torsdag, maj 2, 2024
ForsideNyhederComputerBullGuard lancerer sin Internet Security Suite 12

BullGuard lancerer sin Internet Security Suite 12

BullGuard, specialister i brugervenlige PC- og mobilsikkerhedsløsninger til forbrugere, lancerer i dag version 12 af sin prisvindende Internet Security suite. Den nye version bygger både på tidligere succesfulde udgaver af suiten og kommer med en række forbedringer og nye features, der giver strømlinet sikkerhed til den moderne bruger. De nye tiltag gør suiten til en af de mest omfattende på markedet.

Den tidligere version af softwaren blev tildelt fuld certificering af det uafhængige testlaboratorium AV-Test Labs, en Advanced+ rating fra AV-Comparatives og en samlet score på 9 ud af 10 fra Virus Bulletin, hvilket er bedre end mange af de førende konkurrenters suiter i en række kategorier.

”Vi bygger videre på vores succes med version12,” siger Claus Villumsen, CTO hos BullGuard. ”Uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores sikkerhed og beskyttelse, har vi tilføjet nye funktioner, så softwaren beholder sin position som en af de mest omfattende suiter på markedet. Ud over at forbedre eksisterende funktioner har vi gjort det lettere at bruge version 12 og gjort den mere effektiv til at bekæmpe nye trusler.”

En af årsagerne til BullGuards høje sikkerhedsniveau skyldes brugen af Behavioural Detection, som er meget forskellig fra traditionel virus detection. Behavioural detection bringer antivirus-maskinen frem i forreste række med de seneste teknologier, som sikrer fantastiske catch rates. Behavioural Detection identificerer trusler langt hurtigere end traditionelle metoder, da den er baseret på viras adfærd. I stedet for blot at fange vira, når de har været opført i virussignaturdatabaserne, identificerer Behavioural Detection virus, der opfører sig unormalt baseret på fil-, registreringsdatabase-, process- og netværks-begivenheder på computeren og lukker dem derefter ude.

Sammen med den nye Parental Control, PC Tune Up og et nyt frisk interface, der er udviklet så brugeren har suitens vigtigste værktøjer lige ved hånden, tilbyder BullGuard stadig sin sædvanlige lange liste af features. Version 12 inkluderer stadig 5GB gratis online lagerplads, hurtig kundesupport, en sårbarhedsscanner samt gratis opgraderinger til eksisterende brugere. BullGuard er den eneste leverandør, der tilbyder denne service.

”Vores fokus hos BullGuard har altid været at tilbyde den perfekte kombination af sikkerhed og brugervenlighed,” siger Claus Villumsen. ”Med den nye version har vi tilføjet Parental Control[KP1] , så forældre kan styre deres børns internetbrug. Tune Up er et oprydningsværktøj, som gør at PC’en arbejder hurtigere. En vigtigt del af vores strategi er at tilbyde features og løsninger, der er let tilgængelige og som giver brugeren maksimal beskyttelse med et minimum af vedligeholdelse og afbrydelser”

“Jeg er særlig stolt af vores indsats, når det kommer til brugeroplevelsen ved version12,” fortsætter Claus Vilumsen. “Vi er altid i dialog med testere og brugere, når vi udvikler og designer vores produkter. Vi tager feedbacken fra testerne og vores kunder seriøst. Sommetider tvinger det os til at revidere alt det, som vi troede vi vidste, og jeg tror, at det er en meget sund øvelse, når man udvikler software. “

Nye features

Parental Controls

  • Fuld kontrol over sites baseret på indhold samt brugerbestemte side-oversigter
  • Brugerdefinerede tids-indstillinger for internet-adgang
  • Overvågning af online-adfærd og beskyttelse af personlige oplysninger
  • Blokering af applikationer for at sikre fuld kontrol over lokal software

PC Tune Up

  • Gør PC’en hurtigere ved at fjerne uønskede filer og frigøre plads på harddisken
  • Regelmæssig Tune Up scanninger gør brugeren opmærksom på performanceforbedringer
  • Håndterer start-applikationer, som forbedrer opstart- og læsetider
  • Håndterer scanninger og automatiserer responser

FORBEDREDE features

Antivirus

  • Performance er forøget med op til 50 %
  • Bedre reparationer efter inficering af PC’en
  • Strømlinede scanningsresultater der kun viser, hvad du har behov for at vide

Safe Browsing

  • Ekstra URL-filter er blevet tilføjet til Link Scanner
  • Forbedret browser support til antiphishing. Omfatter nu alle moderne browsere
  • Social medier og optimeret søgemaskine

Spamfilter

  • Forbedret spamfilter database
  • Firewall
  • Reduceret falske-positive ved at indbygge mere software fra top-udviklere

Brugerinterface

  • Et komplet redesign af BullGuards brugerinterface der tilbyder skræddersyede anbefalinger og advarsler, samt sætter de mest nyttige værktøjer inden for rækkevidde

Fuld liste over features i BullGuard internet Security V12 inkluderer: Antivirus, Anti-spyware, Behavioural Detection, Firewall, Spamfilter, Game Mode, Safe Browsing (Antiphishing og Link Scanner), Vulnerability Scanner (Inspector som blev introduceret i version 10 er blevet omdøbt), Password Protection, Parental Control, PC Tune Up, 5 GB Back up og support

Pris og tilgængelighed
BullGuard Internet Security koster: 549,95 (1 år, 3 PC licenser)

Find den bedste pris på BullGuard Internet Security Suite 12

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer