søndag, april 28, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: GEAR4 Xorb

Anmeldelse: GEAR4 Xorb

11759-pg766_xorb_004_cmyk_pd_2

Vi har fået fingrene i en højttaler ved navn GEAR4 Xorb, og det er vitterligt “en” fysisk højttaler, men stadig med 2.1 lyd.

GEAR4 Xorb vil formentlig være et problem der skiller vandene i de danske hjem, nogle vil synes den er lækker og smart, mens andre ikke vil bryde sig om designet – det er i hvert fald min erfaring, udfra de meldinger jeg har fået under testperioden.

Det der adskiller GEAR4 Xorb fra mængden er derfor ikke mindst designet, men også det faktum at den har en indbygget USB port, så mobiltelefoner, tablets og lignende kan oplades via GEAR4 Xorb.

Spørgsmålet der straks melder sig er derfor om de har brugt alt krudtet på et anderledes og sjovt design, eller lyden også er fulgt med? Læs videre og find ud af det!

Hvad er der i kassen?

GEAR4 Xorb kommer i en flot æske, hvor GEAR4 Xorb er illustreret sammen med en iMac. Dette illustrerer nok også meget godt målgruppe, som man vel godt kan tillade sig til kalde den lidt mere “hippe. Personen der gerne betaler lidt ekstra for et lækkert design og ikke kigger så meget på specifikationer, men går mere op i de bløde værdier.

I æsken finder man foruden GEAR4 Xorb, et minijack kabel, en 220 volt strømforsyning og en manual.

11771-pg735_xorb_006_cmyk_pd

Design og funktionalitet

Som tidligere nævnt er designet af GEAR4 Xorb noget specielt. Den ligner en rund “kugle” med en flad front, denne er perforeret og bag denne gemmer sig højttalerenhederne. Det hele er holdt i mat, sort, plastik – pånær en enkelt stribe rundt om i sort højglans. Selvom designet er lidt specielt, er den tilpas afdæmpet og grundet den gode størrelse er den ret nem at placere, uanset om den skal stå i stuen, på kontoret, i køkkenet eller lign.

På bagsiden er en tænd/sluk knap, volume-kontrol, bass-kontrol, AUX in, AUX out (Bruges ikke), USB port og ikke mindst tilslutning for strømforsyning.

Det er måske ikke den mest praktiske løsning at bl.a. volumen er placeret bagpå, men umiddelbart vil man nok bare skrue denne helt op og så regulerer volumen fra den kilde man nu engang afspiller fra, uanset om det er en smartphone, pc eller lign. Da knappen er placeret bagpå, har man kunnet bevare det rene design foran, uden forstyrrende elementer.

Finishen og kvaliteten generelt er okay, det er “ren” plastik, men når det er sagt så ser GEAR4 Xorb ganske nydelig ud. Man kunne dog godt have gjort GEAR4 Xorb lidt mere eksklusiv og lækker at se på, uden de store anstrengelser.

Fordelen ved GEAR4 Xorb er at den kan afspille lyd fra næsten hvilken som helst kilde, da der blot kræves at enheden er udstyret med et 3.5mm minijack stik, hvilket næsten alle enheder, der kan afspille lyd, er. Det kunne eksempelvis være pc’er, mac’s, tablets, smartphones, tablets osv. Ulempen, i forhold til en bluetooth højttaler eksempelvis, er naturligvis kablet – det slipper man ikke for, til gengæld får man langt større mulighed for at benytte GEAR4 Xorb på tværs af hjemmets enheder.

Som nævnt indledningsvis så er GEAR4 Xorb udstyret med en USB port, hvilket betyder at man kan bruge den til at oplade smartphones, tablets ol., også mens der afspilles musik fra dem. Det er en ganske smart feature, men det giver også lidt af et kabel-rod hvis man både har USB og minijack-stik fra en mp3-afspiller og til GEAR4 Xorb. Fordelen er at man har en lader man altid kan finde, da sandsynligheden for at GEAR4 Xorb bliver væk, er ganske lille. Det er dog vigtigt at prioritere at GEAR4 Xorb ikke kommer med USB kabler, man skal derfor bruge det der medfølger til ens smartphone, tablet eller lignede.

Kigger man på de tekniske specifikationer, så får man ikke ret meget mere af vide end at den levere 30W musik i 2.1, det er dog heldigvis også nok til at levere en ret fornuftig lyd. Lad det være sagt med det samme, GEAR4 Xorb blæser dig ikke omkuld og er ikke velegnet til dem som bare ønsker høj musik. GEAR4 Xorb yder bedst ved moderat volumen, men er der lyden til gengæld også dejlig klar, detaljeret og faktisk rigtig behagelig at lytte til. Skruer man helt højt op så begynder GEAR4 Xorb at miste kontrollen og da bunden i GEAR4 Xorb ikke er nær så stærk, så giver de faktisk ikke mening at skrue så højt op. Set  forhold til størrelsen og pris, så er lyden i GEAR4 Xorb absolut godkendt og den leverer en fornuftig lyd til kontoret, køkkenet eller måske sengebordet hvor den passer godt ind pga. størrelse og design.

[youtube id=”soIKZBcgZuo” width=”600″ height=”350″]

Konklusion

Der findes rigtig mange forskellige løsning til afspilning af musik fra mp3-afspillere, smartphones, tablets ol., men GEAR4 Xorb er en af de mere smarte løsning, i hvert fald hvis man kigger på hvor bredt den dækker. Med GEAR4 Xorb kan man afspille musik fra alle enheder med 3,5 mm minijack stik, dvs. alt fra pc’er til tablets og man er ikke afhængig af om enheden er iOS eller Android baseret. Alternativer er en dock-løsning, som er mest udbredt til iPod, iPhone og iPad eller en Bluetooth løsning, men begge disse dækker slet ikke så bredt som GEAR4 Xorb – ulempen er så at man ikke slipeper for kablet mellem GEAR4 Xorb og enheden der afspilles musik fra og vælger man at bruge den indbyggede USB oplader skal der endnu et kabel til. Samlet set ikke den mest elegante løsning, men til gengæld til løsning der kan bruges til rigtig mange forskellige formål og som ikke forældes fordi du anskaffer en ny tablet, smartphone eller lignende.

GEAR4 Xorb findes også i en trådløs udgave, den ville jeg personligt gå efter og få det bedste fra den kablede og trådløse verden.

[checklist]

  • Kompabilitet
  • Nydeligt design
  • Fylder ikke meget
  • Fornuftig lyd

[/checklist]
[badlist]

  • Kablerne giver hurtigt et rodet indtryk

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 499,-

Find forhandler og den bedste pris på GEAR4 Xorb

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har fået fingrene i en højttaler ved navn GEAR4 Xorb, og det er vitterligt "en" fysisk højttaler, men stadig med 2.1 lyd. GEAR4 Xorb vil formentlig være et problem der skiller vandene i de danske hjem, nogle vil synes den er lækker og smart, mens...Anmeldelse: GEAR4 Xorb