lørdag, april 20, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Linksys WUSB600N

Anmeldelse: Linksys WUSB600N

Netværksprodukter er ikke et af de områder vi har beskæftiget os mest med her på eReviews.dk, men det skal vi nu have lavet om på – da markedet bugner af forskellige løsninger, og vi har næsten alle sammen en eller flere trådløse enheder i hjemmet i dag, og med et dertilhørende behov for trådløsere routere mv.

Linksys er en af de mest anerkendte producenter af netværksudstyr, når vi taler ”consumer” udstyr, altså ikke profesionnelt netværksudstyr, men udstyr til ”dig og mig”. Linksys er sidenhen blevet overtaget af Cisco, som må siges at være en meget stor spiller på netværksmarkedet, men de har valgt at beholde Linksys brandet, da det har et godt ry, og er et forholdsvis velkendt navn hos Hr. og Fru Danmark, hvorimod Cisco primært er kendt af folk med kendskab til markedet.

Produktet vi skal kigge på i dag er en standard USB WiFi adapter, men den understøtter både b/g og draft-n samt dual band teknologien, der er derfor tale om en WiFi adapter der kan ”lidt mere” end de fleste.

Prismæssigt ligger vi lige under 300,- og dermed placeret midt i prisskalaen for lignende produkter.

Lad os se om Linksys WUSB600N er pengene værd…

Hvad er der i kassen?
Linksys WUSB600N leveres i en flot emballage, og Linksys er ikke helt hoppet med på ”miljø-vognen” da emballagen er rigelig stor til den lille USB enhed. I kassen finder man, foruden Linksys WUSB600N der ligner et forvokset USB flash drev, en USB forlænger kabel med ”docking-station”, således at Linksys WUSB600N kan placeres på bordet hvis det benyttes i en stationær PC – god feature! Ydermere manualer og en CD-ROM med drivere og programmer.

Installation
LInksys skriver, højt og larmende, på både CD-ROM coveret og på selve plast-posen som Linksys WUSB600N ligger i, at man skal kører den medfølgende CD-ROM før man tilslutter noget, så det må vi hellere rette os efter.

Installationsguiden, der i øvrigt er på Dansk, guider dig nemt og letforståeligt igennem installationen, og du bliver undervejs bedt om at indsætte Linksys WUSB600N i en ledig USB port, og der er endda billede af en USB port, så her burde alle kunne være med.  Efter Linksys WUSB600N er indsat i en ledig USB port, og driveren er installeret, er man faktisk færdig – og hele processen er overstået på få minutter.

Efter denne installation er overstået, er du klar til at oprette forbindelse til et trådløst netværk. I mit tilfælde, ved brug af Windows 7, er det blot at markere netværket, trykke ”Tilslut” og indtaste koden hvis netværket kræver dette.

Daglig brug
Det er ikke til at skjule det faktum at Linksys WUSB600N ikke hører til de mindste USB WiFi adaptere på markedet, og derfor er netop Linksys WUSB600N nok også primært beregnet til stationære PC’ere, hvilket også kan forklare den medfølgende ”docking-station” så den kan placeres på skrivebordet.

Hastigheden er internettet er ikke anderledes end ved brug af kabel, og downloadhastigheden er nøjagtig den samme som ved brug af kablet netværk.

Jeg har kørt med Linksys WUSB600N i min stationære PC i en længere periode, under Windows 7 og ladet Windows styre den trådløse forbindelse. Dette har fungere upåklageligt, og jeg har ikke mærket nogen forskel i stabiliteten, i forhold til det kablede netværk jeg normalt benytter på denne computer.

Hastighedsmæssigt har jeg ligget stabilt på 54Mbps langt størstedelen af tiden, og sommetider lige røget ned på 48 Mbps, det sal dog også siges at computer og router står placeret ret tæt, men uanset hvad har der været en konstant, stabil hastighed, og ikke de udfald man tidligere har kunnet opleve når man benyttede trådløst netværksudstyr.

Specifikationer
Model: WUSB600N
Standard: 802.11a, 802.11b, 802.11g, Draft 802.11n
Sikkerhed: WEP, WPA & WPA2 Personal, WPA & WPA2 Enterprise
Operativsystem: Up-to-date Windows 2000, XP, Vista or Vista 64-bit Edition
Mål: 79.9 x 25.4 x 12.4 mm

Konklusion
Jeg må erkende det er ved at være en rum tid siden jeg har nørklet med WiFi udstyr i stationære PC’er, da jeg primært benytter det på bærbare enheder i hjemmet – og de har da heldigvis fået styr på både drivere og stabiliteten.

I ”de gamle dage” var trådløse netværk utrolig ustabile, og det var ikke unormalt med routere der næsten skulle genstartes dagligt.

Dette er vi heldigvis ovre i dag, og Linksys har hjulpet os til at nå dertil. Linksys WUSB600N er utrolig nem at installere, man følger blot den medfølgende vejledning, også selvom man kører Windows 7. Efter et kort øjeblik er driverne installeret og enheden er klar til brug.

Hastigheden er høj og stabil, og der er absolut intet at udsætte på den generelle stabilitet. Jeg har på intet tidspunkt oplevet udfald eller anden ustabilitet der kan henledes til WiFi adapteren.

Desværre er Linksys WUSB600N rimelig stor, så smider man den i en ældre notebook der ikke har WiFi indbygget, virker det måske lidt voldsomt med sådan en WiFi adpater i siden af maskinen, men til den stationære PC, som den formentlig er beregnet til, er størrelsen ikke et problem takket være den medfølgende dock/cradle.

Linksys WUSB600N får mine bedste anbefalinger, selvom prisen måske er en smule høj. Installation går som en leg, og det er et klippestabilt produkt der ydermere understøtter WPA2 kryptering (Som en del af de helt billige produkt ikke gør)

+
Installation
Stabilitet


Den fysiske størrelse
Lidt høj pris

Karakter
85 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 349,-
Set til 283,-

Klik her for at finde den bedste pris på Linksys WUSB600N

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Linksys

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

3 KOMMENTARER

  1. Du skriver den er stor, men skriv evt målene og tag et billede af den, ved siden af noget andet man kender størrelsen på. Det vil gøre dit review lidt bedre.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer