mandag, maj 6, 2024
ForsideNyhederGadgetsDel dine oplevelser med venner og familie med Sonys nye digitale fotorammer

Del dine oplevelser med venner og familie med Sonys nye digitale fotorammer

Porteføljen af Sonys S-frames er blevet udvidet med otte nye digitale fotorammer, der alle byder på fantastisk billedkvalitet og smarte features. De nye S-Frame fotorammer kombinerer et stilfuldt design med intuitiv brugervenlighed og fås i skærmstørrelser fra 7” op 10,1”.

Når du vil bruge din fotoramme, skal du blot sætte dit digitalkameras hukommelseskort i enheden, hvorefter du frit kan vælge mellem forskellige indstillinger til visning af diasshows og ur/kalenderfunktioner. Fotorammerne er nemme at betjene med simple taster og skærmikoner, så du kan foretage justeringer i opsætningen og vælge dine foretrukne indstillinger, uden at du behøver at rode med indviklede menuer.
Alle nye modeller har en indbygget, miljøvenlig tænd/sluk-timerfunktion, som sparer strøm, når fotorammen ikke behøver at være tændt – f.eks. om natten eller om dagen, når du er på arbejde.

S-Frame Innovation-serien: DPF-HD1000/HD800
S-Frame-modellerne HD1000 og HD800 kan afspille HD-video i AVCHD-format, inkl. optagelser i Full HD progressiv video (50p). Modellerne kan også afspille MPEG4-, MPEG1- og Motion JPEG-videooptagelser, som er de gængse formater blandt en lang række forskellige digital- og videokameraer, inkl. de nyeste Cyber-shot- og Handycam-modeller fra Sony.

Den indbyggede højttaler giver dig desuden en klar og fyldig lyd, når du afspiller dine HD- og SD-videooptagelser. Du kan endda vælge din egen baggrundsmusik til at ledsage dine diasshows og gøre oplevelsen endnu mere personlig. S-Frame-modellerne kan importere og afspille lydfiler i MP3-, AAC- og Linear PCM-formaterne fra dit eget musikbibliotek.

Uanset om du ser stillbilleder eller HD-video, giver begge fotorammer dig en superskarp, detaljeret og farverig billedkvalitet.

HD1000 og HD800 har indbygget 2GB hukommelse, hvilket er nok til at have 4000 billeder liggende på enheden. Desuden leveres fotorammerne med en fjernbetjening, så du let kan vælge diasshow-visning og ur/kalender-funktioner, uden at du behøver at rejse dig. Som en lækker detalje viser fotorammerne et oplyst Sony-logo i kanten af skærmen. Logoet forsvinder automatisk, når rammen placeres vertikalt i portrætposition.

S-Frame Gift-serien: DPF-C1000/C800/C700/C70A/C70E
Den nye Gift-serie er ekstra raffineret og er perfekt som gave til venner og familie. Fotorammerne er super brugervenlige og du skal blot indsætte et hukommelseskort (kompatible med Memory Stick PRO Duo og SD/SDHC-formater) med billeder i rammen, og straks kan du se dine yndlingsbilleder i knivskarp og farverig kvalitet.

Alle modeller har en indbygget timerfunktion og kan indstilles til fire forskellige diasshow-visninger samt en række ur- og kalenderfunktioner. Gift-serien byder også på fotorammer, der er udsmykket med SWAROWSKI-krystaller for et ekstra luksuriøst udseende.

Priser og tilgængelighed
De nye S-Frames er tilgængelige fra oktober 2011. Vejledende udsalgspriser:

Innovation-serien
DPF-HD1000 (10,1” LCD, 2GB intern hukommelse + video/audio): 1.800,- kroner
DPF-HD800(8” LCD, 2GB intern hukommelse + video/audio): 1.500,- kroner

Gift-serien
DPF-C1000 (10,1” LCD, ): 1.200,- kroner
DPF-C700BI (7” LCD): 1.100,- kroner
DPF-C800 (8” LCD): 800,- kroner
DPF-C700 (7” LCD): 700,- kroner
DPF-C70E (7” LCD): 700,- kroner
DPF-C70A (7” LCD): 600,- kroner

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer