torsdag, maj 2, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Xqisit Bluetooth Stereo Headset LZ380

Anmeldelse: Xqisit Bluetooth Stereo Headset LZ380

13617

Med dette xqisit LZ380 headset har producenten valgt at blande en masse verdener og give et headset, der, på papiret, har det hele: bluetooth headset, kablet headset, design og touch. Vi vil gå i detaljer med hver del og naturligvis også kigge på, hvordan det hele spiller sammen med resten.

Hvad er der i kassen?

Når den hvide æske til xqisit LZ380 skilles ad bliver man mødt med et hard-case etui, hvori man finder selve headsettet, USB-opladekabel, 3.5mm jackstik kabel og en pudseklud. Derudover har man også en manual, så man ved hvordan man skal sætte headsettet op og anvende dets funktioner.

Se vores unboxing og hands-on video med Xqisit Bluetooth Stereo Headset LZ380 nedenfor.

[youtube id=”J030R0iTUB0″ width=”600″ height=”350″]

Design

Ydresiden af xqisit LZ380 er en pæn, blank mælkehvid mens indersiden er en kombination af grå og sort polstring på toppen. Det viser sig at være en elegant kombination af farver uden at være for meget eller mere iøjefaldende end nødvendigt. Formen gør dog at de nok skal blive lagt mærke til i bybilledet når man går ude eller tager den offentlige transport.

Kvalitetsmæssigt er xqisit LZ380 ikke med til at sætte nye grænser desværre for i hænderne føles de lette og skrøbelige og vi holdte os fra at twiste og vride dem som vi ellers normalt gør med headsets, men den blide omgang de nu engang fik overlevede de dog. Selvom xqisit LZ380 er flot udført er materialerne ikke af højeste kvalitet og ved sammensmeltningerne mellem de forskellige dele ser man nogle små mikroskopiske afvigelser i de rene linjer, hvilket underbygger vores udsagn og bedømmelse.

Knappen til at tænde/slukke og parre xqisit LZ380 er diskret placeret over den højre hovedtelefon, som på ydresiden i øvrigt er berøringsfølsom, således at man kan styre enkelte funktioner med sine fingre. I bunden af hver ørebøf er der hhv. hul til jack-stick og USB-opladekabel. Det hele er gemt væk således at det ikke forstyrrer det cleane look og design, som producenten tydeligvis har tænkt sig skal præge xqisit LZ380.

13617_2

Funktionalitet

Når det kommer til funktionaliteten af xqisit LZ380 er det nærmest et fuldendt produkt for den byder både på headset og hovedtelefon-funktionerne og tilmed både trådløst og kablet. Lad os kigge disse ting lidt mere i detaljer.

Den måde som xqisit LZ380 er bygget op og med sit smukke design vil den naturligvis med stor sandsynlighed hovedsageligt blive benyttet til at høre musik på og dette kan man gøre med det medfølgende kabel eller trådløst via bluetooth. Begge anvendelsesmuligheder virker ganske glimrende. Lydniveauet kan af en eller anden årsag skrues en anelse mere op når man stikker et kabel i xqisit LZ380 end når man benytter det trådløst, men takket være de store højttalere og den polstrede isolation er der i begge tilfælde mere end tilstrækkeligt volumen. Der er ikke meget at fortælle om den kablede version, idet den naturligvis minder om ethvert andet headset, men i denne modus sparer man på strømmen i de indbyggede batterier, som i øvrigt overraskede os positivt og spillede i en hel uge på vores bustur til og fra arbejde på en enkelt opladning. Det var mere end vi forventede og må siges at være tilfredsstillende. Det giver altså cirka 4 timers musik og en del længere tid, hvis man altså kun anvender det til chat. Xqisit LZ380 skifter selv mellem Bluetooth-chat og bluetooth-stereo på telefonen, hvor chat bliver en smule lavere og anderledes for at sikre at stemmer går tydeligt igennem. Vi oplevede kun i få tilfælde at vi ikke kunne høre den vi snakkede med, men det var ikke muligt at konstatere, hvorvidt dette skyldtes en dårlig netværksforbindelse eller xqisit LZ380 da en lignende fejl opstod på et andet tidspunkt uden brug af xqisit LZ380.

Lydoplevelsen med xqisit LZ380 er ganske fornuftig, men man får ikke samme bang-for-the-buck som med eksempelvis et Sennheiser, Monster eller lignende, hvortil det dog er vigtigt at pointere at xqisit LZ380 bestemt spiller godt, men blandingen af tonerne kan godt oppes en smule. Vi lyttede til nogle lydspor, der har til hensigt at identificere deciderede fejl eller mangler ved hovedtelefoner og xqisit LZ380 bestod i alle tests, men kunne ikke ramme de helt samme yderpunkter af lydspektrumet som eksempelvis det tidligere anmeldte Turtle Beach M SEVEN. I vores test med forskellig typer musik var der ikke en genre at sætte finger på, som xqisit LZ380 ikke kunne performe til.

Når man tænder for xqisit LZ380 får man adgang til touch-funktionerne, som gør dig i stand til at styre enkelte handlinger blot ved at glide fingrene over ydersiden af hovedtelefonerne uden at der er nogle mærkbare eller synlige knapper tilgængelige. Man føler sig en smule utryg ved at anvende denne funktion offentligt første gang, men sidenhen begynder man at syntes det er en ret fed feature at man ikke skal have telefonen op ad lommen for at skifte sang eller skrue op. Funktionen virker også for det meste fint, men nogle apps driller til tider og pauser blot en sang i et par sekunder i stedet for at skifte til næste. Ved at resette appen på vores Android enhed kom vi over dette problem, som heldigvis kun forekom meget sjældent. Man kan vel egentlig også kun sætte pris på at det flotte design ikke er blevet ødelagt af en masse knapper hist og her.

13617_1

Konklusion

Xqisit LZ380 er et dejligt produkt, der overrasker positivt på de mange funktioner og et rent design. Det kan anvendes trådløst og samtidigt give en god lyd både i musik og tale, men skulle man komme ud for at batteriet er tomt er man stadig i godt kørende med det medfølgende kabel. Det genopladelige batteri, Bluetooth funktionen til både tale og musik sammen med det flotte design er med til at trænge prisen en smule op, men set i lyset af funktionaliteten og kvaliteten er xqisit LZ380 ikke decideret dyrt.

[checklist]

  • Bluetooth
  • Batteritid
  • Touch
  • Design

[/checklist]
[badlist]

  • Materialerne
  • Kvalitetsfornemmelsen
  • Touch kan drille

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Fås i 3 farver, sort, hvid og rød. Vejledende pris 799,-

Find forhandler og den bedste pris på Xqisit LZ380

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Med dette xqisit LZ380 headset har producenten valgt at blande en masse verdener og give et headset, der, på papiret, har det hele: bluetooth headset, kablet headset, design og touch. Vi vil gå i detaljer med hver del og naturligvis også kigge på, hvordan...Anmeldelse: Xqisit Bluetooth Stereo Headset LZ380