søndag, maj 5, 2024
ForsideNyhederForhandlereHarddiskpriserne på himmelflugt

Harddiskpriserne på himmelflugt

Naturkatastrofen i Thailand med massive oversvømmelser, har betydet at mange fabrikker er blevet oversvømmede, og har måtte indstille produktionen. Uheldigvis har rigtig mange harddiskproducenter haft fabrikker i de hårdest ramte områder, og det betyder at vi pt. ser harddiskpriser der stiger dag for dag, enkelte modeller er steget 250 % de seneste dage.

Men hvorfor stiger priserne så pludseligt? Det skyldes bl.a. udbud og efterspørgsel, man formoder at der vil være mangel på harddiske i resten af Q4, hvilket betyder at julehandlen er i fare, det har fået producenter, distributører og brokere, til at hæve priserne ganske betragteligt på de varer der nu engang allerede er produceret og klar til salg – for at sikre sig at varerne rækker så længe som muligt.

Man forventer at manglen på harddiske, og de stigende priser, så småt også får indvirkning på PC priserne, medmindre de får så hurtigt gang i produktionen at næste års line-up fra PC producenterne ikke bliver ramt.

Tjekker man EDBPriser eller Pricerunner vil man også kunne se et bredt mix af forhandlere der enten ligger inde med gamle varer til “gamle priser”, eller simpelthen ikke har fået rettet til i tide, samt forhandlere der lukrere på manglen, og slutteligt dem der har rettet priserne til i forhold til de nye priser der kommer fra producenter, distributører og brokere.

Vi følger naturligvis udviklingen løbende, og har du nogle kommentarer til situationen, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenfor.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer