lørdag, april 27, 2024
ForsideAnmeldelseremporiaESSENCEplus

emporiaESSENCEplus

Tilbage i Februar 2012, testede vi emporiaESSENCE, en ældrevenlig mobiltelefon der stadig var lidt “frisk” i designet og ikke var helt blottet for features.

Der skulle ikke gå længe inde der kom en ny, opgraderet, udgave ved navn emporiaESSENCEplus og det er den vi skal kigge på denne gang.

emporiaESSENCEplus er grundlæggende magen til føromtalte, men er blevet udstyret med bluetooth, FM-radio og en dedikeret nødkalds-knap bagpå telefonen.

Hvad er der i kassen?
emporiaESSENCEplus kommer i en nydelig, og ret lækker, emballage i hvid. I kassen ligger telefonen i en rød velour-lignende emballage og du finder følgende i kassen:

  • emporiaESSENCEplus mobiltelefon
  • 220 volt lader
  • Genopladeligt batteri
  • Vægholder m/ mulighed for at bruge den som bordstander. Inkl. skruer og rawplugs
  • Manual

I emballagen er alt hvad du skal bruge, der mangler intet og det beviser blot at emporia tager det seriøst når de siger de vil lave brugervenlige telefoner til de ældre, for så dur det ikke at man skal ud og købe alt mulig ekstra efterfølgende før mobiltelefonen kan bruges.

I videoen nedenfor kan du se vores unboxing af emporiaESSENCEplus.

[youtube id=”3L2Iixmeqro” width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Som nævnt i indledningen, så er emporiaESSENCEplus grundlæggende som emporiaESSENCE – blot med et par ekstra features. Det betyder så også at designet er nogenlunde ens, altså er der tale om en mobiltelefon i det format man kalder “candy bar” med et tastatur og skærmen øverst – ingen touchskærm her.

emporiaESSENCEplus er lavet af sort plast, det gør den rimelig let, men man føler stadig kvaliteten er okay. På forsiden er der en “gammeldags” skærm med enkelte farver, bogstaver og tal er store og tydelige og langt vigtigere end lækker grafik. Knapperne er store og nemme at ramme, men kræver stadig et “tryk” – perfekt når finmotorikken begynder at drille lidt.

Ovenover tal-tasterne er en besvar og afslut tast – tast op/ned tast der bruges til henholdsvis menu og telefonbog.

På den ene side er volume op/ned knapper, samt en dedikeret knap til låsning af tastaturet. På modsatte side er en dedikeret bluetooth tast, hold denne nede for at tænde/slukke for bluetooth funktionen, ikke noget med besværlige menuer eller lignende. Der er også en knap der aktivere den lille lommelygte/lampe der sidder i toppen af emporiaESSENCEplus.

Nederst er der indgang til opladeren, mens der på bagsiden er en nødkaldsknap, som kan bruges til opkald til et forudbestemt nummer. Knappen er placeret således at den nemt kan rammes, men alligevel gemt lidt af vejen, så man ikke rammer den ved en fejl, eller hvis telefonen bare ligger i lommen.

Første gang man tænder emporiaESSENCEplus, skal den lige sættes op, dvs. man vælger sprog, og indstiller uret – herefter er emporiaESSENCEplus faktisk klar til brug.

Alt på emporiaESSENCEplus er større, mere tydeligt og “højere” end man, som forholdsvis ung, er vant til. Lige fra tastetonen, som er meget tydelig – så man ved der er testet, til SMS og ringetonerne som er både høje/tydelige og tilpas simple. Volume og toner generelt kan naturligvis justeres efter lyst og behov – og når emporiaESSENCEplus ringer, så er det både med tone, vibration og lys – så man bør bestemt ikke være i tvivl når telefonen ringer og det er jo helt perfekt til ældre som måske både er dårligt hørende og hvor synet måske heller ikke længere er hvad det har været. Her er båd lys, lyd og vibrationer – så alle sanserne bør blive påvirket. Derudover er lyden i telefonen klar og tydelig med mulighed for rimelig høj volumen.

Menuerne er meget simple og har en tilpas dybde i forhold til målgruppen, dvs. at du som udgangspunkt kan oprette/ændre i telefonbogen, skrive og modtage SMS’er, foretage og modtage opkald og lytte til FM-radio. Der er ikke spil, internet browser, kamera eller noget andet – der er kun de allermest basale features, dog er der også blevet plads til en lommeregne, en huskehjælp til fødselsdage ol. Den indbygede FM-radio kan spille via den højttaler der er på bagsiden af emporiaESSENCEplus, og selvom den ikke spiller højt, kan den sagtens bruges hvis man ønsker at sidde og høre lidt radio på kontoret eller ude i haven evt.

At emporiaESSENCEplus er blevet udstyret med bluetooth giver rigtig god mening, da man så kan tilslutte et trådløst headset – hvis man stadig kører bil eller blot synes det er mere behageligt at bruge i forhold til at holde telefonen op til øret.

Konklusion
emporiaESSENCE var en god ældre-venlig telefon og emporiaESSENCEplus er endnu bedre – med den indbyggede FM-radio, Bluetooth og højttaler indbygget.

Med klar skærm, store taster og lyde der er til at høre er emporiaESSENCEplus en pefekt senior-mobil, uden at designet bliver hverken kedeligt eller alt for smart – det er lige tilpas!

[checklist]

  • Simpel betjening
  • Gode features, bl.a. bluetooth og radio.
  • Store taster

[/checklist]
[badlist]

  • Lidt plastik-agtig

[/badlist]

 

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 999,-
Fås bl.a. med abb. hos FamilieTele til omkring 200,-

Find den bedste pris på emporiaESSENCEplus

Udlånt af
emporia

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Tidligere artikel
Næste artikel
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Tilbage i Februar 2012, testede vi emporiaESSENCE, en ældrevenlig mobiltelefon der stadig var lidt "frisk" i designet og ikke var helt blottet for features. Der skulle ikke gå længe inde der kom en ny, opgraderet, udgave ved navn emporiaESSENCEplus og det er den vi skal...emporiaESSENCEplus