fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Dog & Bone Wetsuit Topless Waterproof Rugged Case

Test: Dog & Bone Wetsuit Topless Waterproof Rugged Case

Dog and Bone har lanceret et cover til iPhone 7, der beskytter både mod slag, støv og vand, og så uden at blokere for skærmen. Vi skal her se nærmere på Wetsuit topless waterproof rugged case, som de så mundret har valgt at kalde det.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi selve Dog and Bone Wetsuit coveret, en klud til at tørre telefonen og coveret af med, samt en prøveblok i plastik der har samme facon som en iPhone 7.

Design og funktionalitet

Selvom det blev annonceret at iPhone 7 var vandtæt, så blev der trukket lidt i land efterfølgende, men den er dog klassificeret til IP-67, der betyder støvtæt, og at den kan modstå vand i mellem 15 cm og 1 meters dybde. Men der står også at garantien ikke dækker vandskader, så lidt ekstra beskyttelse vil være på sin plads hvis man skal bruges sin telefon hvor den kan blive våd. Dog and Bone har lavet et Wetsuit topless waterproof rugged case der både beskytter mod slag og støv, men også mod nedsænkning vand på 2 meters dybde. Modellen jeg har haft til test er til en iPhone 7, men det findes også til andre modeller, og i andre farver.

Coveret hedder Topless, fordi det ikke dækker skærmen. Skærmen er jo vandtæt i sig selv, så coveret har en stor åbning til skærmen, med en gummipakning omkring til at holde vandet væk fra resten af telefonen.  Det monteres ret let ved at de to halvdele klikkes grundigt sammen omkring telefonen.

Indersiden af coveret er dækket af blødt skum og gummi så det også beskytter telefonen mod slag og stød. Inden man tager det i brug, anbefaler Dog and Bone dog at man først sætter coveret på prøveblokken og nedsænker det i vand i noget tid, for derefter at tørre det grundigt af inden man skiller det ad og tjekker om der kan komme vand ind. Det er ret solidt klikket sammen, men i det ene hjørne er der en sprække der er lavet til at man kan “knappe” Wetsuit topless waterproof rugged caset op med en mønt eller lignende.

Som man også kan se, så er der en klap for ladestikket, så der ikke kommer vand ind der. Åbner man den, kan man både se at klappen er tætnet med en gummipakning, men også at ladekablet nemt kan tilsluttes.

Alle knapper kan betjenes med coveret på, dog er knappen til at slukke for lyden en smule besværlig at ramme, men det kan dog lade sig gøre.

Kameraet og flash er dækket med en optisk klar plastik, så billederne man tager med coveret på ser fine ud.

For at det skal være muligt at betjene fingerafttrykslæseren, så har Wetsuit topless waterproof rugged caset en plastik membran henover homeknappen. Det gør at man kan bruge fingeraftryk, men det går desværre ikke helt så hurtigt eller nemt som uden cover.

Konklusion

Dog and Bone Wetsuit topless waterproof rugged case giver god beskyttelse hvis man skal bruge sin telefon hvor den kan blive våd, eller støvet. Det beskytter ikke skærmen, men så er det tilgengæld ret let at betjene skærmen med coveret monteret. Det eneste der kan drille lidt er hvis man skal have fat i noget helt ude i kanten af skærmen, så kan kanterne af coveret godt være lidt i vejen. Det er let at montere, og det sidder tæt til telefonen, og hæmmer ikke brugen af telefonen, lige med undtagelse af at fingeraftrykslæseren kan drille lidt ind i mellem. Hvis man ved at man skal ud i nærheden af vand eller regnvejr, så er det rart at vide at telefonen er godt beskyttet. Prisen er lidt i den høje ende, men materialerne Wetsuit topless waterproof rugged case er lavet af, virker lækre og solide, og så slipper man for en potentiel fugtskade.

Pris og tilgængelighed

Set til 487,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Dog and Bone har lanceret et cover til iPhone 7, der beskytter både mod slag, støv og vand, og så uden at blokere for skærmen. Vi skal her se nærmere på Wetsuit topless waterproof rugged case, som de så mundret har valgt at kalde...Test: Dog & Bone Wetsuit Topless Waterproof Rugged Case