fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Creative Sound Blaster Free

Test: Creative Sound Blaster Free

creative-free-front

Creative sendte for et par uger siden en ny trådløs højttaler på markedet i Deres Sound Blaster-serie, som har fået navnet Free. Free ligner umiddelbart mange andre trådløse bluetooth højttalere ift. størrelse og design, men den adskiller sig alligevel fra mængden på flere punkter.

Creative Sound Blaster Free er nemlig ikke “kun” en trådløs bluetooth højttaler med indbygget batteri, der er også microSD kortlæser for afspilning af musik fra et microSD kort og derudover kan den benyttes både liggende og stående.

Kassens indhold

Emballagen som Creative Sound Blaster Free leveres i er cylinderformet og i denne finder man;

  • Creative Sound Blaster Free
  • microUSB kabel
  • Manualer og vejledninger

Design og funktionalitet

Creative Sound Blaster Free er udført i sort plast og kan, som tidligere nævnt, benyttes både liggende og stående – hvilket gør den ret alsidig ift. placering hvis man bruger den derhjemme. Liggende fungerer den som en klassisk stereo-højttaler, mens den stående giver en 360 graders oplevelse. Foran er de 2 højttalerenheder og to passive radiatorer placeret bag et kraftigt, beskyttende, gitter – mens der på den ene side er knapper til at justere volumen, tænde og slukke, samt aktivere parring eller håndfri betjening.

creative-free-buttons

På bagsiden er der knapper til afspilning, play/pause, frem/tilbage, loud-knap, deaktivering af mikrofon ved brug som håndfri samt en shuffle funktion der kan aktiveres. Derudover er der USB port til opladning af enheden, AUX indgang for brug sammen med en kablet enhed samt microSD kortlæser for afspilning af musik lagret herpå – så man ikke er afhængig af en tilsluttet enhed og kan bruge Creative Sound Blaster Free helt for sig selv.

creative-free-connectors

Designet virker rimelig robust og Creative Sound Blaster Free er da også stænktæt – så den kan klare en smule vand, dog tror jeg hellere jeg ville bruge lige netop denne højttaler hjemme i haven, fremfor på stranden. Det indbyggede batteri giver ca. 10 timers spilletid, hvilket er ganske godt klaret for en enhed af denne størrelse – det burde række til en god havefest!

creative-free-powerbank

Man kan bruge Creative Sound Blaster Free sammen med praktisk talt enhver bluetooth enhed, dvs. fleste tablets, smartphones og ikke mindst PC’er og Mac’s – derudover kan den parres med to enheder af gangen, selvom den naturligvis kun vil afspille lyd fra én af dem. Denne funktion er ret praktisk hvis man bruger den både hjemme sammen med en PC/Mac og på farten med smartphone eller tablet, da man så slipper for at udføre en ny parring hvergang de to enheder skal bruges sammen. Uanset om man bruger Creative Sound Blaster Free sammen med smartphones, eller pc/mac’s kan den også benyttes til håndfri telefoni, enten via en smartphone, Skype eller lign., da der er indbygget mikrofon.

Lydkvalitet

Creative Sound Blaster Free kan, som tidligere nævnt, benyttes både stående og liggende, liggende får man stereo-effekt og stiller man den op får man noget nær 360 graders lyd – perfekt til haven, stranden eller lignende steder. Lydmæssigt er den ret godt med, lyden er rimelig detaljeret og den gengiver gængse genrer fint. Lyden er ikke nær så anstrengt som man ofte oplever det fra mindre højttalere – især når man skruer lidt op for volumen. Creative Sound Blaster Free kan fint håndtere at man giver den lidt gas med volumen, selvom de fysiske dimensioner sætter nogle begrænsninger. Bagpå sidder en Loud knap der skulle give lyden et ekstra “boost”, jeg synes dog ikke at kunne høre den helt store forskel – andet end den bliver en smule mere anstregt – altså vil jeg klart foretrække lyden uden “Loud” aktiveret, nogle vil måske være af en anden holdning.

Samlet set er lyden godkendt, den spiller fornuftigt – lyden er balanceret og rimelig detaljeret og der er ligeledes en fornuftig bund i musikken, trods de beskedne dimensioner.

Konklusion

Med en vejledende pris på 800,- kan man vist roligt betegne Creative Sound Blaster Free som et fornuftigt køb. Man får en trådløs bluetooth højttaler med microSD indgang, god lyd, stænktæt design og mulighed for at bruge den både stående og liggende – slutteligt kan den bruges til håndfri telefoni – hvis man skulle ønske det.

creative-free-back

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 799,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Lydkvalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Creative sendte for et par uger siden en ny trådløs højttaler på markedet i Deres Sound Blaster-serie, som har fået navnet Free. Free ligner umiddelbart mange andre trådløse bluetooth højttalere ift. størrelse og design, men den adskiller sig alligevel fra mængden på flere punkter. Creative Sound Blaster Free...Test: Creative Sound Blaster Free