fredag, maj 3, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: iCerasa Smart-book cover til iPhone 5

Anmeldelse: iCerasa Smart-book cover til iPhone 5

smart-forside

Siden smartphonens oprindelse og dennes naturligt høje pris har der været covers og etuier til at beskytte dem. iCerasa Smart-book er endnu en af slagsen, men skiller sig dog ud på nogle punkter. Lad os kigge nærmere på, hvad det går ud på.

Design og funktionalitet

Træ har længe været synonym med et klassisk design, men på det seneste er det blevet moderne igen og iCerasa Smart-book ydresiden er således udført i ægte rosentræ. Dette giver et eksklusivt, stilrent og i den grad anderledes look og ikke mindst feel, for man mærker hurtigt at man har noget specielt i hænderne når man har sin telefon omsluttet af iCerasa Smart-book.

Telefonen skal smides i det indre cover som er i plastik og omsluttet af træ, hvilket giver adgang til alle taster og kamerafunktionen uden problemer. Det vil sige, problemerne opstår først når man som venstre-håndet begynder at bruge telefonen, eller forsøge herpå i det mindste, for det at coveret flipper ud til venstre betyder at man har svært ved at tilgå skærm og taster med venstre hånd. Man kan så vippe coveret hele vejen rundt om telefonen for at bruge den med sin venstre hånd, men så afskærmer skærmen for kamerafunktionen og gør den upraktisk. Små magneter holder coveret på plads og det er en teknisk flot detalje, der bestemt giver et plus i vores bøger for det betyder at coveret ikke flapper rundt ved transport eller andet brug. Pasformen er ganske fin og man mærker ikke nogle afvigelser, pånær de man dog kan forvente da materialet er træ og nogle små ujævnheder er at spotte. Den største ujævnhed opstod dog efter et par ugers brug med venstre hånd da en af træpladerne hoppede ud af ”sync” med de andre og overfladen er nu ikke jævn. Pladerne er nødvendige for at man kan flippe iCerasa Smart-book da træ som bekendt ikke er så fleksibelt som gummi/plastik. Indersiden er desuden filtet så skærmen er beskyttet da man med træ mod glas kunne risikere at komme galt af sted med skrammer.

Selvom iCerasa Smart-book føles dejligt i hånden føler man ikke at der er tale om et kvalitetsprodukt. Dette indtryk forstærkes af vores erfaring ved brug med venstre hånd, hvor man ved at flippe coveret hele vejen bagud finder ud af at dette er det ikke beregnet til, idet bagsiden har mistet grebet og limen er tørret ud så træ og plastik er adskilt.

rosentr_-_front_1

Konklusion

Trods det flotte look og gode indtryk er iCerasa Smart-book også med nogle småfejl med til at efterlade os med en splittet holdning til produktet for det føles uden tvivl godt i hånden og giver både eksklusivt look og god beskyttelse, men man har ikke indtrykket af at coveret holder ligeså længe som telefonen.

Med iCerasa Smart-book får du altså et smukt design samtidigt med at din telefon nu er hård og mere modstandsdygtig og til en pris, der er på grænsen af at være dyr.

[checklist]

  • God pasform
  • Gode materialer
  • Magneter

[/checklist]
[badlist]

  • Kun velegnet for højrehåndede
  • Prisen

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 249,-
Fås på iCerasa.dk

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Siden smartphonens oprindelse og dennes naturligt høje pris har der været covers og etuier til at beskytte dem. iCerasa Smart-book er endnu en af slagsen, men skiller sig dog ud på nogle punkter. Lad os kigge nærmere på, hvad det går ud på. Design og...Anmeldelse: iCerasa Smart-book cover til iPhone 5