fredag, maj 17, 2024
ForsideNyhederAppleBrug din smartphone til at kontrollere din PC

Brug din smartphone til at kontrollere din PC

ROCCAT har i dag lanceret en helt ny mobil applikation, der ser ud til at kunne revolutionere PC gaming markedet – det er i hvert fald ikke noget der er set før.

Navnet er ROCCAT Power-Grid og bag dette lidt kryptiske navn gemmer sig en app der er ret unik. Meningen er at du installere app’en på din smartphone, som du altid har ved din side når du gamer, og bruger denne til at “udvide” dit arsenal af gaming udstyr. For hvorfor skal din smartphone bare ligge og lave ingenting, når den kan bruges til at optimere din spille-oplevelse?

Power-Grid har 4 hovedfunktioner, nemlig følgende:

  • Incoming: En form for “beskedcenter” hvor du kan holde styr på opdateringer fra Skype, Facebook, Teamspeak ol.
  • System Stat: Giver dig overblik over CPU, RAM og HDD forbrug, temperatur ol., kan konfigureres som man ønsker det
  • Sound Control: Giver mulighed for at styre musik og lyd, både musik via Winamp, MediaPlayer ol., samt din in-game lyd.
  • Custon tab: Du kan lave din egen tab, eksempelvis kan du oprette knapper til udførsel af forskellige makroer, i forskellige spil – som du så eksekverer direkte fra din telefon!

Men hvordan snakker det så lige sammen med din lokale PC? Du skal såmen bare installere en simpel applikation der kører på den Windows baserede computer, og så er de 2 enheder klar til at snakke sammen dit dit Wi-Fi netværk.

Pris og tilgængelighed
Har du ikke allerede tabt underkæben, så gør du det når du ser prisen – for ROCCAT Power-Grid er gratis, både nu hvor det kan downloades som beta og når det kommer i den endelig udgave.

ROCCAT Power-Grid vil være tilgængelig til både iPhone, Windows Phone og Android og der vil senere komme et tastatur med “dock” til din SmartPhone samt en holder til din SmartPhone hvis du ikke ønsker at udskifte dit tastatur.

Læs mere omkring ROCCAT Power-Grid på ROCCAT.org

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer