mandag, april 29, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Logitech X300 Mobile Wireless Stereo Speaker

Anmeldelse: Logitech X300 Mobile Wireless Stereo Speaker

logitech-x300-front

Logitech har kun 2 trådløse højttalere i sortimentet pt. med “eget navn” på, mens vi fra datterselskabet Ultimate Ears tidligere har anmeldt en række forskellige trådløse højttalere.

X300 er topmodellen i Logitech brandet og der er tale om en klassisk trådløs bluetooth højttaler med indbygget genopladelig batteri. Forbindelse sker som udgangspunkt via Bluetooth, men der er også minijack hvis man ønsker at tilslutte en kablet enhed.

Unboxing af Logitech X300

Design og funktionalitet

Logitech X300 har et lidt “kantet” design, hvilket er ret forfriskende når man sammenligner med mængden af trådløse højttalere på markedet i dag. Foran beskytter et gitter højttaler-enhederne og det samme gør sig gældende i siderne – to, bund og bagside er alle beklædt med en forholdsvis tyk gummi, der gør den nem at holde ved og som får den til at fremstå mere modstandsdygtig overfor ridser, skrammer og evt. også stød og slag. På toppen er kun tre knapper, to til at skrue op/ned for  volumen og én der bruges ved parring af nye bluetooth enheder – mikrofonen der bruges til telefoni er også placeret på toppen af enheden. Bagpå er der en minijack indgang, den bruges ved tilslutning af kablede enheder, det kunne være en PC, Mac, MP3-afspiller eller noget helt fjerde, til højre for denne er et microUSB stik der bruges til opladning. I modsatte side er powerknappen.

logitech-x300-back

Logitech X300 er designet til at kunne bruges/stå i 2 positioner, vertikalt og horisontalt og der er i alt 4 højttalerenheder, 2 foran og 1 i hver side.

logitech-x300-upraise

Som tidligere nævnt sker forbindelse som udgangspunkt trådløst via bluetooth, hvilket giver ca. 9-10 meters rækkevidde under optimale forhold – og i praksis kan enhver bluetooth enhed tilsluttes, lige fra en smartphone til en PC. Det indbyggede batteri oplades via USB, enten via en PC/Mac eller via en 220 volt adapter (Tilbehør). Batteriet giver op til 5 timers spilletid på en opladning, hvilket også virker rimeligt for en transportabel højttaler af denne størrelse – den er ikke helt lille og kræver derfor også lidt power af holde kørende.

Lydmæssigt klarer Logitech X300 sig faktisk overraskende godt, der er ret meget lyd i den kompakte indpakning! Den har evnen til at spille rimelig højt, men ikke så højt at man går på kompromis med lydkvaliteten. Lyden er kontrolleret uanset lydniveauet og det er efter min mening den rigtige løsning, for hvem gider lytte til enormt høj musik der ikke lyder særlig godt? De små dimensioner sætter en begrænsning i forhold til hvor meget bass den kan levere, men igen, set ift. størrelsen, synes jeg faktisk den gør det ret godt, man fornemmer bunden og musikken er rimelig detaljeret.

 

Konklusion

Logitech X300 er en rigtig fornuftig mobil højttaler – med en rimelig pris. For 599,- får man en trådløs bluetooth højttaler der kan bruges sammen med både smartphones, tablets, mp3-afspillere og lign. Det genopladelige batteri giver op til 5 timers spilletid og det robuste design gør at den er velegnet til brug på farten.

Samlet set virker Logitech X300 som et rigtig “fornuftigt” valg, det er måske ikke det mest ophidsende eller nyskabende produkt – men den giver god værdi for pengene og leverer en rigtig fornuftig lyd.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 599,-
Find forhandler og den bedste pris på Logitech X300

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Lydkvalitet
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Logitech har kun 2 trådløse højttalere i sortimentet pt. med "eget navn" på, mens vi fra datterselskabet Ultimate Ears tidligere har anmeldt en række forskellige trådløse højttalere. X300 er topmodellen i Logitech brandet og der er tale om en klassisk trådløs bluetooth højttaler med indbygget genopladelig batteri. Forbindelse sker som...Anmeldelse: Logitech X300 Mobile Wireless Stereo Speaker