onsdag, maj 15, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone

Anmeldelse: Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone

00131876abb2

Thomson er en producent vi for første gang skal stifte bekendtskab med her på eReviews.dk, og de er nok bedst kendt for Deres tidligere Radio/TV produkter.

Thomson er i dag ikke et navn man støder på ret ofte, men de laver stadig en del forskellige hovedtelefoner, og Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone er et af dem, og med en vejledende pris på 99,- er det placeret i den prisbillige ende. Der er tale om et sæt regulære ”In Ear” øretelefoner, med udskiftelige ørepropper og 3,5” minijackstik, der passer til alle gængse MP3-afspillere, PC’er og andre enheder.

Lad os se om Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone er bedre end de øretelefoner man får smidt i nakken sammen med MP3-afspillere, eller om de 99,- er spildt…

Hvad er der i kassen?
Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone leveres i et lille plastrør, der udover Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone indeholder to ekstra sæt silikone ørepropper, så man kan skifte mellem 3 forskellige størrelser, for at kunne finde den der passer til ens øre, da det er vigtigt de slutter sæt i selve øret.

00131876ver

Funktionalitet og lyd
Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone er, som tidligere nævnt, rimelig prisbillige med en vejledende pris på 99,-. De rammer derfor 2 målgrupper, dem der ønsker et alternativ til de øretelefoner man får med til mp3-afspillere, mobiltelefoner og lignende, samt dem der skal ud og have et sæt øretelefoner, men ikke ønsker at bruge specielt mange penge på dem.

Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone er af den type der går helt ind i øret, og ikke bare sidder i den yderste del af øret. Silikonepropperne i 3 forskellige størrelser bruges dermed til at lukke af mellem ”verdenen udenfor”, øretelefonen og din øregang. Det er derfor vigtigt man finder den rigtige størrelse, så de sidder behageligt og samtidigt lukker godt til. Om man er til denne type af øretelefoner svinger meget fra person til person, jeg er personlig ikke ret vild med dem, og foretrækker den type der sidder fast i den yderste del af øret i stedet, da jeg ikke føler denne type sidder særlig godt fast i mine ører.

Når man har fundet den korrekte silikone ear pad,og fået Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone stukket i ørerne, så mærker man at de lukker ret godt til, således at øret egentlig på en eller anden måde forstærker lyden, dette har flere fordele – bl.a. behøver man ikke skrue så højt op for lyden som man måske ellers ville have gjort. Ydermere sidder de, selvom jeg normalt ikke foretrækker denne type, ret godt i øret og man har ikke på fornemmelsen de er på vej ud hele tiden, som man ellers kan have på fornemmelsen med andre lignende øretelefoner.

Lydmæssigt er Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone rimelig standard, og skiller sig ikke væsentligt ud fra mængden. Der er en fornuftig bas, nok især takket være den lille ”akustiske bass kanal” som Thomson kalder den, der reflektere bassen i den ydre del af øret. Mellemtone og diskant er også okay repræsenteret, uden at man dog overvældes af en imponerende detaljerigdom.

Det er dog vigtigt at prioritere at der er tale om et sæt øretelefoner til under 100,- og sammenligner man med de øretelefoner der medfølger til de fleste mp3-afspillere, mobiltelefoner og lignede i dag, så får man med Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone både bedre komfort, en øretelefoner der spiller højere og mere detaljeret.

Ledningen på Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone er kun 1,2 meter lang, og det er faktisk lige i underkanten synes jeg, en længde på 1,5 eller 1,8 m. havde været mere passende.

00131876abb

Specifikationer
– Intense listening experience (no disturbing exterior noise) as the sound is directly directed into the auditory canal
– Powerful bass response thanks to acoustic bass channel
– High-performance 9 mm membrane
– Special, ergonomic shape incl. silicone housing
– 3 interchangeable, elastic silicone earpads for optimum, comfortable fit
– Loudspeaker Diameter: 9 mm
– Connection: 3.5 mm Handle Plug
– Frequency Range: 20 Hz – 20 kHz
– Impedance: 16 Ohm
– Cable Length: 1,2 m
– Connection: Cable

Konklusion
Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone er er et fint alternativ til de øretelefoner der medfølger til mp3-afspillere, mobiltelefoner og lignende, eller som et sæt forholdsvis billige øretelefoner til hjemmet, bilen eller andet.

Lydmæssigt bliver man hverken overvældet eller skuffet, Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone er spiller som man forventer i forhold til prisen.

Så vil man gerne tage skridtet op i forhold til ”standard” øretelefoner, uden at bruge en formue, så kunne Thomson HED142wh Micro-/MP3-Earphone er sagtens være det rigtige valg.

+
Pris!
Farven, Apple hvid…


Lidt kort ledning

Karakter
75 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 99,-
Nærmeste forhandler oplyses af Hama Danmark på tlf. 4717 3666.

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Hama Danmark

Tidligere artikel
Næste artikel
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer