mandag, april 29, 2024
ForsideAnmeldelserDexter - Sæson 4

Dexter – Sæson 4

Dexter er på mange måder en serie med en lidt anderledes indgangsvinkel end de fleste andre. Her er mord nemlig blevet gjort til en del af hovedpersonens karakter og altså ikke opsat som en så stor ugerning som man eksempelvis ser det i CSI og andre politiserier. Seriemorderen Dexter har et helt basalt behov for at slå ihjel, men har igennem sine adoptivforældre fået opbygget retningslinjer, der skal hjælpe og mildne Dexters dræbertrang. Han må kun slå folk ihjel, der selv er mordere, som har slået ihjel uden en retfærdig grund og samtidig må der ikke være den mindste tvivl om, at disse mordere er skyldige. Desuden må Dexter aldrig blive opdaget. For at toppe den morbide linje op gemmer Dexter, som andre seriemordere, trofæer fra sine ”erobringer” i form af blodprøver.

I denne fjerde sæson er Dexter flyttet til forstæderne for at starte et hyggeligt familieliv med Rita og deres baby Harrison, hvilket naturligvis gør det svært for Dexter at udføre sit dobbeltliv som morder. Det meste af sæsonen omhandler ”katten efter musen”-legen mellem Dexter og en anden seriemorder ”The Trinity Killer” hvor mange finurlige og drabelige episoder munder ud i en flot finale, der ikke skal afsløres for meget om her. Men spændende er det i allerhøjeste grad.

Michael C. Hall gør det virkelig overbevisende som Dexter og man føler sig suger ind i universet i sådan grad, at ens følelser bliver massivt involveret i handlingen, hvilket giver en helt specielt oplevelse. Serien i sin helhed er helt klart anbefalelsesværdig, men i særdeleshed sæson 4 er virkelig et overflødighedshorn af gode episoder, hvilket giver den meget eftersøgte ”lige ét afsnit mere”-effekt.

Ekstramateriale
Der er ikke så vanvittigt meget spænding at komme efter i denne afdeling. Et kommentarspor og et par interviews er der, sammen med de ganske underholdende ”Blood, Guts and Body Parts”. Men ikke noget der virkelig vækker den store interesse

Konklusion
Som serie og sæson 4 i sin helhed er voldsomt spændende, i ordets reneste betydning. Man føler sig virkelig godt underholdt i det morbide univers og man ser tydeligt hvorfor Dexter ofte er med helt fremme ved diverse prisshows. Godt skuespil og knivskarpe dialoger, samt et indtagende plot gør Dexters fjerde sæson til en helstøbt oplevelse.

Pris og tilgængelighed
Er på gaden nu.
Set til 228,-

Find den bedste pris på Dexter – Sæson 4

Udlånt af
Paramount

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer