torsdag, maj 16, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Edifier iF500 / SoundSphere 5

Anmeldelse: Edifier iF500 / SoundSphere 5

Edifier er en international virksomhed, grundlagt I 1996. Edifier har faciliter i både Kina, Hong Kong og Canada. Edifier producere, som en af de få, selv alle deres komponenter, lige fra kabinetter, højttalerenheder og forstærkere.

Edifier har rigtig mange spændende produkter i Deres sortiment, og ene-distributøren GSS.dk har i skrivende stund 47 forskellige Edifier produkter i Deres sortiment. Sortimentet er primært koncentreret omkring iPod højttalersystemer og PC højttalere – fælles for dem alle er at der er lagt vægt på flot design og ikke mindst rigtig god lyd.

auuris-5-b

Specifikationer
Fra Edifier-International.com
– All-in-One audio system for iPod, iPhone and MP3 players
– Digital FM radio
– Aux input allows MP3 players and MP3 enabled cellular phones to be connected and played
– Remote control with full function iPod and iPhone control and navigation
– 5 driver speaker system incorporates unique vibration and resonance control technologies coupled with -low frequency porting and mid-range ‘tuned’ cavities for ‘smoother cleaner’ audio
– Full range’ universal’ switch-mode power supply

Hvad er der i kassen?
Edifier iF500 er ikke en lille kompakt iPod højttaler, og det ses tydeligt på emballagen der er enorm – set i forhold til hvilken emballage iPod højttalersystemer normalt leveres i. Kassen er enorm, og vægten ganske høj – den oser af kvalitet allerede på vejen hjem fra forhandleren!

Kassen er udført primært i sort, og er præget af billeder af iF500’eren samt en bagside fyldt med specifikationer. Åbner man emballagen finder man iF500’eren godt beskyttet mellem flamingo, indpakket i det blødeste stof. Dette sikre at iF500’eren, der er udført i sort pianolak, ikke bliver ridset under transport.

Kassen indeholder, udover iF500’eren, følgende:
– Strømforsyning
– Fjernbetjening
– 12 stk. iPod dock-adaptere
– 2.5mm > 3.5mm forbindelseskabel
– 3.5mm > RCA kabel
– 3.5mm >2.5mm adapterkabel
– Lille manual

auuris-5-a

Design
Det er altid svært at vurdere design, da det som oftest er en smagssag, jeg synes dog at Edifier er sluppet rigtig godt fra iF500’eren. Designet er specielt, set i forhold til de normale ”aflange” iPod højttalersystemer, og størrelsen er også lidt en anden – men med den rigtige placering er størrelsen slet ikke tosset, da enheden kan give rigtig meget lyd fra sig. Den store buede højttaler og iPod docken med oplyste touchknapper giver et pift af eksklusivitet, og det er ikke en enhed man har lyst til at gemme væk. Den erstatter sagtens et standard mikroanlæg, og bør derfor have en central plads i stuen eller på værelset.

Nederst på ”docken” finder man også et 2.5mm jackstick for tilslutning af andre MP3-afspillere – hvis du har en afspiller der ikke står Apple iPod på.

Den touchbaserede betjening på selve iF500’eren gør det muligt at styre følgende funktioner:
Power on/off
Volume op/ned
Frem / Tilbage
Input – Skift mellem FM / AUX og iPod

Fjernbetjeningen giver samme muligheder som betjeningen direkte på iF500’eren, og denne kan også bruges til betjening af iPod’en. Denne er forholdsvis stor, og kunne måske godt have været en tand mindre. Dog gør størrelsen at den virker solid og veludført.

Funktionalitet og lyd
iF500’eren er et eller andet sted et rimelig simpelt produkt, der er nemt at gå til. Sæt strøm til iF500’eren, smid din iPod i docken og du kan lytte til al din musik fra iPod’en, via iF500’erens kraftige højttalere. Ligger du i sofaen og får trang til at skifte nummer, så griber du fjernbetjeningen og skifter nummer.

Så enkelt kunne iF500’eren beskrives, men jeg synes det kræver en mere dybdegående forklaring.

Installationen kan klares på 1 minut, pak IF500’eren ud, og sæt strøm til – og du er klar.

Betjeningen af iF500’eren er virkelig nem, alt er pædagogisk forklaret på både iF500’eren, og den medfølgende fjernbetjening. Der er ingen lange og indviklede menuer, og det er kun godt – for det er slet ikke nødvendigt på et sådan produkt – det skal først og fremmest være nemt at gå til.

Lyden på IF500’eren er i en klasse for sig, det er uden sammenligning det iPod højtalersystem med det bredeste lydbillede jeg endnu er stødt på, og det kan uden problemer spille en stue op, også selvom volumen er skruet lidt i vejret. Det gør at man får lyst til at smide mini/mikroanlægget ud af stuen, og erstatte det med iF500’eren, da det har alle funktionerne fra mini/mikroanlægget, inkl. FM-radioen.

Da der ikke er en separat subwoofer til iF500’eren, vil bassen naturligvis være begrænset af højttalerenhedernes størrelse, men størrelsen taget i betragtning er bassen tilstrækkelig.
At man kan styre alle funktioner, på både iF500’eren og den tilsluttede iPod, fuldender blot oplevelsen af et gennemtænkt produkt, her er intet overladt til tilfældighederne.

auuris-5-c

Konklusion
Edifier iF500’eren er, efter min mening, et af de lækreste iPod højttalersystemer på markedet pt. Du får et system der er nemt at bruge, spiller godt nok til at erstatte et mini/mikroanlæg, og et design i en klasse for sig. Eneste anke er prisen, den vejledende udsalgspris er sat til 1799,- og dette er måske sat en tand for højt, omvendt vil jeg mene den er alle pengene værd. Der betales for den lækre finish og de lækre materialer, men jeg er overbevist om at folk der sætter pris på denne form for kvalitet gerne vil betale 1799,- for iF500’eren.

Jeg kommer under alle omstændigheder til at savne iF500’eren i min stue…

Karakter
75 %

Pris & tilgængelighed
Vejledende udsalgspris: 1799,-
Kan bl.a. købes online hos Befro.dk samt Expert butikker over hele landet.

Skrevet af
Noel Christensen

Dato
15-02-09

Udlånt af
GS Scandinavia A/S

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer