fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserPURE Contour

PURE Contour

PURE har været en flittig gæst her på eReviews.dk den seneste tid, og vi er kommet til det sidste produkt i denne ombæring. Navnet er PURE Contour, og det dækker over en rimelig stor iPod / iPhone dock med DAB radio, Fmradio, Internetradio og mulighed for streaming – med andre ord en rimelig avanceret enhed.

Lad os se hvad der gemmer sig bag det mørke ydre…

Hvad er der i kassen?
PURE Contour er ikke nogen lille kompakt sag, så kassen den leveres i er også af en vis størrelse. I kassen finder man selve PURE Contour, en fjernbetjening med batterier, manual og en 220 volt strømforsyning.

Design og funktionalitet
PURE Contour har en noget anderledes form end størstedelen af de iPod docks der er på markedet pt., den ligner en halvbue – hvilket giver et mere “organisk” udtryk. Fronten er beklædt med sort stof som dækker over højttalerenhederne, der udgøres af 2 stk full range 2,5″ enheder. Nederst er selve displayet, som kan “poppes ud” og gemmer iPod/iPhone docken. Det er en ret smart feature, for bruger man ikke denne kan den jo passende være gemt væk. Rundt om displayet er en sølvfarvet kant, og denne går også igen øverst på PURE Contour. En sølvfarvet ramme dækker over de 4 touchbaserede knapper, on/off, volume op/ned og mute.

Bagsiden er i en lidt blødere plast, det man normalt kalder “rubbirized”. Det er også her stikkene er gemt, dvs. der er indgang til strømforysning, AUX ind for tilslutning af mp3-afspiller, mobiltelefon eller lignende, udgang til hovedtelefoner, video out for tilslutning til TV og et USB stik til opdatering af firmware Derudover er det også her antennen gemmes.

Generelt er designet nok af den slags der deler vandene, uden at være helt vildt kontroversielt.

Se vores video nedenfor hvor du kommer en tur omkring PURE Contour.

[youtube id=”X7qUOIFCZLs” width=”600″ height=”350″]

Selve displayet, som er med lysegrøn skrift kan trykkes ud, så iPod/iPhone docken kommer frem. Sammen med displayet er touch-baserede knapper til basal betjening, men min oplevelse med disse har været at de reagerer langsomt og generelt er lidt træge at benytte, er den er lille medfølgende fjernbetjening meget bedre. Den er sort, lidt mindre end en gængs fjernbetjening, og har de nødvendige knapper, bl.a. volume op/ned, skift mellem funktioner, on/off ol. Eneste fejl jeg fandt, var at min IRC DAB radio jeg i forvejen har stående på kontoret, tænder når man skifter frem og tilbage mellem DAB kanalerne på PURE Contour. Det vil dog nok ikke være et problem for nogle, for hvem har normalt 2 DAB radioerne i samme rum?

Som nævnt tidligere, er der rig mulighed for at lytte til musik med PURE Contour, hvadenten den er gemt på din iPod, iPhone som kan dockes i PURE Contour, eller du vil lytte til FM og DAB+ radio. Derudover er der mulighed for streaming af internetradio, hvor der er mange tusinde stationer – dog bør man her oprette en konto så man kan lave en favoritliste med de kanaler man ønsker at at hører, eller er der langt ned i L, hvis man starter fra A i rækken af stationer! Slutteligt kan du streame musik fra en UPnP enhed, det kunne eksempelvis være en Synology NAS som jeg har brugt hertil. Du får delte mapper direkte op på displayet, og vælger så bare mappen med dine musikfiler i.

Samlet set virker PURE Contour som et gennemført produkt, der er ret mange features og det hele virker glimrende, uanset om man er til DAB eller musik streamet fra en NAS eller lignende.

Lyden fra PURE Contour er ligeledes i orden, lyden er detaljeret, der er en god dybde i musikken og du kan faktisk spille ganske højt – en mindre stue eller lignende vil ikke være et problem for PURE Contour. Generelt flot lyd fra PURE Contour, og man kan godt fornemme at den har lidt flere muskler at spille med, samtidig med en god størrelse som gør at der er “plads” til god lyd.

Komklusion
PURE Contour er et veludstyret produkt, med masser af features. Fælles for alle funktionerne er at de bare virker – der er ikke nogle halvfærdige løsninger. Lyden er glimrende og designet er, efter min mening pænt og passer fint ind i et moderne hjem. Eneste anke er nogle touchknapper på fronten der måske kunne fungere bedre, og en navigation der er en anelse tung at arbejde med – det kunne godt gå lidt mere let! Til gengæld er prisen ret fair, set i lyset af de mange funktioner du får.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til 1298,-

Find den bedste pris på PURE Contour

Udlånt af
PURE

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

PURE har været en flittig gæst her på eReviews.dk den seneste tid, og vi er kommet til det sidste produkt i denne ombæring. Navnet er PURE Contour, og det dækker over en rimelig stor iPod / iPhone dock med DAB radio, Fmradio, Internetradio og...PURE Contour