fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserPlantronics Gamecom X40

Plantronics Gamecom X40

De fleste som har en Xbox 360 har også et headset hertil for at kunne kommunikere med deres venner og bekendte over Xbox LIVE. Dette skyldes tildels at mange udgaver af Xbox 360 konsollen bliver leveret med et standard mono-headset, men har man sine øre og kommunikationsoplevelse kære vil man snarest være på udkig efter et bedre alternativ. Plantronics Gamecom X40 er et godt eksempel på et headset, der trods sit overkommelige prisskilt tilbyder adskillige smarte funktioner og alt sammen i et diskret, men gaming-tro design.

Hvad er der i kassen?
Plantronics Gamecom X40 er ab fabrik pakket i en gennemsigtig plastikemballage, som vi alle hader at pakke op. Man skal enten bruge en saks eller en kniv, hvilket er uvæsentligt, men når man ihærdigt venter på at få headsettet ud og komme i gang kan det påbegynde en unødvendig frustration og samtidigt kan det sende et signal om at Plantronics Gamecom X40 er ligeså billigt. Det er ikke uden grund at japanerne lægger nærmest ligeså stor vægt på indpakningen som i indholdet. Idet man endelig får Plantronics Gamecom X40 ud af sin hule lærer man hurtigt hvor der er sparet på emballage, unødvendige manualer og salgsfremmende materialer, så er der lagt focus på selve produktet. Plantronics Gamecom X40 leveres med et kabel på 5 meter til lyd og et mindre kabel til kommunikation på 85 cm, som skal tilsluttes controlleren, ligesom det er tilfældet med de fleste andre headset til Xbox 360. Foruden selve Plantronics Gamecom X40 er indholdet minimalistisk og udgør blot en kort manual der illustrativt fortæller hvordan opsætningen skal foregå.

Design og funktionalitet
Trods faktum at man ved at have Plantronics Gamecom X40 headsettet på hovedet sjældent vil kunne se andet end mikrofonen er udseendet stadigvæk af betydelig værdi. Den hvide plastik, som hovedparten af Plantronics Gamecom X40 udarbejdet i, kan føles en smule billigt ved første øjekast. Dette indtryk forandres imidlertid når man får Plantronics Gamecom X40 mellem hænderne. Ved at vende, vride og dreje det lægger man hurtigt mærke til at det hverken knirker eller ser ud til at vil knække hvert øjeblik. Kvaliteten er altså trods prisen temmelig tilfredsstillende. Der er dog ikke udført stress test på Plantronics Gamecom X40 foruden det man kan forvente ved almindeligt brug.

Plantronics Gamecom X40 er udstyret med 40mm høretelefoner, overtrukket med blødt velour både på ørepuderne såvel som på hovedbøjlen. Hovedtelefonerne var dermed selv efter adskillige timers gaming meget behagelige at have på. Det er muligt at justere hovedtelefonerne således at de passer forskellige hovedstørrelser. Denne indstilling foregår og ikke uden en smule ”muskelkraft”, hvilket er rart da de derved ikke vil ændre form sig når man tager dem af og på, som man til tider kan opleve med andre lignende headset. Ørebøfferne på 40mm i Plantronics Gamecom X40 er fleksible. Det vil sige at disse også har en bevægelsesfrihed på cirka en halv centimeter, og dette er endnu et påfund vi tager imod med åbne arme, da man på denne måde har sikret at de slutter sig om ens hoved og isolationen til omverdenen forbliver god.
Man har adskillige muligheder for at benytte Plantronics Gamecom X40. Det medfølgende kabel er delt i tre: rød og hvid til lyd og et USB til strøm. USB-kablet er nødvendigt for at man kan benytte headsettet, men hvis man foretrækker at høre spil, musik eller film fra sit anlæg samtidigt med at man ønsker at snakke med sine venner, så er man frit stillet til ikke at slutte phono-stikkene til fjernsynet/hifi’et. Vælger man at få hele lydoplevelsen direkte fra Plantronics Gamecom X40 ved at tilslutte det fjernsynet vil man blive overrasket over lydkvaliteten, som har en dominerende bundlyd da det trods alt er et gaming-headset, men det er bestemt ikke noget der tager overhånd. Musik og film kan dermed sagtens nydes med Plantronics Gamecom X40. Idet mikrofonen nærmest er gemt bag bøjlen når den ikke er slået ud kan man eksempelvis også benyttes udenfor hjemmet da denne vil være svær at bemærke (kræver phono til jack omformer til mp3-afspiller eller telefon).

Plantronics Gamecom X40s mikrofon er dog indiskutabelt et af de vigtigste funktioner man leder efter når man er på udkig efter et headset til sin Xbox 360. Det er værd at bemærke at det med Plantronics Gamecom X40 er muligt at indstille lydstyrken for henholdsvis spil-lyden og lyden af ens kammerater. Hvis man dog skruer op for kommunikationslyden vil man opdage en summen og denne forsvinder kun når man tager kablet ud af controlleren, og hvis man derimod skruer for meget ned vil man have svært ved at høre sine venner online. Hvis der er konstant lyd fra spillet vil man overdøve denne summen, men dette burde ikke være nødvendigt i et produkt som Plantronics Gamecom X40.

Konklusion
Trods det tynde første indtryk emballagen bringer med sig, så lærer man hurtigt at der med Plantronics Gamecom X40 bestemt ikke er gået på kompromis de vigtige steder. Man får et kabel, der er langt nok til de fleste rum. Ydermere bliver man forkælet med behagelige hovedtelefoner man kan have på i lang tid ad gangen og lydkvaliteten er hvad man egentlig kan forvente af et headset i denne prisklasse. Dette er, hvis man ser bort fra den summen man oplever ved kommunikationslyden. Dertil kan man modsat mange andre headset indstille volumen for kommunikation og spillyd separat, hvilket er en vigtig egenskab.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til 314,-

Find den bedste pris på Plantronics Gamecom X40

Udlånt af
Plantronics

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

De fleste som har en Xbox 360 har også et headset hertil for at kunne kommunikere med deres venner og bekendte over Xbox LIVE. Dette skyldes tildels at mange udgaver af Xbox 360 konsollen bliver leveret med et standard mono-headset, men har man sine...Plantronics Gamecom X40