lørdag, maj 18, 2024
ForsideNyhederAppleKom lettere ud af fjerene om morgenen med en Sony dock med...

Kom lettere ud af fjerene om morgenen med en Sony dock med clockradio

Vågn op til din yndlingssang om morgen med ICF-DS15iP fra Sony, som samtidig oplader din iPhone eller iPod natten over.

Med den nye dock og clockradio, ICF-DS15iP, kan du få en god start på dagen. Med et stilfuldt og kompakt design fylder ICF-DS15iP værelset op med din yndlingsmusik fra din iPhone/iPod, radioen eller med lyden af den indbyggede alarm. Derudover fungerer den også som en smart iPhone/iPod-oplader.

Clockradioen er udformet i top kvalitet og fylder med sine slanke linjer ikke særlig meget på natbordet. Til trods for sin kompakte størrelse imponerer docken, når det handler om lydstyrke og lydkvalitet. Med 2 x 3,5 W udgangseffekt og en “MEGABASS”-funktion er du sikret klar og kraftfuld musik – både via radio og iPhone/iPod. Den gode lyd gør også docken til et godt bud på et ekstra musikanlæg til kontoret, badeværelset eller køkkenet.

Med det letlæselige display og de intuitive knapper sørger Sony ICF-DS15iP for at mindske generne ved at stå op. Den alsidige alarm kan desuden programmes med separate vækketider til hverdage og weekender, hvilket gør, at du slipper for at skifte og huske de forskellige indstillinger.

Docken leveres med en handy fjernbetjening, så du let kan betjene din iPhone/iPod, radio- og alarmfunktioner fra den varme seng eller fra den modsatte ende af rummet.

Pris og tilgængelighed
Sony ICF-DS15iP fås i enten sort eller sort/sølv og er tilgængelig fra oktober. Den vejledende udsalgspris er 899,- kroner.

Find den bedste pris på Sony ICF-DS15iP

Kilde: Sony

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer