fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserPURE EVOKE Flow by Orla Kiely

PURE EVOKE Flow by Orla Kiely

Endnu en DAB radio er landet på vores bord, og igen er det fra firmaet PURE som vel næsten er indbegrebet af DAB radioer.

PURE EVOKE Flow by Orla Kiely er navnet, og den bygger på den velkendte EVOKE Mio radio, designet er bare lidt mere smart…

Hvad er der i kassen?
PURE EVOKE Flow by Orla Kiely kommer i en nydelig emballage hvor pæne billeder på emballagen tydeligt viser det unikke design. I kassen finder man en manual, strømforsyning og selve radioen.

Du kan se en kort video med PURE EVOKE Flow by Orla Kiely nedenfor, hvor du får en tur omkring den og de væsentligste features.

[youtube id=”HKo5O6Bwcrg” width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Designet er naturligvis det første man ligger mærke til når kassen åbnes, og min kærestes første sætning da hun så den var “Hold op den er fed!”. Det passer umiddelbart meget godt på den målgruppe jeg forestiller mig PURE vil ramme, da hun er midt i 20’erne og af hunkøn.

Designet er uden tvivl friskt, det er top-retro og selvom den slags måske ikke lige ville være mit første valg, så kan man ikke undgå at synes den er lidt lækker. Mønstret på forsiden minder mig om en voksdug der kunne ligge i et gammelt kolonihavehus fra 60’er…

På forsiden af PURE EVOKE Flow by Orla Kiely er den beklædt med den “voksdug” jeg nævnte lige før, og den er med til at give en blød og “gummi-agtig” overflade på fronten. Der er naturligvis også det lille display der er baggrundsbelyst og hvor lysstyrken automatisk justeres efter lyset i rummet. Derudover de normale knapper til betjening samt 2 drejeknapper, en til volume og en til skift af kanal. Højttaleren er placeret til venstre for betjeningsknapperne og er gemt bag et cremefarvet gitter.

Selve kabinettet er i valnøddefiner, og det giver en lækker finish og en vis vægt – så det føles som et produkt af høj kvalitet i forhold til en radio af plast eksempelvis. Håndtaget er af metal og i en lækker krom finish der er med til at fuldende kvalitetsindtrykket.

På bagsiden er der et par stik naturligvis, indgang til strømforsyning, stereo out, aux in, udgang til hovedtelefoner og sluteligt et USB stik. AUX indgangen bruges hvis du har en pc, mp3-afspiller eller mobiltelefon med 3,5mm minijack stik, så kan du tilslutte den dette stik, USB indgangen benyttes til firmwareopdatering – så du altid kan have den nyeste firmware på radioen.

Lyden er naturligvis et af de vigtigste punkter og heldigvis er PURE EVOKE Flow by Orla Kiely godt med her også, lyden er dejlig klar og tydelig, mens der er en god bund i musikken, formentlig takket være trækabinettet, er altså giver en noget andet lyd et et plastkabinet. Holder du volumen på et moderat niveau får du en klar og tydelig lyd, med et rimelig detaljeret lydbillede – men forvent ikke at spille stuen på til fest med PURE EVOKE Flow by Orla Kiely – da det heller ikke er det den er beregnet til. PURE EVOKE Flow by Orla Kiely er en radio der egner sig til køkken, soveværelset, kontoret, badeværelset eller lignende hvor man gerne vil have en flot radio der spiller godt, men hvor der ikke er behov for at spille helt vildt højt.

Komklusion
PURE EVOKE Flow by Orla Kiely er en rigtig fed DAB radio i et spændende retro-design som de fleste af hun-køn formentlig vil synes er virkelig lækker. Den er måske lige kitsch nok til min smag, men jeg er nok heller ikke lige målgruppen for dette design (M, 26 år). Til gengæld er der tale om et gennemført produkt i en rigtig lækker udførsel og kvalitet som spiller fremragende til det den er beregnet til – der er ikke noget at sætte en finger på her. Eneste anke kan være at der ikke er indbygget eller medfølger batteri, det er trods alt ikke en helt billig radio…

+
LÆKKER kvalitet!
Fin lyd


Batteri skal tilkøbes
Ingen dansk sprog i menu

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: ?
Set til omkring 1600,-

Find den bedste pris på PURE EVOKE Flow by Orla Kiely

Udlånt af
PURE

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Tidligere artikel
Næste artikel
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Endnu en DAB radio er landet på vores bord, og igen er det fra firmaet PURE som vel næsten er indbegrebet af DAB radioer. PURE EVOKE Flow by Orla Kiely er navnet, og den bygger på den velkendte EVOKE Mio radio, designet er bare lidt...PURE EVOKE Flow by Orla Kiely