tirsdag, april 30, 2024
ForsideNyhederAppsCristiano Ronaldo og Hugo sammen i nyt mobilspil!

Cristiano Ronaldo og Hugo sammen i nyt mobilspil!

CR_HUGO_PressPic_04Superstjernen Cristiano Ronaldo slår sig sammen med Hugo i Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters – et helt nyt og actionfyldt eventyr til mobiltelefoner og tablets.

Verdens største sportsstjerne, Cristiano Ronaldo, skal sammen med spilkarakteren Hugo, flygte fra den evig jagtende Paparazzi Pete i mobilspillet Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters. Det sker i fuld fart gennem Las Vegas’ funklende gader.

Henrik Kølle, grundlægger og CEO for Hugo Games, udtaler:

“Vi er hos Hugo Games både stolte og glade over at kunne annoncere et samarbejde med verdens største sportsstjerne, Cristiano Ronaldo. Cristiano er et globalt ikon, med en personlighed og styrke, der er elsket verden over. Vi har allerede nydt godt af superstjernens fantastiske personlighed i vores samarbejde. Det har kort sagt været en udsøgt fornøjelse at arbejde sammen med Cristiano og hans team om Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters.”

“Vi er ikke i tvivl om at Cristiano Ronaldos personlige kvaliteter sammenholdt med hans gode kontakt til fans i og udenfor banen samt hans næsten 200 millioner følgere på de sociale medier er et perfekt match med vores egen verdenskendte spilfigur, Hugo. Sammen forventer vi, at de kommer til at sætte et markant aftryk i mobilspillenes verden i de kommende år. “

Udvikleren fortæller, at de ønsker at levere en sjov og konkurrencepræget oplevelse med et spil i endless runner-genren. Her får alverdens spillere og fans af de to personligheder en chance for at træde i skoene på nogle af verdens mest kendte superstjerner.

Pris og tilgængelighed

Actioneventyret er tilgængeligt fra i dag. Du kan hente Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters gratis på Google Play eller App Store.

Hent Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters gratis til Android her.

Hent Ronaldo&Hugo: Superstar Skaters gratis til iPhone og iPad her.

Om Hugo Games

Det danske spilfirma, Hugo Games, står bag Skærmtrolden Hugo. Hugo har optrådt på tv i mere end 40 lande, vundet priser samt gået sin sejrsgang på Commodore, PC, Nintendo, PlayStation, Android og iOS. Hugo er hentet mere end 25 millioner gange til mobiler og tablets.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer