lidt for ligegyldig. Selvom selskabet er godt kan miljøet omkring det godt være det modsatte. Dette er desværre historien om Stand Up Guys.

Pris og tilgængelighed

Release: 15-08-13 på DVD og Blu-ray

Find forhandler og den bedste pris på Stand Up Guys

Stand Up Guys trailer

[youtube id=”IJtMQVUz8Vw” width=”600″ height=”350″]

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer