lørdag, september 21, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Smashed (DVD)

Anmeldelse: Smashed (DVD)

Smashed-Paul-Winstead-kitchen

Oftest er det filmene med de små, korte handlinger, hvor der egentlig ikke rigtig sker noget hvis man tænker over det, som virker bedst på os. Et stykke slice-of-life, hvor intensiteten i det lille vindue der åbnes til hovedpersonernes liv er høj, og dramaet udspiller sig i et nærmest hverdagsagtigt tempo. Lige netop sådan en type film er Smashed. Vi følger Kate, en alkoholiseret skolelærer, som forsøger at skjule sit massive alkoholmisbrug, som hun i øvrigt deler med sin mand Charlie. Filmen indledes med, at hun kaster op foran sin klasse og derfor ser sig nødsaget til at fingere en graviditet overfor sin chef, for at kunne beholde sit job. Festerne og drikkeriet fortsætter stadig, tiltager og om aftenen under en fest møder Kate en kvinde, der beder om et lift, som hun ender med at ryge crack sammen med. Dette får Charlie til indledningsvist at anerkende, at de er alkoholikere, men samme aften bliver de igen fulde og Charlie falder i søvn igen. Kate kører ud for at købe mere vin, men ender med at tisse på gulvet i en kiosk og stjæle en flaske inden hun også dejser omkuld. Dette får hende til at indse hun har brug for hjælp og nu starter kampen så imod alkoholen.

Smashed har egentlig en historie der er set før, men den er fremragende fortalt og den afdæmpede stil gør underværker for fortællingen. Samtidig er kameraføringen håndholdt og rystende, hvilket reflekterer Kates sindstilstand og abstinenser i høj grad. Hun må kæmpe, ikke bare mod sine egne dæmoner men også manden Charlies pres og stædighed overfor at ændre sig. Han kan godt se problemet men vil ændre det for ham selv. Det er også her kernen i Smashed og den lille fortælling kommer op til overfladen: Kate og Charlies kærlighed til hinanden er ægte, men deres fremtid er usikker og det er den store tragedie, der langsomt går op for Kate i løbet af filmen. Samtidig leverer Mary Elizabeth Winstead og Aaron Paul helt igennem fremragende og hjertevarme præstationer, der netop løfter filmen op fra det trivielle og overfladiske.

Ekstramateriale

Udgivelsen indeholder kommentarspor fra instruktør James Ponsoldt samt Mary E Winstead, noget Bag om Filmen og en ret så ligegyldig feature fra Toronto Film Festival. Der er ikke det store guf at hente her.

Konklusion

Nøgternt og isoleret sker der måske ikke så vanvittigt meget i fortællingen forstået at man ikke flytter sig i løbet af de 81 minutter filmen varer. Men de to skuespillers præstationer samt den intense tragedie der udspilles er med til at løfte Smashed fra middelmådig til betagende.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 199,-

Find forhandler og den bedste pris på Smashed

Trailer

[youtube id=”6dNz-ld7nus” width=”600″ height=”350″]

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer