tirsdag, maj 7, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Targus Lomax Ultrabook Topload Case

Anmeldelse: Targus Lomax Ultrabook Topload Case

TBT236EU-50_cases_open-2053913409

Der har været skrevet og snakket om Ultrabooks i en rum tid efterhånden og 2012 skulle have været året hvor de udgjorde en stor del af det samlede PC salg. Det gik ikke helt som planlagt, men de udgør dog en betragtelig del af det samlede salg og der kommer hele tiden nye og spændende modeller til.

Den gængse Ultrabook er udstyret med en 13,3″ skærm og dette betyder et nyt marked for tasker, for selvom der findes tasker til 13-14″ bærbare pc’er, så er de nye Ultrabooks mere slanke og kompakte, så der er behov for tasker der tager hensyn til de mere slanke dimensioner.

I øjeblikket findes der ikke specielt mange dedicerede Ultrabook tasker, men Targus har et par stykker i sortimentet som vi anmelder i løbet af den kommende tid.

Targus Lomax Ultrabook Topload Case er den første model på testbænken, en traditionel skuldertaske med plads til en 13,3″ ultrabook og tablet.

Design og funktionalitet

Targus Lomax Ultrabook Topload Case er udført i sort nylon, i et rimelig kraftigt materiale, med lidt lædereffekter rundt omkring på tasken. Indvendigt er tasken beklædt med et stribet for, det står godt til den konservative sorte farve som selve tasken er udført i.

Foran er der 2 mindre lommer og én stor, i sidstnævnte er der plads til kuglepenne, mobiltelefon og andre småting. Øverst ved hanken er endnu et mindre rum, her kunne man passende opbevare visitkort og andet der skal være nemt at komme til. Bagpå er endnu et større rum, som passende kan bruges til papirer, ligesom der er rem hvis Targus Lomax Ultrabook Topload Case kan bruges sammen med en trolley.

Øverst er adgang til hovedrummet, der er delt op i 3 sektioner. Der er 2 neoprenlommer, én til en 13.3″ ultrabook og en til en tablet op til 10″, jeg har testet med både Samsung og Apple – de passer fint deri. I midten et åbent rum til eksempelvis strømforsyning eller andre løse ting man har brug for at have med. Neopren-lommen til PC’en er “skræddersyet” til 13,3″, i praksis betyder det at jeg fik problemer allerede da jeg ville smide en Lenovo U310 med en Logitech Nano USB modtager siddende i, den kom faktisk i vejen, til trods for at den næsten intet fylder. Det er et eller andet sted både godt og skidt, for det er naturligvis en fordel at tasken passeer så præcist som muligt – omvendt kan det også være træls hvis man skal lirke ens Ultrabook ned i tasken fordi der sidder en USB modtager til en mus i den, eksempelvis.

Tasken har en kraftig skulderrem og polstret håndtag, så den kan bæres over skulderen eller i hånden på behagelig vis.

TBT236EU-50_cases_back_1-643364033

Konklusion

Targus Lomax Ultrabook Topload Case er en forholdvis anonym taske der dog er udført i en høj materiale-kvalitet og i et pænt design. Det små-konvervative design gør så til gengæld også at Targus Lomax Ultrabook Topload Case kan bruges til både arbejde, fritid og skole eksempelvis. Dn er ikke for spraglet for sælgeren at have med til kundemøde, men heller ikke så “business-agtigt” at man ikke vil tage den med i skole.

Tasken er udstyret med en masse gode rum og særligt det separate rum til en tablet giver rigtig god mening i dag, hvor de fleste har både bærbar PC og tablet. Derudover er tasken lavet specifikt til de nye slanke Ultrabooks med 13,3″ skærm, så tasken er også ganske slank – hvilket så også betyder at der ikke er efterladt masser af plads til skolebøger, store mapper og lignende.

Targus Lomax Ultrabook Topload Case er en rigtig fed taske til dem der har brug for sikker transport af en 13,3″ ultrabook samt en tablet og lidt småting, men ikke har behov for en taske fyldt med alverdens tilbehør, for det er der ganske enkelt ikke plads til.

Designet er klassisk, men efter min mening ganske nydeligt og kan som tidligere nævnt bruges i alle situationer – uanset om det er skole-eleven, sælgeren eller bare familiefaderen der skal bruge den.

[checklist]

  • Lækker kvalitet
  • Kraftige lynlåse og materiale generelt
  • Separate neopren-rum til ultrabook og tablet

[/checklist]
[badlist]

  • De små dimensioner gør pladsen begrænset
  • Forholdsvis høj vejl. pris

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 549,- er dog set til under 300,-
Find den bedste pris på Targus Lomax Ultrabook Topload Case

Udlånt af

Targus

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Der har været skrevet og snakket om Ultrabooks i en rum tid efterhånden og 2012 skulle have været året hvor de udgjorde en stor del af det samlede PC salg. Det gik ikke helt som planlagt, men de udgør dog en betragtelig del af...Anmeldelse: Targus Lomax Ultrabook Topload Case