torsdag, maj 2, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: KITSOUND Enduro Earbud

Anmeldelse: KITSOUND Enduro Earbud

vtt9lzzd8wzv24gbi2vu

KITSOUND er en forholdsvis ny producent, i hvert fald i eReviews.dk regi, hvor det er første gang vi stifter bekendskab med dem. KITSOUND udvikler og producerer alt indenfor lyd, dvs. bluetooth højttalere, headphones, højttalerdocks og så videre.

Det første produkt vi skal stifte bekendskab med er KITSOUND Enduro Earbud, et sæt hovedtelefoner til aktivt brug, der med en ørebøjle sikre at de sidder fast under træning, mens de er sved -og vandafvisende så de kan klare både turen i trænings centret og løbeturen i regnvejr.

Design og funktionalitet

KITSOUND Enduro Earbud fås i 9 forskellige farver, fra den klassisk sorte til en sporty gul, fælles for dem alle er at det ikke kun er selve headphonen der skifter farve, kablet er samme farve – altså eksempelvis blåt, gult eller rødt.

Selve hovedtelefonernes design er meget tradiotionelt og klassisk, og udført i blank plast med en lille krom detalje. Selve hovedtelefonen er af in-ear typen og en plastbøjle holder den fast omkring øret så de ikke ryger ud under træning. Jeg havde nok foretrukket en bøjle af blødere plast eller gummi, mens denne er i forholdsvis hård plast. Det yderste led hvor selve hovedtelefonen er sat på bøjlen, kan dreje 360 grader så den nemt kan tilpasses den enkelte bruger – det er smart! Med til sættet hører i alt 3 sæt silikone-overtræk i forskellige størrelser, så man kan skifte til den størrelse der passer ens øre bedst muligt.

Ørebøjlen kan justeres både den ene og anden vej og selve øretelefonen kan vinkles, så det er ret nemt at justere dem så de passer til ens ører. Da selve ørebøjlen er af hård plast, er de dog ikke nær så behagelige at bære som hvis den havde været af blød plast eller gummi.

Komforten er rimelig god, de sidder rimelig godt fast på ørerne, også under fysisk aktivitet, selvom jeg dog havde lidt problemer med at selve øretelefonen af og til røg ud af øret og sker dette mister man næsten al bund og dynamik i musikken. Det skal dog retfærdigvis siges at jeg generelt har svært ved at finde in-ear hovedtelefoner der sidder helt fast, så her adskiller KITSOUND Enduro sig ikke fra mængden set med mine øjne. Bøjlen holder dog hovedtelefonerne på øret!

Tilslutning til ens smartphone, mp3-afspiller eller hvilken som helst andet lydafspiller, sker via 3,5mm minijack stik, kablet er ca. 1,5 meter langt og på kablet er en lille klips så de kan fastgøres til tøjet.

Lydmæssigt er KITSOUND Enduro rimelig med, når man husker at skele til prisen der er virkelig lav. Lyden er måske ikke den mest præcise og detaljerede, men der er en fornuftig bund og til aktivt brug vil det, i hvert fald for mig, også være vigtigere at de sidder godt og er behagelige at bærer, end om lyden er specielt detaljeret.

Konklusion

Er man på udkig efter et prisbilligt sæt hovedtelefoner til aktivt brug, hvad enten det er til løbeturen, fitness centret eller lign., så er KITSOUND Enduro bestemt værd at overveje. Komforten er rimelig god, lyden udmærket og prisen er latterlig lav – særligt når man har in mente at de tåler både vand og sved!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 159,-

Find forhandler og den bedste pris på KITSOUND Enduro

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

KITSOUND er en forholdsvis ny producent, i hvert fald i eReviews.dk regi, hvor det er første gang vi stifter bekendskab med dem. KITSOUND udvikler og producerer alt indenfor lyd, dvs. bluetooth højttalere, headphones, højttalerdocks og så videre. Det første produkt vi skal stifte bekendskab med er KITSOUND Enduro Earbud,...Anmeldelse: KITSOUND Enduro Earbud