torsdag, maj 2, 2024
ForsideNyhederComputerCisco lancerer Powerline-produkter til hjemmet

Cisco lancerer Powerline-produkter til hjemmet

Hjemmets stikkontakter giver adgang til nettet eller udvider det trådløse netværk.

Den moderne dansker bruger nettet på mange forskellige måder: Computere, smartphones, tablets, IP-telefoni, Smart TV, Blu-ray-afspillere, spillekonsoller mv. Meget af indholdet til enhederne streames fra nettet, og det kræver et solidt hjemmenetværk. For at imødegå den større og større belastning af netværket, deriblandt hakkende videoer, introducerer Cisco nu Linksys HomePlug AV Powerline-serien.

Med Linksys’ PowerLine AV 4-Port Network Adapter Kit kan man bruge stikkontakten til at udvide netværket for op til fire kablede enheder. Derudover bruger mange danskere computere, tablets og smartphones rundt omkring i hjemmet. Det kræver et solidt trådløst netværk med stor rækkevidde. Linksys Powerline AV Wireless Network Extender Kit udvider netværkets rækkevidde, så man har adgang til nettet i alle hjemmets afkroge.

“Så snart netværket ikke virker, mærker vi det. Med flere og flere produkter i hjemmet, der kræver netadgang, presser vi det eksisterende netværk. Hvorfor ikke bruge de ledninger, der allerede er gemt af vejen i hjemmet, til at optimere netværket, så videoen eller spillet ikke hakker, og så man kan gå på nettet i hele hjemmet uden irriterende forsinkelser?” spørger Jesper Dauw, Nordic Manager i Cisco.

Produkterne er HomePlug AV-certificeret og optimeret til musik-, spil- og video-streaming. Ofte er netværkets dækning i garagen, udehuset, kælderen eller loftet ikke så godt som stuen eller køkkenet. Den trådløse adapter udvider rækkevidden, mens netværksadapteren placeret i nærheden af TV’et sikrer bedre netadgang for TV, spillekonsol og Blu-ray-afspilleren, der ofte er placeret sammen.

For begge produkter gælder det, at installationen er plug-and-play med mulighed for avancerede sikkerhedsindstillinger, der sluttes til ved at trykke på HomePlug Simple Connect-knapperne samtidig.

Linksys Powerline AV 4-Port Network Adapter Kit (PLSK400)
Produktet er optimeret til SMART TV, Blu-ray-afspiller, mediestreamer eller spillekonsol i stuen eller soveværelset, der skal tilsluttes nettet. Det kan også bruges i hjemmekontoret, hvor computere, printere, scannere mv. skal tilsluttes nettet. Kittet består af en 1-port powerline-adapter, der placeres ved hjemmerouteren, og en 4-port powerline-adapter, der fx placeres i stuen, soveværelset eller hjemmekontoret.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 929,-
Forventes på markedet februar 2012

Find den bedste pris på Linksys Powerline AV 4-Port Network Adapter Kit

Linksys Powerline AV Wireless Network Extender Kit (PLWK400)
Udvider det eksisterende trådløse netværk. Den ene medfølgende 1-port adapter placeres tæt ved det trådløse N-netværk, mens den anden 1-port adapter med et integreret trådløst access-punkt placeres i området, hvor man ønsker at forbedre den trådløse dækning.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 699,-
Forventes på markedet maj 2012

Find den bedste pris på Linksys Powerline AV Wireless Network Extender Kit

Kilde: Cisco

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. Hold op, hvor er de grimme. Dem køber jeg IKKE!

    Hvad skete der med alt det flotte design fra Cisco???

  2. Hej Peter,

    De følger ikke helt den “nye” skadinaviske design-linie, men jeg synes nu faktisk stadig de er meget pæne i forhold til så meget andet på markedet.

    Der skulle være test-eksemplarer på vej til Os, så du vil snart kunne få meget mere af vide omkring disse, her på eReviews.dk 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer