lørdag, maj 11, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Time of The Gypsies (DVD)

Anmeldelse: Time of The Gypsies (DVD)

time-of-the-gypsies

Time of the Gypsies er på mange måder ikke en film man helt kan forudse eller afstemme forventningerne til. Den omhandler sigøjnerteenageren Perhan, der har telekinetiske kræfter, hvor man følger ham i den dannelsesrejse og overgangsrite alle drenge i en eller anden form skal igennem før de kan kalde sig mænd. Så er det magisk-realistiske tema ligesom lagt. Man kunne måske frygte, at dette ville ødelægge filmens mere seriøse, dramatiske sekvenser men det fungerer på en eller anden underlig vis ganske glimrende det meste af tiden. Perhan bliver selv i løbet af filmen narret til at udføre småkriminelle handlinger og kommer derigennem mere og mere ind i sigøjnernes verdens, hvilket fører både vindinger men også tab og død med sig og det er her igennem smerten og udholdeligheden at Time of the Gypsies står stærkest.

Filmen er ikke bange for at udfordre og tage nogle visuelle chancer og det klæder den. Man sidder som beskuer flere gange i situationer, hvor man ikke helt ved hvad man skal synes om visse scener, netop fordi det magiske ofte spiller ind i scener, der i andre film altid klares på mere traditionelle måder. Det fører en ud af en komfortzone og væk fra det kendte – ligesom Perhan selv må flytte sig for at udvikle sig. Time of the Gypsies anses for en af instruktøren Emir Kusturicas bedste film og han vandt da også ”Bedste instruktør” i Cannes i ’89, da filmen udkom.

Selvom den er næsten 25 år gammel virker historien stadig frisk og medrivende og skuespillet er også ganske glimrende. Det er en betagende fortælling og en af de bedre ”coming of ages” –fortællinger, selvom den til trods for sine magiske finurligheder ikke bærer præg af at ville anlægge til noget pompøst. Dog skal det siges at magien i scenerne nogen gange bliver en smule for meget og ikke altid passer ind og undervejs i de 2 timer og 16 minutters spilletid kan man godt tage sig selv i at føle handlingen bliver en smule langtrukkent.

Ekstramateriale

Der er ingen ekstramateriale på denne DVD-udgivelse.

Konklusion

Time of The Gypsies turde tage nogle chancer og det betaler sig faktisk. Filmen fungerer langt hen ad vejen og er ganske medrivende og interessant at følge. Man får et indblik i sigøjnertilværelsen, der altid har været omgivet af en smule mystik for os vesterlændinge. Man kunne måske godt have gjort den lidt kortere samt skruet en lille smule ned for de magiske seancer.

Pris og tilgængelighed

Udkom på DVD d. 04-06-2013.

Vejledende pris: 149,-

Find forhandler og den bedste pris på Time of The Gypsies

Trailer

[youtube id=”1cyBXPMurJY” width=”600″ height=”350″]

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer