mandag, maj 6, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Iron Man 3 (Blu-ray)

Anmeldelse: Iron Man 3 (Blu-ray)

iron-man-3

Superheltefilm vælter frem i disse år – ja der er nærmest gået en sport i det. Især efter at Christopher Nolan fandt succesformlen med sin Batman-triologi. Når så mange forskellige produkter spyttes ud kan man ikke undgå at kvaliteten flere steder kan opfattes som tvivlsom. En af de mere holdbare og charmerende lyspunkter har dog været Iron Man. En egentlig lidt kedelig superhelt, hvis man sammenligner med hvad der ellers gemmer sig i Marvels persongalleri, men det er måske manglen på alt for pompøse evner, krydret med en dejlig arrogance, der gør Tony Stark så pokkers elskværdig. Der er ingen tvivl om at den første Iron Man var en fremragende actionfilm. Efterfølgeren var i nogens øjne på højde med og i andres øjne bedre end forgængeren. Filmene har indtjent ufatteligt mange millioner og derfor kommer det langt fra som nogen overraskelse, at der naturligvis kommer et tredje epos i serien om blikmanden. Det åbner selvfølgelig op for mange potentielle faldgruber, som denne type film kan falde i. Men som førnævnte Batman, formår man (til en vis grad) at køre Iron Man 3 sikkert i havn.

Dette er jo så også betinget af, at det absolut afgørende holdepunkt for serien, Robert Downey Jr. sagde ja til at trække i udstyret igen. For det er uden tvivl ham der gør filmen speciel, med sin underspillede arrogance og tilpasse mængde selvfedme, der samtidig tillader ham at bibeholde en balance, der samtidig gør ham charmerende og pokkers sympatisk som Tony Stark. Tony døjer i filmen med eftervéer efter hvad der skete i The Avengers i form af tilbagevendende panikanfald. Han er mere sårbar både som person og som Iron Man, da han ikke kan stole på sin psyke. Det vil være synd at afsløre for meget af filmens handling, da den både er overraskende og ganske fornøjelig, men det kan afsløres at panikanfaldende ikke er de eneste dæmoner fra fortiden som Tony Stark plages af i filmen.

Det som har gjort Iron Man til en succes (ud over de fede actionscener og medrivende persongalleri) er helt klart distancen til sig selv og de selvironiske stikpiller. Man formår at tilføre noget menneskeligt, realistisk og noget at relatere til et måske lidt urealistisk præmis. Det gør, at man endnu engang bare må lade sig rive med af action-underholdning i topklasse. Selvom der måske kan spores svagheder i filmens sidste akt, hvor 20-30 forskellige Iron Man-dragter holder deres indtog. Der virker for påtaget, at der skal ske noget nyt og man derfor tager dem med. Men det fungerer lige med nød og næppe fordi udførelsen er humoristisk og medrivende.

Ekstramateriale

Udgivelsen er spækket med guf for fans af serien og jeg må sige det er sjældent jeg har været så rigeligt underholdt af ekstramateriale. Der er stor variation i featurettes, trailere, behind the scenes, kommentarspor osv.

Konklusion

De har gjort det igen. Så simpelt kan det siges. Skabt en sikker vinder af en superheltefilm, der dog nogen steder kører lidt på autopilot. Den er ikke lige så god som de to foregående og ej heller på linje med den tredje Dark Knight. Men mindre kan også gøre det. Faktisk er det sjældent jeg sidder med den følelse efter en endt triologi, at jeg godt kunne se flere film efterfølge denne. Så er det heldigt at Robert Downey jr. også virker positiv overfor idéen.

Pris og tilgængelighed

Udkom på DVD og blu-ray d. 27-08-13
Find forhandler og den bedste pris på Iron Man 3

Iron Man 3 trailer

[youtube id=”2CzoSeClcw0″ width=”600″ height=”350″]

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer