fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Sennheiser MOMENTUM In-Ear wireless

Test: Sennheiser MOMENTUM In-Ear wireless

Vi har tidligere anmeldt adskillige af Sennheisers hovedtelefon modeller i MOMENTUM serien. Det seneste skud på stammen er MOMENTUM In-Ear wireless, som er et Bluetooth in-ear headset med et spændende design. Lad os se om det holder det høje niveau vi er blevet vant til fra MOMENTUM serien.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder vi et transport hylster:

En brugervejledning:

Et USB kabel der bruges til opladning:

I hylsteret finder vi selve Sennheiser MOMENTUM In-Ear wireless headsettet:

Der medfølger også et udvalg af ørepropper i forskellige størrelser:

 

Design og funktionalitet

Sennheiser MOMENTUM In-Ear wireless tager en anderledes tilgang til designet end andre Bluetooth headsets jeg har prøvet. Selve elektronikken sidder en bøjle man bærer rundt om halsen, hvilende på skuldrene, og så er der korte ledninger med selve in-ear enhederne. Det betyder at man ikke rigtigt mærker vægten af headsettet, og der er ikke noget der trækker i ledningerne til ørerne. Alt i alt så er det utroligt bekvemt at have på.

Bøjlen er betrukket med blødt læder og føles meget behagelig mod huden, der er ikke noget der klemmer eller kradser. Der medfølger ekstra ørepropper i 3 forskellige størrelser, udover dem der allerede er monteret, så det bør være muligt at finde en størrelse der passer til sine øregange. Ørepropperne er lavet i blødt silikonegummi, og slutter ret tæt til øregangen, så det er minimalt hvor meget musik der slipper ud og kan irritere folk omkring, og samtidig så lukker de også rimelig godt af for støj omkring en.

Der er en god kabelaflastning indbygget, og de er afsluttet med et blankt Sennheiser logo i enden.

Selve betjeningen af Sennheiser MOMENTUM In-Ear wireless sker med taster på selve bøjlen. I venstre side sidder der knapper til tænd/sluk, volumen kontrol, og spring til næste sang og knap til at modtage telefonopkald, præcist som vi kender da fra andre Bluetooth headsets.

Opladningen sker via USB, og der sidder et standard microUSB stik i enden på bøjlen, dækket af et plastikdæksel. Batteritiden er opgivet til 10 timer, og jeg havde da også kun brug for at lade dem op en enkelt gang under min ret langvarige test.

Sennheiser MOMENTUM In-Ear wireless har dog en feature jeg ikke har set før, det har en indbygget vibrationsmotor. Den vibrere kort når man tænder og slukker headsettet, og ligeledes når telefonen ringer. Det er rigtig smart, for så kan man gå med bøjlen om halsen, uden at have ørepropperne i hvis man skal lytte efter sine omgivelser, og så mærker man når telefonen ringer og kan så tage ørepropperne i og besvare opkaldet. Ret smart feature som giver god meningen når man har bøjlen om halsen.  Bluetooth rækkevidden har jeg testet med en iPhone7, som jeg placerede i kælderetagen, og det var først når jeg kom op på 1. sal i det fjerneste værelse at lyden faldt ud, det giver en rækkevidde på ca 8 meter, inkl 2 etageadskillelser i beton! Så rækkevidden rigelig til at langt det meste brug.

Lyden under telefonopkald er også glimrende, når man først vænner sig til at man ikke kan høre sig selv særligt tydeligt fordi propperne lukker tæt til ørerne. Jeg synes dog det hjalp hvis man tog den ene øreprop ud. Modparten i opkaldet var også meget tilfreds med lyden.

Lydkvaliteten når man lytter til musik er fantastisk! Der er en let og detaljeret klang i MOMENTUM In-Ear wireless, stemmer står tydeligt og luftigt, bassen er kontant og selv ikke i meget bastunge numre forvrænger den. Jeg har lyttet til mange typer musik, fra den hårdeste metal, til akustisk jazz, og elektronisk musik. MOMENTUM In-Ear wireless klarede alle genrerne overraskende godt.

Konklusion

Sennheiser MOMENTUM In-Ear wireless er et headset med virkelig god komfort, parret med virkelig god lydkvalitet. Designet med at man bærer den tungeste del af headsettet på skuldrene, betyder at der ikke er noget der trækker i ledningerne til ørepropperne og det giver en rigtig god komfort. Ørepropperne er lette og sidder fint fast i øregangen når man finder den rigtige størrelse silikonegummiprop. Normalt bryder jeg ikke om at bruge headset med gummipropper, jeg foretrækker propper af skum da gummipropper har tendens til at falde ud af mine ører. Men det problem oplevede jeg slet ikke med MOMENTUM In-Ear wireless. Designet med bøjlen har dog den bagdel at MOMENTUM In-Ear wireless fylder ret meget når man skal have dem med sig, det kan ikke foldes sammen, så man skal have etuiet med, der måler ca 16 x 21 cm. Alt i alt et glimrende Bluetooth headset, med fantastisk lyd der dog fylder lidt i tasken.

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 1499,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har tidligere anmeldt adskillige af Sennheisers hovedtelefon modeller i MOMENTUM serien. Det seneste skud på stammen er MOMENTUM In-Ear wireless, som er et Bluetooth in-ear headset med et spændende design. Lad os se om det holder det høje niveau vi er blevet vant...Test: Sennheiser MOMENTUM In-Ear wireless