søndag, maj 19, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Snitch (Blu-ray)

Anmeldelse: Snitch (Blu-ray)

movie_files_2279

Arnold Schwarzenegger har tidligere udtalt at Dwayne ”The Rock” Johnson var hans naturlige arving til at overtage tronen som action-helt no.1. I en tid hvor The Expendables har gjort muskuløse bulderbasser moderne igen har Johnson da også stortrives og samtidig også gjort det ganske hæderligt i f.eks. Fast & Furious-filmene han har medvirket i. I denne omgang spilder han John Matthews, ejeren af et byggefirma, hvis søn er på anklagebænken for at sælge narko. Imidlertid er det ikke sønnen selv, der er eneansvarlig, da han er blevet narret og da John samtidig finder ud af, at sønnen muligvis kan bliver slået ihjel før hans 10 år lange dom er overstået, sætter han himmel og jord i bevægelse for at redde sønnemand inden det er for sent. Dette gøres igennem kontakter, bestikkelse, afpresning med mere og John formår i løbet af filmen at optrevle en hel narkoring, bl.a ved selv at udgive sig for at være kriminel. The Rock er ganske fin i denne film, netop fordi det er en af den type film, hvor action, hurtig klipning og store muskler er vigtigere end alt andet. Han bliver aldrig det største dramatiske talent, men han formår at finde film, hvor han passer ind i og dette ophøjer hans rollers troværdighed betragteligt og man nærer måske håb for, at han på et tidspunkt kan håndtere endnu mere krævende materiale. Dog er han måske lige en anelse for pumpet i Snitch, til at blive taget seriøs som en almindelig borger i klemme. Han minder jo næsten om The Juggernaut fra X-Men.

Historien virker dog for usammenhængende og nogle af hændelserne for utroværdige til, at Snitch kan blive til andet end en middelgod actionfilm. Det virker ganske enkelt til at historien ikke kan beslutte sig for at være et emotionelt drama eller en fuldblods actionfilm i klassisk forstand og derfor ender man i et limbo nogenlunde midt imellem.

Ekstramateriale

Der er ingen ekstramateriale på denne blu-ray-udgivelse.

Konklusion

Isoleret set er Snitch en fin acitonthriller og the Rock gør det aldeles tåleligt også i de mere seriøse og nedtonede passager. Men et utroværdigt og ubeslutsomt manuskript og et ret gennemtærsket plot trækker ned.

Pris og tilgængelighed

Udkom på DVD og Blu-ray d. 20 Juni 2013.

Find forhandler og den bedste pris på Snitch

Snitch trailer

[youtube id=”rieI5g9fgRc” width=”600″ height=”350″]

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer