tirsdag, maj 7, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Trust Urban Revolt Zipper In-ear Headset

Anmeldelse: Trust Urban Revolt Zipper In-ear Headset

Producenten Trust har smidt et par in-ear headsets på markedet, med et markant design. I denne anmeldelse har jeg kigget nærmere på det der hedder Urban Revolt Zipper, der lover en smart løsning på de altid sammenviklede ledninger på headsets, når man tager dem op af lommen.

Hvad er der i kassen?

Udover Urban Revolt Zipper headsettet, er der tre sæt sorte ørepropper, i forskellige størrelser, og tre sæt hvide, ligeledes i forskellige størrelser.

Design og funktionalitet

Headsettet er holdt helt i hvide og sorte kontrastfarver, hvor den mest markante design feature er at kablerne til hvert øre, er lagt ind i en lynlås der holder kablerne samlet når den er lynet op, og dermed forhindrer at de vikler sig sammen i lommen.

19282-visual-2

Og det virker helt fint, de to kabler til ørepropperne er aldrig viklet sammen, dog kører lynlåsen lidt ujævnt, så man skal lige passe lidt på når man lyner dem ned eller op. Men smart tænkt, og veludført idé. Længere nede af kablet støder vi på en mikrofon, med knap til at tage telefonen, og en volumenkontrol, der dog kun kan skrue ned for  lyden. Mikrofonen gør det fint under mine tests, modparten i telefonsamtalen havde ikke problemer med at høre mig, eller forstå hvad jeg sagde. Efter mikrofonen går kablet over og bliver noget tyndere, og her har det en tendens til at vikle sig lidt sammen i lommen, men ikke noget der ikke hurtigt kan vikles ud igen. Der sidder også en lille plastikklemme så man kan klemme headsettet fast på tøjet, så mikrofonen bliver i nærheden af munden, selv om man bevæger sig.

Bevæger vi os tilbage til ørepropperne, så er de lavet i metal, og er lidt tunge i det, men de ser godt ud med det matte metal i enderne. Ørepropperne slutter tæt til øret (når man har fundet den rigtige størrelse til sine egne øre) Det har sine fordele og sine ulemper. Fordi de slutter så tæt til øret, så kan de godt give fornemmelsen af at man har propper i ørene, der kan komme lidt overtryk i øret når man sætter dem i. Fordelen ved at de slutter tæt, er at de isolerer rimelig godt for omgivende støj (og for at omgivelserne kan høre din musik) og så giver det en bedre frekvensgang i musikken, specielt i de dybe bas-toner.

19282-visual-3

Lyden i Urban Revolt Zipper er faktisk udmærket, dog med en lidt for kraftig betoning i de lave frekvenser. De er klart bedst til pop og rockmusik, og ikke så meget til sart akustisk musik. Men designet taget i betragtning, så er målgruppen nok heller ikke super kritisk med troværdigheden af lyden. Alt i alt, så er spiller de godt, og er glimrende til musik på farten.

Konklusion

Idéen med at lyne de to kabler sammen er smart! Designet på dem skiller sig ud, og er et frisk pust i en lidt konservativ in-ear verden. Dog synes jeg at der er et problem med lynlås effekten, det er at der skal ikke meget berøring af kablet til, før det kan høres i ørerne, og det gør de små hakker på lynlåsen endnu værre, så hvis man går og kablet svinger mod tøjet, så støjer det i øret.

Lydkvaliteten er ret god, prisen taget i betragtning, så hvis man kan leve med lidt kabelstøj, og synes det er sjovt at skille sig lidt ud med sit headset, så er Urban Revolt Zipper et godt køb.

[checklist]

  • Prisen
  • Fin lydkvalitet

[/checklist]
[badlist]

  • Kabelstøj

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 160,-

Find forhandler og den bedste pris på Urban Revolt Zipper

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Producenten Trust har smidt et par in-ear headsets på markedet, med et markant design. I denne anmeldelse har jeg kigget nærmere på det der hedder Urban Revolt Zipper, der lover en smart løsning på de altid sammenviklede ledninger på headsets, når man tager dem...Anmeldelse: Trust Urban Revolt Zipper In-ear Headset