lørdag, maj 4, 2024
ForsideNyhederComputer tilbehørBenQ lancerer en ny serie af sine populære XL-skærme optimeret til esports-entusiaster

BenQ lancerer en ny serie af sine populære XL-skærme optimeret til esports-entusiaster

BenQ annoncerer i dag den seneste generation af sine populære ZOWIE XL-skærme – de nye XL2546K og XL2411K – begge optimeret til at skabe de bedste forudsætninger for professionelle esportsudøvere og gamere.

De to nye XL-K skærme er en videreudvikling af den allerede populære XL-serie og byder på FullHD-opløsning (1.920 x 1.080 pixels) – perfekt til esportsprofessionelle – en opdateret portefølje af porte såsom en HDMI 2,0-port, en DPI 2-port og to HDMI 1,4-porte. De to nye K-modeller er også udstyret med BenQ’s egen DyAc-teknologi, der drastisk mindsker motion blur sammen med en opdateringshastighed på 144Hz.

Basen af skærmene er også bygget så lille som muligt, så det giver plads til dit tastatur og mus – uanset hvordan du foretrækker at spille.

Den nye generation af ZOWIE XL-skærme bygger på over 10 års udvikling, siden den første XL-skærm blev lanceret tilbage i 2010. Dengang var 3D-teknologi det helt store samtaleemne, og næsten alle brands benyttede 120Hz-paneler til at vise 3D-applikationer. Dog var den første XL-skærm, XL2410T, den første skærm, der benyttede samme teknologi til et helt andet 2D-orienteret brug: esport. Det var resultatet af et samarbejde mellem BenQ’s ingeniører og det originale ZOWIE-team, en gruppe af erfarne Counter Strike-gamere og -entusiaster.

XL2410T fik hurtigt en fast plads blandt Counter-Strikegamere, ikke på grund af dens top-of-the-line specifikationer, men fordi det var den første skærm, som kunne understøtte højere opdateringshastigheder ved lavere opløsninger såsom 4:3, 640×480 pixels eller 800×600 pixels – en skærmopløsning som mange CS-gamere benyttede sig af i de første år. Den havde også indbyggede display-modes og smartscaling for at overbevise gamerne om, at TFT LCD-skærme sagtens kunne konkurrere med de ellers populære CRT-skærme, når det kom til gaming.

Udviklingen af XL-serien er sket specifikt med det formål at skabe de bedste rammer og forudsætninger for gamere, som skal yde deres bedste. I esportens verden kommer man længst, hvis man tager sporten seriøst. Nye teknologier introduceres kun, hvis det rent faktisk forbedrer forholdene in-game, og med tiden har vi lært, at hver enkelt gamer har sine egne præferencer både i forhold til indstillingerne af skærmbilledet og af selve skærmen. Derfor er det også muligt at tilpasse alle XL-skærme ned til mindste detalje, så du kan få skærmen på din måde. Tilbage i 2015 blev ZOWIE opkøbt af BenQ sammen med hele det originale ZOWIE-team for at skabe de absolut bedste esports-produkter på markedet.

Det viste sig at være den rigtige beslutning, for ZOWIE er i dag et af de absolut bedst kendte og benyttede esports-brands på markedet. Eksempelvis har ZOWIE-skærme været fast inventar hos næsten alle turneringer, og de nye XL-K-skærme vil unægtelig overtage den rolle i fremtiden.

BenQ har med ZOWIE været i branchen i de seneste 10 år og stræbet efter at skabe de bedste redskaber til esportsatleter og entusiaster, og vores jagt efter det perfekte produkt fortsætter.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer