fredag, april 26, 2024
ForsideNyhederComputerSæt kulør på din hverdag med Sonys nye VAIO C-serie

Sæt kulør på din hverdag med Sonys nye VAIO C-serie

Med et iøjnefaldende og farverigt design der skaber opmærksomhed, er den nye VAIO C-serie fra Sony designet til dig, som gerne vil sende et klart budskab. VAIO C er samtidig en fuldt udstyret notebook med masser af power til at håndtere alle dine dagligdags pc-behov.

Med den nyeste VAIO C-serie præsenterer Sony en radikal stilretning, der skiller sig ud fra mængden af traditionelle notebooks. Udvalget af spændende farvevarianter inkluderer også to særligt funky notebooks i orange og grønne, der, udover de dristige farver, er udformet i et særligt semitransparent chassis. Det semitransparente design sender lys ud langs notebookens sider og giver en iøjnefaldende “glow”-effekt.
Ud over det nye, spændende design balancer den nye VAIO C-serie også mellem mobilitet og ydelse, så dagligdagens opgaver løses med lethed, uanset om det gælder besvarelse af e-mails eller redigering af præsentationer.

VAIO C-serien byder på to varianter med 14” eller 15,5” bredformatsskærm med LED-baggrundsbelysning og høj kontrast, som giver masser af skærmplads til internetbrowsing, fremvisning af billeder og video samt redigering af dokumenter. C-serien er også udstyret med en gestus-understøttet touchpad og det karakteristiske VAIO-tastatur med fuldt adskilte og oplyste taster, og giver dermed optimal skrivekomfort selv under svage lysforhold. Skærmen er desuden udstyret med lyssensorer, der måler den omgivende belysning og automatisk justerer skærmens lysstyrke for at spare på batteriet.

Det integrerede HD-webcam med Sonys Exmor-sensorteknologi sikrer klare og tydelige billeder i HD-kvalitet af live webchats og videoopkald.

Som en ekstra lækker feature er VAIO C udstyret med en WEB-knap, så du er online i løbet af få sekunder og dermed let og hurtigt kan tjekke e-mails og browse på farten uden at skulle boote pc’en. VAIO C er også udstyret med Sonys brugervenlige ASSIST-knap, som giver dig hurtig support og hjælper dig med at holde VAIO’en i topform.

Som den fuldente livsstils-pc byder VAIO C også på masser af computerkraft og hukommelse. De seneste Intel Core-processorer understøttes af op til 640GB harddisk og 4GB ram, der sikrer stabil multitasking sammen med installationen af Windows 7 Home Premium. Forbindelsesmulighederne inkluderer Bluetooth, fire USB-porte (én USB 3.0 og tre USB 2.0), og en ny HDMI-udgang der understøtter 3D. Via HDMI-udgangen kan du forbinde din VAIO til dit 3D-tv, så du kan lade dig underholde i 3D direkte på tv-skærmen.

Der findes en hel farverig familie af VAIO-tilbehør, der komplimenterer den nye, sprøde VAIO C-serie.

Pris og tilgængelighed
Den nye VAIO C-serie er tilgængelig fra midten af juli. 14”-modellen findes i farverne grøn, orange, hvid, rød og pink, mens 15,5”-modellen findes i sort. Vejledende udsalgspriser:

VPC-CA2S1E (14”): 6.700,- kroner
VPC-CB2S1E (15,5”): 8.500,- kroner

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer