lørdag, maj 4, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Plantronics Voyager Legend UC

Anmeldelse: Plantronics Voyager Legend UC

Voyager_Legend_UC_System_iPhone_print_cmyk_081512

Plantronics Voyager Legend UC ligner sin forgænger, Voyager Legend, til forveksling på det ydre og opgraderingen består i det medfølgende tilbehør, som giver nogle fordele, vi nu skal se nærmere på for at se om produktet kan leve op til sit navn.

Hvad er der i kassen?

  • Plantronics Voyager Legend UC headset
  • 220 volts oplader med adapter til EU og UK
  • USB-kabel med clip-on
  • Ekstra øre-puder
  • Smart case til opladning og opbevaring
  • USB bordoplader
  • USB-adapter til PC/Mac
  • Vejledning

Se vores unboxing af Plantronics Voyager Legend UC nedenfor.

[youtube id=”nbI77zMoUw8″ width=”600″ height=”350″]

Design

Den ellers intetsigende hvide æske gemmer på en lille lækker detalje i form af billede af Golde Gate Bridge i Californien, hvor Plantronics også har hovedsæde og broen må derfor være symbol på at man bygger broer (kommunikationsveje). Samtidigt er det hele udført på en sådan måde at det på afstand ligner en waveform (lydbølgeform).

På selve Plantronics Voyager Legend UC headsettets ydre er der ikke noget nyt at berette om. Man har valgt at bibeholde den slanke profil med den elegante kombination af sort og metalgrå-farve og samtidigt er formen, som går bag om øret og er specifik for denne serie, ligeledes uændret. Man har med stor sandsynlighed tænkt ”don’t fix what ain’t broken” og det kan man i og for sig kun give dem ret i, for designet er lækkert og de knapper man skal bruge er nemt tilgængelige med tilpas stort mellemrum så man ikke er i tvivl om, hvad man foretager sig i blinde mens headsettet hænger om øret. Den del af Plantronics Voyager Legend UC, der går bag om øret ser umiddelbart relativt stor ud, men den er heldigvis hverken tung eller klodset. Denne del indeholder også det genopladelige batteri.

Den lange, stive arm på Plantronics Voyager Legend UC er tilpas i længden og den kan vippes op og ned efter behov. Derudover er det muligt at dreje denne således at man kan skifte øre hurtigt, nemt og uden at skulle tage nogen dele af før det er muligt. Selv øre-puderne er ligeså nemme at skifte da disse skal drejes af og sættes på plads så ingen fnidder med fingrene er nødvendig.

Den medfølgende case til Plantronics Voyager Legend UC har plads til selve headsettet og USB-adapteren så man kan anvende den sammen med sin PC, men den er ligeledes udstyret med et ekstra genopladeligt batteri. Ydresiden er svagt gennemsigtig mens undersiden er mat sort. Indeni finder man LED-lys der fortæller batteristatus og blinker når man sætter headset til for at fortælle det er i gang med at lade det op. Casen agerer altså som oplader, men er også genial til at transportere headsettet i når dette ikke benyttes.

Bordopladeren er en smart ekstra ting som gør at man nemt og hurtigt kan sætte sin Plantronics Voyager Legend UC til opladning, men den måde dette fungerer på gør ligeledes at headsettet ikke kan oplade uden den medfølgende clip-on.

Plantronics har lært af kritiken og nu er USB-kablet udstyret med et clip-on så man kan bruge et hvilket som helst micro-USB kabel til at lade sit Plantronics Voyager Legend UC, og det er dejligt at se. Til gengæld savner vi billaderen, som man fik med Voyager Legend.

voyager_legend_uc_man_cafe_computer_cmyk_print_081512

Funktionalitet

Ikke overraskende er Plantronics Voyager Legend UC nem at sætte op og bruge. Man skal blot parre den med op til to mobiltelefoner (audio-enheder om man vil) og så er man kørende.

Du kan til enhver tid bede headsettet om at fortælle dig, hvilke stemmekommandoer, der er tilgængelige, hvis du skulle gå hen og glemme det ved at klikke på kommandoknappen på selve hedsettet og sige “What can I say”. Stemmekomandoerne gør det bl.a. muligt at foretage opkald. Nævneværdigt er det dog at man skal tale højt og tydeligt for at headsettet opfanger det man siger og ikke mindst udfører det man forventer, her vil bruger og headset ikke nødvendigvis altid være enige.

Plantronics Voyager Legend UC headsettet er udstyret med Smart Sensors, som reagerer på, hvad du foretager dig med headsettet. Hvis headsettet fx.

er i opladeren på bordet og du får et opkald på din telefon vil lyden komme ud af din telefon, med mindre du tager headsettet på øret, hvorefter den automatisk sørger for at lyden går over til headsettet og samtidigt besvarer opkaldet. Du skal dermed foretage dig mindst muligt, men få mest mulig brugervenlighed ud af det. Hvis man derimod har headsettet på øret ved et indgående opkald fortæller den kvindelige stemme navnet på den der kalder, forudsat denne er i telefonbogen, og siger samtidigt at man kan ”answer” eller ”ignore” blot ved at sige en af disse kommandoer højt. Det gør det altså nemmere at fortsætte med at arbejde med ens hænder, hvis disse skulle være optaget.

Der er forskellige apps du kan hente til din smartphone, som du kan bruge i forbindelse med din Plantronics Voyager Legend UC. Nogle af dem er faktisk ret så smarte. Eksempelvis kan du bruge Find My Headset til at holde styr på, hvor du sidst har benyttet dit headset så du nemmere kan lokalisere det og når telefonen får forbindelse til headsettet kan du også få den til at afspille en tone, som du kan navigere efter. Til Android enheder kan du hente en widget der fortæller dig batteristatus, selvom dette nærmest er overflødigt, idet headsettet fortæller dig denne information stort set hver gang du tager det på hovedet eller tænder for det, forudsat du ikke er i gang med at besvare et opkald. En anden applikation overlader arbejdet med at foretage opkald til konferencemedlemmer, hvis du har konferenceaftaler i din kalender. Det gælder ikke ved almindelige møder man har oprettet.

Lydkvaliteten i Plantronics Voyager Legend UC lever bestemt op til vores forventninger. Man kan endda benytte det til at høre musik fra sin telefon og denne går automatisk på pause når man tager headsettet af hovedet. Det burde dog kun være en nødløsning til musik da dette ikke er hvad Plantronics Voyager Legend UC er optimeret til. Til gengæld går tale klart og tydeligt igennem uden at vi har oplevet nogle udfordringer. Dette er yderligere forstærket af at Plantronics Voyager Legend UC er udstyret med tre mikrofoner, som dermed giver tredobbelt beskyttelse mod støj, vind og andre faktorer. Modtagere af vores opkald havde i hvert fald ingen indvendinger under samtalerne.

Sammen med formen, den relativt lette vægt og ekstra ørepuder er Plantronics Voyager Legend UC et utroligt ergonomisk headset at have på hovedet. Når man har arbejdet et stykke tid uden nogen telefonopkald fanger man til tider sig selv i at lede efter headsettet for hurtigt at konstatere det faktisk hænger om øret, hvilket i virkeligheden er overraskende, da man ikke ligefrem kan påstå at Plantronics Voyager Legend UC er kompakt.

Konklusion

Plantronics Voyager Legend UC er en komplet pakkeløsning med alt det man skal bruge i sin hverdag som travl telefonbruger. Batteritiden holder de flestes arbejdsdag og ellers er bordladeren lige ved hånden. Det er med Plantronics Voyager Legend UC sjældent nødvendigt at samle telefonen op for telefonopkald klares nærmest fuldstændig håndfrit takket være smarte stemmekommandoer og Smart Sensors.

Plantronics Voyager Legend UC er for dem der bruger deres telefon meget i hverdagen og samtidigt ønsker at være så håndfri som muligt. Prisen er naturligvis i den høje ende, men for denne pris er det kun billaderen vi savner for at den er helt rimelig.

Eftersom det tekniske i dette headset er meget lig Plantronics Voyager Legend anbefaler vi også et kig på denne anmeldelse.

[checklist]

  • Smart stemmestyring
  • Ergonomi og pasform
  • Batteritiden
  • Case med genopladeligt batteri
  • Smart Sensor
  • Clip-on til USB kablet

[/checklist]
[badlist]

  • Ingen billader
  • Kun få stemmekommandoer

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1623,75 DKK
Find forhandler og den bedste pris på Plantronics Voyager Legend UC

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

  1. Der er ikke en direkte lade til 12 volt med, men der er så til gengeld usb kabler så man kan anvende de ladere man ellers har liggende og rode i bilen. Normalt ville jeg så sige at man i kassen får den bordlader der kan anvendes i bilens forrude som ladestation, fordi den er tung og koster 300,- + normalt. Derudover er der jo også ladekassen som giver ekstra batteritid. Afløseren er lige kommet og hedder voyager 5200 UC: [Vi tillader ikke forhandlere at linke til egen webshop, derfor slettet /admin]

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Plantronics Voyager Legend UC ligner sin forgænger, Voyager Legend, til forveksling på det ydre og opgraderingen består i det medfølgende tilbehør, som giver nogle fordele, vi nu skal se nærmere på for at se om produktet kan leve op til sit navn. Hvad er der...Anmeldelse: Plantronics Voyager Legend UC