tirsdag, marts 19, 2024
ForsideNyhederLydNyt Unified Communications headset fra Plantronics

Nyt Unified Communications headset fra Plantronics

plantronics_voyager_pro_uc

Plantronics og Unified Communciations (UC) hører unægtelig sammen. Og nu lancerer Plantronics sit bedste mobil headset i en UC-udgave. Voyager PRO UC er kompatibel med alle de gængse UC-platforme samt bl.a. Skype og Google Talk.

Plantronics udvidede i dag sin portefølje af trådløse headsets til Unified Communications med det nye Plantronics Voyager PRO UC headset. Voyager PRO UC kombinerer Plantronics prisbelønnede Voyager PRO Bluetooth-headset med en USB-adapter til computeren. Det sikrer en optimeret lyd i wideband på softphones samtidig med overlegen støj- og vindreduktion på både mobiltelefoner og softphones.

“Voyager PRO UC-headsettet er designet til det voksende antal businessfolk på farten, som er afhængige af UC til at holde kontakten med kunder, kollegaer og netværk,” siger Philip Vanhoutte EMEA-chef for Plantronics og fortsætter: “Fordi headsettet fungerer sammen med både UC-applikationer og mobiler, er ét headset nok til den travle medarbejder.”

Plantronics Voyager PRO UC leveres med en plug-and-play USB-adapter, der også gør livet nemmere i andre dele af virksomheden. Idet alle drivere ligger på USB-adapteren, undgås tunge software installationsprocesser på de enkelte klienter. Brugeren sætter adapteren i pc’en og kan begynde at tale med det samme. Det sparer store omkostninger hos it-afdelingen, og efterfølgende sparer det mandetimer ved helpdesken.

Headsettet leverer den bedste lyd i wideband, når man ringer via softphone fra førende leverandører som Avaya, Cisco, IBM og Microsoft, og andre populære tjenester, såsom Google Talk og Skype. Voyager PRO UC er udstyret med Bluetooth multipointteknologi, så brugere kan skifte mellem opkald på mobiltelefon og computeren med et enkelt tryk på en knap.

For yderligere funktionalitet er det dog muligt at installere den medfølgende softwarepakke, PerSono, så man kan styre opkald, musik og lyd fra unified messaging og webinarer. Med PerSono kan man desuden gemme ringetoner, indstillinger for volumen og standsning af musik ved opkald m.v. Det gør oplevelsen af UC mere individuel og behagelig for brugerne.

“Vi forudser, at jo større Unified Communications’ indtog bliver, jo mere vil det ændre vores brug af de traditionelle kommunikationsværktøjer og -infrastruktur. Skrivebordstelefoner vil blive overflødige. I fremtiden er den hellige treenighed til kommunikation: Computeren med UC, mobilen og et headset,” siger Philip Vanhoutte.

Tekniske specifikationer

  • Voyager PRO UC er udstyret med AudioIQ2 teknologi, som er en DSP-teknologi (Digital Signal Processing), der reducerer støj fra omgivelserne og sikrer at hvert ord høres tydeligt ved en behagelig lyttevolumen
  • USB-adapteren sikrer den bedste overførsel af lyd i wideband til headsettet fra UC-applikationen
  • Voyager PRO er udstyret med Multipoint-teknologi, dvs. at det kan være forbundet via Bluetooth til to forskellige enheder på samme tid, f.eks. mobiltelefon og computer via adapteren
  • Headsettet er designet med teknologien WindSmart, som reducerer forstyrrelser fra blæst
  • Tilpasset 20-bånds equalizer, der beskytter mod forvrængning af lyd og automatisk justerer lydniveauet afhængig af omgivelser
  • Udstyret med litium-polymer-batteri, som holder i op til seks timers tale og fem dages standby
  • Brugervenlige og simple knapper; volumen/mute samt én anden knap med funktionen tænd/sluk samt besvarelse af opkald
  • Headsettet leveres med tre størrelser af ørepropper i blød silikone så det kan tilpasses den enkelte bruger
  • Voyager PRO vejer kun 17 gram

Priser og tilgængelighed
Plantronics Voyager PRO UC er tilgængelig i november gennem autoriserede forhandlere. Plantronics Voyager PRO UC har en vejledende udsalgspris på 1.099,- kr. inkl. moms. Hvis du vil vide mere om Plantronics Voyager PRO UC besøg: www.plantronics.com/voyagerprouc.

Kilde: Plantronics

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer