torsdag, maj 9, 2024
ForsideArtiklerHvilken kaffemaskine skal jeg vælge?

Hvilken kaffemaskine skal jeg vælge?

Kaffe er mere end bare kaffe. Det er på det nærmeste en religion, der har ligeså mange facetter som tilbedere. Der findes et utal af måder, at lave sin kaffe på, og derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken type kaffe man er til, inden man vælger en kaffe- eller espressomaskine.

Kaffemaskiner og espressomaskiner

De fleste har nok prøvet at gå ind på en kaffebar og bestille en ”almindelig kaffe”. Dog er det efterhånden svært at fastslå præcis, hvad der menes med ”almindelig”, fordi det jo afhænger af den enkeltes måde at tilberede kaffe på. Espresso er grundingrediens i flere og flere kaffe-drikke, hvorfor markedet for espressomaskiner til privatbrug nærmest er eksploderet.

Espressomaskiner har den fordel, at de ofte har mange indstillingsmuligheder, hvilket gør det forholdsvis nemt at finde en kaffetype man kan lide. Men en ting er, at selve espressomaskinen kan indstilles i forhold til, hvor fint bønnerne skal kværnes – hvis man har en fuldautomatisk espressomaskine, hvorvidt man ønsker espresso, americano, cortado, cappuccino eller hvad det nu hedder, alt sammen.

Fuldautomatisk espressomaskine passer de fleste

Selvom junglen af kaffetyper, kaffemaskiner og kaffebønner er tæt på uendelig, så kan man, hvis man gerne vil have noget andet end bare Nescafé eller filterkaffe, få en fantastisk oplevelse med en fuldautomatisk espressomaskine. Fordelen ved denne type espressomaskiner er, at du kun skal påfylde hhv. vand og bønner – og evt. mælk, hvis modellen har mælkedispenser – hvorefter den fuldautomatiske espressomaskine klarer resten.

En fuldautomatisk espressomaskine begynder hver brygning med at kværne bønner, hvilket vil sige, at du altid får en kop kaffe på friskkværnede bønner, hvilket giver en langt mere intens smagsoplevelse end almindelig formalet kaffe, som taber smag og kraft i takt med at tiden går.

Det gør hele kaffebønner også, men ikke i samme tempo som deres formalede slægtninge, hvorved man med hele bønner, der kværnes umiddelbart inden de skal bruges, opnår en friskere og mere fyldig kaffesmag.

PRO TIP: Hvis du vil bevare smagsaromaerne fra dine kaffebønner bedst, skal du opbevare bønnerne så koldt som muligt – gerne i fryseren. Ja, det lyder skørt, men kulden er med til at holde på smagen.

Så, hvilken kaffemaskine skal du vælge?

Som nævnt er kaffe mere end en almindelig videnskab, hvorfor det er svært at sige, hvilken type kaffemaskine, der vil passe dig bedst. Vores generelle råd vil dog være, at hvis du ønsker en anden – og mere fyldig og nuanceret kaffeoplevelse end traditionel filterkaffe, så vil en fuldautomatisk espressomaskine være et godt udgangspunkt. Her er der masser af kaffenydelse i vente, men uden at du behøver at tage et udvidet baristakursus for at få fuldt udbytte. Hvis du så senere ønsker at nørde endnu mere, kan du overveje en mere konventionel espressomaskine, hvor du kan eksperimentere med elementer som vandtryk, temperatur osv., hvilket kan igen kan ændre smagsoplevelsen markant.

Denne type maskiner er dog, hvis ikke man har styr på sine baristateknikker, svær at mestre, hvorfor en fuldautomatisk espressomaskine for de fleste vil være et rigtig godt udgangspunkt.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer