tirsdag, april 30, 2024
ForsideNyhederBilledeFå din helt egen biograf med Sonys 'Personal 3D Viewer'

Få din helt egen biograf med Sonys ‘Personal 3D Viewer’

Nu kan du opleve noget virkelig banebrydende, som ikke blot er en videreudvikling  af en allerede eksisterende teknologi. Sonys nye ‘Personal 3D Viewer’ (HMZ-T1) er verdens første avanceret form for brillelignende 3D-display, som brugeren bærer direkte på hovedet med OLED-skærme i high definition og med indbygget, simuleret 5.1 surround sound. Sonys ‘Personal 3D Viewer’ er en ny og fantastisk måde at se, nyde og opleve både film og spil på i HD- og 3D-kvalitet.

Træd ind i dine film og spil med OLED-skærme
Fordyb dig i en klassisk film, eller lad dig rive fuldstændig med i et computerspil. Sonys 3D Viewer sætter dig i centrum af oplevelsen ved hjælp af OLED-skærme i høj kontrast, flot reproduktion af farver og hurtige responstider. De to skærme har superhurtige responstider på blot 0.01 millisekunder, hvilket giver en jævn og naturlig afspilning – selv når du bruger 3D viewer’en til at se sport eller til at spille på.

Filmmagien kommer til live med high definition  OLED
Når en god film tager dig halvvejs gennem universet, vil du gerne se det hele i high definition. Organiske LED-skærme (OLED) leverer nogle af de flotteste og mest naturtro billeder, der overhovedet kan gengives. Sony har anvendt sin avancerede OLED skærm- og halvlederteknologi til at udvikle ultrasmå 0,7” OLED-farveskærme med HD-opløsning (1280 x 720 pixels) og en skærmdiagonal på kun 18 mm. Skærmene er produceret med en farveseperationsteknologi, der lægger et farvefilter ovenpå det grundlæggende farvelag, så man derved opnår skarpere og mere jævne billeder: Så skarpe, at man skulle tro, at man selv var der.

Synsoplevelser af en anden verden med HD 3D-kvalitet
For at opnå det klareste og dybeste 3D-billede har Sony anvendt to selvstændige OLED-skærme, som viser HD-video seperat og dermed stort set elimineret støj og uklarheder for en mere ensartet 3D-afspilning. Og fordi 3D Viewer’en bruger OLED-skærme er billederne naturligt lyse og farverne ekstra fyldige – præcis sådan som instruktøren har visualiseret det.

Din personlige biograflyd
For at gengive den imponerende lydkvalitet i Hollywood-industriens store blockbuster-film, anvender Sony Virtualphones-teknologien. Den skaber et samlet lydbillede, der imiterer, at der er højttalere overalt omkring dig i en simuleret 5.1 surround sound-oplevelse. Du kan vælge mellem fire forskellige former for surround sound-indstillinger – biograf, gaming, musik og standard – hvilket giver en oplevelse af at være der i virkeligheden.

En ægte biografoplevelse i miniformat
For at gengive biografoplevelsen så virkelighedstro som muligt, har Sony forlænget den horisontale beskuervinkel på 3D Viewer’en til 45 grader. Det simulerer et ægte 750”-biograflærred ved en virtuel afstand på 20 meter. Den indbyggede mørklægningseffekt giver følelsen af ægte biografstemning – så mangler du bare popcornene.

Tomohiro Yokoyama, Nordic Product Marketing Manager, Sony Nordic udtaler:
“Sonys Personal 3D Viewer er en helt ny måde at spille computerspil på og en unik mulighed for at nyde filmoplevelser i tre dimensioner. Det var vores mål at genskabe biografoplevelsen i et Head Mounted Display med henblik på personlig fordybelse. Den fantastiske lyd og de fantastiske billeder, som 3D Viewer’en er i stand til at skabe, gør den til en minibiograf – kun du har købt billet til.”

Pris og tilgængelighed
HMZ-T1 er tilgængelig fra november 2011. Vejledende udsalgspris er 6.000,- kroner.

Find den bedste pris på Sony 3D Viewer

Kilde: Sony

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

  1. Hej MrEliot,

    Jeg synes personligt 6000,- er lige i overkanten – men mon ikke de finder et mere tåleligt prisleje når andre producenter begynder at byde ind 🙂

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer