mandag, maj 13, 2024
ForsideNyhederComputerKom i den syvende himmel med din egen Cloud

Kom i den syvende himmel med din egen Cloud

Buffalo Technology lancerer i dag sin første Cloud-baserede lagringsløsning. Harddisken der hedder CloudStation, er baseret på teknologi fra Pogoplug, og kan fås i to versioner med 1 eller 2 TB hukommelse. Harddisken er ren plug-and-play, og kan sættes op med et snuptag, så man med det samme kan lagre og dele film, musik og billeder.

Så snart CloudStation er tilkoblet, kan man sætte sig godt til rette, og lægge en sæson af Mad Men, Sex And The City eller andet godt op på ens personlige Cloud. Dermed er det med det samme tilgængeligt for alle enheder, der har et klientprogram og den rette adgangskode. Det betyder, at du kan se dine egne tv-serier fra din mobiltelefon, når du sidder i toget, eller du kan høre din personlige cd-samling fra arbejdscomputeren via CloudStation i dit hjem.

CloudStation der er DLNA-certificeret og kompatibel med Apple Time Machine, er Buffalos først produkt med Cloud-lagring. På cirka et minut er CloudStation i fuld fart helt uden avanceret installation og konfiguration. Og enheden er meget sikker, der anvendes nemlig et 26 tegn langt password og avanceret kryptering til at forhindre ubudne gæster.

Privat sky med plads til gæster
Da det er brugerens egen computer og lagringsenhed, der alene står for opbevaringen, lagres data aldrig hos tredje part. Det betyder, at der ikke er nogen irriterende lagringsafgifter eller serviceomkostninger. CloudStation er dog ikke mere lukket, end man sagtens kan dele filer med venner eller familiemedlemmer, så de også kan lagre og dele deres data på ens enheden.

”Med Buffalo CloudStation flytter vi grænserne for, hvordan data lagres og deles i dag. Enheden er en brugervenlig måde at lægge data op i skyen, så man nemt kan tilgå det fra computere, mobiltelefoner og tablets”, siger Paul Hudson, der er salgschef på Buffalo i Nordeuropa.

Pris og tilgængelighed
Samtlige modeller er tilgængelige fra i dag og fås i priser fra 2055,- til 3210,-. Garantiperioden er to år.

Find den bedste pris på Buffalo CloudStation

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer