torsdag, maj 2, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Leitz Complete Privacy Case

Anmeldelse: Leitz Complete Privacy Case

privacy-case-leitz-complete

Leitz er nok ikke lige en producent man forbinder med elektronik og tilbehør til, de er en del af Esselte som de fleste derimod kender, i hvert fald for Deres ringbind og kontortilbehør generelt. Nu vil de have en bid af det enorme marked for tilbehør og tablets og heldigvis har de gjort det ordentligt og tilbyder noget der adskiller sig og ikke bare det samme som “alle de andre”, en fejl som enormt mange begår når de forsøger sig på netop dette market. Sortimentet fra Leitz dækker både de mere almindelige cover, men de mest interessante produkter er deres “Privacy” produkter, et af dem er Leitz Complete Privacy Case som vi skal kigge på denne gang.

Design og funktionalitet

Leitz Complete Privacy Case er ikke bare et helt almindelig iPad cover, det kan mere end bare beskytte enheden, det kan nemlig også beskytte mod uønskede øjne på din iPad hvis du bruger den i flyet, i toget eller andre steder hvor man har brug for at arbejde på sin iPad, læse vigtige mails eller lign., men hvor man måske ikke synes sidemanden bør kunne kigge med. På den måde kan man faktisk sidde i flyet og arbejde på fortrolig virksomheds data, læse og besvare fortrolige mails eller bare som privatperson værne om ens privatliv, for hvorfor skal sidemanden se med når du chatter på Facebook eksempelvis?

Coveret passer til iPad, i dette tilfælde iPad Mini og består af et bagcover i sort “rubberized” plast. iPad’en klikkes ind i den beskyttende skal og der er naturligvis stadig adgang til stik, højttalere og lign., fronten består af en “klap” der holder fast via magneter, denne kan åbnes og lukkes efter behov. Denne klap er udstyret med såkaldt “Privacy” film, en skærmfilm der gør skærmen mørk når man kigger på den fra siden. Filmen gør skærmen lidt mørkere og mere utydelig end uden filmen, men klappen kan nemt åbnes og foldes om på bagsiden af coveret. Ulempen er så at filmen/klappen nemt bliver ridset og skrammet, eller får aftryk fra fedtfingre, når den er foldet om bagpå Leitz Complete Privacy Case.

Privacy filmen gør præcist det den skal, i horisontal brug er skærmen meget utydelig og mørk set fra siden, betragtningsvinklen er med andre ord meget begrænset og det er ikke umiddelbart muligt at se andet end et mørk og mudret billede fra siden af. Derimod er effekten ikke helt den samme i vertikal tilstand, skærmen bliver lidt mere utydelig, men ikke nær så mørk som i vertikal tilstand. Dette skal man lige have in mente, for bruges iPad’en primært i vertikal tilstand har filmen ikke den helt store effekt. Slutteligt skal det også nævnes at følsomheden på touch-skærmen nedsættes en smule ved brug af Privacy filteret, men det er bestemt i småtingsafdelingen. (Se konklusion for mere information omkring vertikal/horisontal brug)

Derudover har coveret endnu en funktion, nemlig muligheden for at slå et lille ben ud bagpå, så iPad’en kan stå oprejst som en billedramme. Det er nok mest interessant hvis man bruger iPad’en som digital fotoramme, men så er problemet at filmen giver en uønsket effekt og alternativet er at klappen med Privacy film klappet ned, men så ligger denne foran iPad’en og det ser ikke ret smart ud, det er så muligt at folde den bagud, så iPad’en faktisk står på privacy filmen, men det virker også bare en smule forkert. I oprejst tilstand er vinklen mest velegnet til visning, den er vinklet nok til at være velegnet til at skrive på.

Se vores unboxing og få vores første indtryk af Leitz Complete Privacy Case nedenfor.

[youtube id=”CkVPjzu5NWw” width=”600″ height=”350″]

Konklusion

Idéen med Leitz Complete Privacy Case er rigtig god, og det er et godt alternativ til en fastmonteret film, da man her har mulighed for at tage iPad’en ud af etuiet når/hvis den skal bruges i anden sammenhæng og eller bare tage klappen væk fra skærmen. Man må leve med at filmen gør skærmene lidt mørkere og mere utydelig, men til gengæld er effekten glimrende, sidemanden kan ikke følge med i hvad der sker på skærmen og du kan roligt besvare vigtige e-mails og tjekke referater fra sidste møde med en vigtig kunde, uden risiko for at konkurrenten ved siden af dig læser med. Det er dog ærgerligt at privacy filmen kun fungere optimalt på den ene led, for mange skifter mellem vertikal og horisontal brug, alt efter om man surfer på nettet, læser e-mails eller måske spiller et spil. Det skal dog retfærdigvis siges at der findes udgave til enten horisontal eller vertikal brug, så man kan få et cover der passer til ens primære brug.

Designet er pænt og nydeligt og kvaliteten høj og idéen med klappen foran er god – jeg synes måske bare ikke den fungerer ret godt i praksis, for når det klappes væk, er det meget udsat for ridser/skrammer eller fedtfingre.

Så samlet set må konklusionen være at Leitz Complete Privacy Case er et cover med nogle unikke funktioner, og som sagtens kunne være velegnet til den der rejser meget og har brug for at kunne arbejde i “fred” for nysgerrige blikke. Dog vil jeg mene det er nødvendigt at supplerer det med et alm. cover til “almindeligt” brug, for Leitz Complete Privacy Case virker kun rigtig godt med “Privacy” filmen/klappen foran skærmen.

34D982FDA9BB26478740BFFE4316186B__ll_64170095_v4

Pris og tilgængelighed

Fås i flere farver, sort & hvid, vandret/lodret format samt til både iPad og iPad Mini. Udgaverne til iPad Mini koster 549,-, mens udgaverne til iPad koster 649,-

Find forhandler og den bedste pris på Leitz Complete Privacy Case

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Leitz er nok ikke lige en producent man forbinder med elektronik og tilbehør til, de er en del af Esselte som de fleste derimod kender, i hvert fald for Deres ringbind og kontortilbehør generelt. Nu vil de have en bid af det enorme marked...Anmeldelse: Leitz Complete Privacy Case